Tag stilling til befrugtede æg

Det kan have store konsekvenser for parforhold, selvværd og følelse af mening med tilværelsen ikke at kunne få børn. Der er hjælp at få, hvor det ikke lykkes ad naturlig vej. Men der er etiske spørgsmål, der skal tages stilling til. 

Knap hver femte par oplever, at det ikke går helt nemt med at få børn. For nogle par lykkes det ad naturlig vej med tiden at få et eller flere børn. Andre vælger at opsøge lægelig hjælp i form af rådgivning, insemination og/eller IVF-behandling – også kendt som reagensglasbehandling. Særligt når det gælder IVF-behandling, er der dog nogle etiske udfordringer for par, der mener, det befrugtede æg er et barn.

Alder og livsstil påvirker fertiliteten

Hos unge, raske par er sandsynligheden for at blive gravid 20-25 % for hver menstruationscyklus. Op mod 9 ud af 10 par bliver således gravide, hvis de har jævnlig, ubeskyttet sex igennem et år. Endnu flere opnår graviditet efter to års regelmæssigt samleje.

Det er ikke ligegyldigt, hvor gammel man er, når man forsøger at få børn. Mandens alder har betydning, men især kvindens fertilitet falder drastisk i trediverne. Kun hver tredje kvinde over 40, der ikke er gået i overgangsalderen, kan blive gravid.

Men der er flere faktorer, der spiller ind på fertiliteten. Generelt har de danske mænd en ringere sædkvalitet end deres fædre. Også under- eller overvægt, tobak, alkohol, hash, steroider og meget andet kan nedsætte mænds og kvinders mulighed for at få børn ud over naturligvis fysiske problemer med reproduktionsorganerne.
I nogle tilfælde kan man ikke finde grunden til, at et par ikke kan få børn.

Befrugter flere æg, end der lægges op

Når et par har forsøgt at blive gravide ad naturlig vej i et år uden held, kan de få hjælp i det offentlige sundhedssystem.

Afhængig af hvad årsagen til manglende graviditet er, kan man tilbyde IVF-behandling.

Behandlingen foregår oftest ved, at man giver kvinden medicin, så hun danner mange æg under ægløsning. Disse æg tages ud og befrugtes med mandens sæd i et laboratorium – deraf navnet in vitro fertilisering, der kan oversættes til fertilisering i glas.

Der kan være flere etiske problemstillinger forbundet med IVF-behandling. Flere af dem behandles i et nyt hæfte om barnløshed, der er udgivet af Kristelig Lægeforening i samarbejde med Indre Missions familiearbejde, Luthersk Mission og Retten til Liv.

Særligt én problemstilling er det dog afgørende, at par der mener, at fosteret fra undfangelsen er et barn, overvejer nøje: Hvad gør man med befrugtede æg?

Ved en almindelig IVF-behandling befrugtes der nemlig flere æg, end man lægger op i kvindens livmoder. Det gør man for at optimere chancerne for en fuldbåren graviditet. Når æggene er befrugtede uden for livmoderen, følger man deres udvikling.

De bedst egnede lægges op i livmoderen. Hvis der er flere velegnede befrugtede æg, kan de fryses ned til senere brug. Resten kasseres.

Nedfrysning og kassering af æg problematisk

De æg, der lægges op i livmoderen, følger en normal graviditet, og der er derfor ikke umiddelbart noget etisk problematisk ved dette. Det er nedfrysningen og naturligvis kasseringen af befrugtede æg, der er problematisk. Mener man, det befrugtede æg er et individ, kasserer man nemlig et menneske, når man kasserer et befrugtet æg.

Man kan argumentere for, at æg kun kasseres efter en faglig vurdering om overlevelse, og at kasseringen af uegnede æg derfor ikke er anderledes end en meget tidlig spontan abort. Men der foregår også kassering af egnede æg, hvis der er for mange velegnede befrugtede æg, som man ikke lægger op eller fryser ned.

Samtidig er en nedfrysning ikke uproblematisk. Ved en nedfrysning og efterfølgende optøning er der nemlig risiko for, at det befrugtede æg ikke overlever, og man udsætter således fosteret for reel fare. Heldigvis bliver lægernes evne til at nedfryse og optø befrugtede æg hele tiden bedre, sådan at risikoen i dag er lavere end tidligere.

Nedfrosne æg kasseres dog også som standard efter fem år, hvis parret går fra hinanden, eller hvis kvinden dør. Et par, der har haft intention om at bruge et nedfrosset æg, kan således ende i en situation, hvor ægget alligevel destrueres.

Søg vejledning før behandling

Ønsker man ikke at forårsage destruktion af befrugtede æg, kan man forsøge at indgå en aftale med sundhedspersonalet om særbehandling, så der ikke befrugtes flere æg, end der lægges op. Det er ikke sikkert, sundhedspersonalet vil være med til dette, og man bør derfor  også på forhånd overveje, om man så med god samvittighed vil fortsætte behandlingen, forsøge adoption eller leve uden børn.

Under alle omstændigheder anbefales det, at man søger hjælp og vejledning, før man går i gang med behandling for barnløshed.

Her kan hæftet fra Kristelig Lægeforening forhåbentlig være til afklaring.