PREP-kurser

Har I lyst til at blive bedre til at kommunikere sammen, så anbefaler vi PREP-kurser, som afholdes mange steder i landet.

På et PREP-kursus kan I hente inspiration til, hvordan I giver kærligheden gode vækstbetingelser i en travl hverdag. Forelskelsen kom af sig selv. Men kærligheden skal holdes ved lige.

Et PREP-kursus varer cirka 14 timer – typisk fordelt over en weekend eller to til tre aftener/dage. I løbet af denne tid sættes der fokus på temaer som kærlighed, kommunikation, værdier, venskab, intimitet og tilgivelse.

Se aktuelle PREP-kurser her:

PREP-kurser ved Center for Familieudvikling


PREP et forebyggende og relationsudviklende kursusprogram

Et PREP-kursus giver redskaber til god kommunikation og nye perspektiver på samlivet. PREP er et undervisningstilbud – ikke at forveksle med parterapi.
Kursusformen er dynamisk, hvor der veksles mellem undervisning og øvelser. I undervisningen indgår typisk videoklip, situationsspil, samtale med egen partner og træning af færdigheder.
Ingen par skal fortælle andre kursusdeltagere om deres parforhold. Undervisningen er fælles og suppleres af opgaver, som du og din partner kan arbejde med.

PREP står for: Prevention and Relationship Enhancement Program

Læs mere om PREP-kurset her.

 

Hvorfor tage på et PREP-kursus?


  • Fordi man kan lære at kommunikere på en hensigtsmæssig måde
  • Fordi børn har stor glæde af, at man som forældre afsætter tid til at pleje og udvikle ens parforhold
  • Fordi kærlighed er en foranderlig størrelse, der kan vokse og trives, når man arbejder med den i fællesskab
  • Fordi relationer og familie også er et fagfelt, hvor man kan lære nyt