Ord, krop og lytteren

Undersøgelser antyder, at ord måske har den mindste betydning i kommunikationen.

Tre faktorer

Når vi kommunikerer med et andet menneske, er der tre faktorer, som spiller ind for resultatet af samtalen:

  1. De ord vi anvender, og den betydning de har.
  2. Den nonverbale del, kropssprog og stemmeføring
  3. Den person vi samtaler med.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem en eller flere af disse faktorer i forhold til tilhøreren, bliver resultatet af kommunikationen ofte negativ. Men når de tre faktorer går op i en gensidig højere enhed, bliver kommunikationen noget særligt.

Ordenes betydning

Det samme ord kan have forskellige betydninger afhængig af, hvor vi befinder os geografisk i landet. Hvis vi som par er opvokset i hver vores landsdel, kan det føre til misforståelser pga. af forskellige traditioner og sprogbrug.

Tilhøreren

I kommunikation har ’tilhøreren’ også en afgørende rolle. Den, der har prøvet at fortælle noget til et menneske, som ikke virkede interesseret, véd hvor svært det er at samtale – og modsat hvor let det er at snakke med én, som er levende interesseret. Vore ord spiller altså sammen med kroppen og tilhøreren.

Oprindelsesfamilien

Fra fødslen er vi skabt med evnen til at kommunikere, så vi får opfyldt de basale behov til at kunne overleve og udvikles. Herefter er det især vores oprindelsesfamilie, som udvikler vores kommunikation, selv om omgivelserne også spiller en rolle. Vores kommunikation er primært en copy/paste af vores forældres interaktion. Sådan som de kommunikerer, kommer vi generelt også til at kommunikere.

Her drejer det sig igen ikke kun om vore ord. Da børn de første år ikke er i stand til at bruge ord, må de bruge andre metoder for at forstå, hvad der foregår. De aflæser derfor stemningen i kommunikationen. Børn, der senere får problemer med selvværdet, kan berette om, at der var en grundstemning af utryghed i hjemmet.

Fire kommunikationsformer

Der kan skelnes mellem fire kommunikationsmåder i enhver samtale.

  1. Den ikoniske del eller billedkommunikation, som den også kaldes, er uden ord. Det er f.eks. et billede, der hænger på en væg. Billedet kommunikerer et budskab ud. Det er det, der kendetegner den ikoniske kommunikation. Altså det tavse billede.
  2. Den digitale del er indholdet af det talte eller skrevne ord. Altså ordene alene uden følelser.
  3. Den analoge del er måden, den digitale besked afgives på, f.eks. stemmens tonefald, rytme og kadence. Megen nonverbal adfærd er således analog kommunikation, f.eks. ansigtsudtryk, gestus, kropsholdninger og bevægelse. Analog kommunikation er hovedsagelig stemmeføring og kropssprog.
  4. Endelig er der den ostensive del. Den opstår, når vi f.eks. møder et menneske, vi kender. Hvis vi går på gaden og ser et familiemedlem, konstaterer vi måske: “Det er jo Peter.” For Peter har udsendt en ostensiv kommunikation gennem den måde, han går på, er klædt på o.l., så han genkendes. Grundlaget for, at denne kommunikation kan praktiseres, er kendskabet til den pågældende person.

Kommunikation inddrager hele mennesket. Ånd, sjæl og legeme. Vi er skruet så genialt sammen, at vi gennem kommunikationen kan flettes sammen på en enestående måde. Fordi vi bruger hele os selv, billeder, ord, følelser, kropssprog og associationer, føres vi ind i et livsbekræftende fællesskab, som kun vanskeligt kan forklares med ord. Det er klart nok, at vi bruger disse kommunikationsformer i alle sammenhænge, men når de knyttes sammen i tætte relationer, gør de en positiv forskel.