Vi deler ikke den samme tro

Jeg har haft mange tanker og spørgsmål i forbindelse med, at jeg har valgt at gifte mig med en mand, som ikke deler min kristne tro. Spørgsmål som: ”Kan jeg gifte mig med en mand, som ikke har den samme tro som mig? Hvor meget skal jeg gå på kompromis med min overbevisning?
Accept og respekt for hinanden

Jeg tror, at det er vores accept og respekt for hinanden, der har gjort det muligt for os at leve sammen, på trods af vores forskellighed og forskellige holdninger til troen. Vi giver hinanden mulighed for at udvikle os individuelt og følge vores individuelle interesser. Endvidere giver vi hinanden frihed til at være os selv, og vi er gode til at kommunikere og løse problemer sammen.

“Min mand bliver forskrækket over, hvad min tro betyder i hverdagen”

Svært at være gift uden at kunne dele den kristne tro

Min erfaring er, at det kan være svært at være gift, når vi som par ikke har den samme tro. Derfor vil jeg ikke anbefale dig at blive gift med en partner, som ikke har den samme tro som dig, medmindre, I har gensidig respekt og accept for hinanden. Du skal være viljestærk og kunne holde fast i din tro, da den vil blive sat på prøve. Det er vigtigt at have nogle omkring sig, der kan bekræfte dig og din tro. Mennesker, som du kan dele liv og tro med, og som kan bede for dig og din familie. Jeg tror, at du kan få ægteskabet og familien til at fungere, men ikke uden udfordringer. Det er vigtigt ikke at gå for meget på kompromis, så du mister dig selv og din tro. Du skal være forberedt på, at I kan have meget forskellige meninger om børneopdragelse.

Læs også: At have børn, når vi ikke deler den samme tro 

Fordele og ulemper

En fordel er, at jeg hele tiden får min tro og overbevisning op til overvejelse. Jeg får en bedre forståelse for, hvordan et menneske, der ikke deler samme tro som jeg, tænker og kan derfor lettere møde dem der, hvor de er. Jeg synes, at det er godt at få stillet kritiske og nysgerrige spørgsmål vedrørende tro, som får mig til at se tingene i et større perspektiv.

Jeg føler mig nogle gange ensom, når jeg skal alene af sted til kristne sammenhænge og i kirke mv. Jeg har mange gange haft lyst til at blive hjemme for at undgå ensomhedsfølelsen ved at mangle min anden halvdel eller, fordi det kunne være hyggeligt at blive hjemme og lave noget sammen i familien.

Jeg synes, det er blevet mere svært med årene at tage alene af sted. At bibeholde den daglige andagt mv. er heller ikke nemt, når jeg ikke kan dele det med min partner og familie.

Flyttede sammen, inden vi blev gift

Jeg valgte at flytte sammen med min mand, inden vi blev gift, fordi han krævede at bo sammen med mig, inden han ville tage stilling til giftemål, og fordi jeg var overbevist om, vi skulle være sammen. I starten var det svært, selv om vi var forlovede. Jeg syntes, det var forkert at bo sammen og have sex før ægteskab; men efterhånden blev det som om, vi var gift, fordi vi boede sammen. Det skræmte mig, at det som føltes forkert i forhold til min tro, blev almindelig hverdag. Da vi blev gift efter et problematisk år sammen, fik jeg først rigtig fred med mig selv og min tro.

Min mand begyndte senere at tale om skilsmisse pga. vores generelle og trosmæssige forskellighed, men vi fandt ud af det ved at tale sammen om tingene.

Jeg fortryder ikke mit valg

Jeg fortryder ikke, at jeg blev gift med en mand, som ikke deler min kristne tro, da vi har haft et berigende liv sammen. Men det har ikke været nemt. Vi er ikke fælles om troen og er forskellige som personer, så vi har haft mange diskussioner og misforståelser. Det ville måske have været nemmere, hvis jeg havde giftet mig med en mand, som delte min kristne tro, men det er ikke sikkert. Vi kunne stadig have været forskellige i vores tankegang, interesser mv. Fordelen ville være, at vi havde et fællesskab omkring troen i dagligdagen, fælles syn på kristen børneopdragelse og kunne gå sammen i kirke mv.

Jeg bevarer håbet

I mange år har jeg haft et håb om, at min mand vil komme til tro på Gud. Jeg må efter over 30 år trøste mig med, at der står i bibelen, at: ”For en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige” (1.Kor.7,14). Jeg har et lille håb om, at vi en dag kan komme til at dele den kristne tro med hinanden og vores børn.