Jalousi mellem ægtefæller

Jalousi opleves forskelligt. Her Edvard Munchs oplevelse af jalousi. 1895. 

Jalousi er en fjende af det positive parforhold, ligesom den kan ødelægge en ellers velfungerende relation. Jalousien er ikke fornuftig, men en følelsesmæssig besættelse, som man mister kontrollen over og har lyst til at fortrænge. Fortrænges den, bliver den værre. Der er ikke andet at gøre, end se den i øjnene og forholde sig til, hvordan den kan takles i fællesskab. Læs om en mands oplevelse af jalousi.

Af anonym mand

Allerede da vi var kærester, mødte jeg jalousien. En god ven holdt om min pige for sjov. Hun hyggede sig blot med det, men jeg blev fyldt af en jalousi, som fyldte hele kroppen. Selv om jeg med min forstand godt vidste, at det ikke var noget særligt, havde jeg det alligevel svært. Det hjalp ikke, at min pige fortalte, at der intet var mellem hende og vennen, og at det kun var sjov og pjat.

Resultatet var ikke opmuntrende. Jeg blev kontrollerende over for min pige, så hun næsten ikke turde tale med andre mænd, af frygt for min stærke reaktion.

Igen og igen fortalte hun mig, at hun holdt af mig, igen og igen fortalte jeg min forstand, at der ikke var noget at være jaloux for. Det lykkedes også i glimt at få overbevist mine følelser om, at det var rigtigt, men kun for en kort tid.

Vi talte meget om det og efter et års tid, blev min jalousi slidt ned. I hvert fald holdt jeg op med at være jaloux.

“Jeg syntes, at min ægtefælle brugte så meget tid på vores barn, at der ikke blev tid nok til mig”

Jeg var blevet jaloux på mit barn

Jeg kunne derfor heller ikke tro, at denne følelse igen kunne dukke op i mit sind. Vi blev gift og var lykkelige. Efter nogle år fik vi det første barn. Vi havde glædet os til at blive forældre, og da jeg stod der med den førstefødte i mine arme, var jeg lykkelig.

Der gik imidlertid ikke lang tid, før jeg begyndte at blive irriteret på min ægtefælle. Det var ikke noget særligt, jeg blev irriteret over. Det var som om, at det blot var hendes væremåde, der irriterede mig. Det blev anledning til konflikter.

Definition af jalousi

Typisk er jalousi, følelser forbundet med oplevelsen af at miste en særstilling hos et menneske til fordel for en rival. Jalousi er en sammensat, smertelig følelse, der bl.a. rummer vrede og misundelse over for rivalen samt bitterhed, afmagt og mistænksomhed over for det menneske, den jaloux person føler sig svigtet af. Styrken kan variere i grader fra vrede over, at partneren er optaget af en anden, til den dominerende besættelse, der udarter til egentlige vrangforestillinger.

Undersøgelser viser, at kvinders jalousi specielt retter sig mod partnerens følelsesmæssige forhold til andre kvinder, mens mænds jalousi provokeres af partnerens seksuelle forhold til andre mænd. Jalousi kan findes i alle tættere forhold, fx mellem søskende, men tydeligst i kærlighedsforhold.

Kilde Gyldendals åbne encyklopædi

Efterhånden fik jeg et klart billede af, hvad det var der skete. Jeg syntes, at min ægtefælle brugte så meget tid på vores barn, at der ikke blev tid til mig. Selv om vi talte om dette og nogle ting blev ændret, hjalp det ikke nok. Jeg følte mig reduceret til en andenplads i vores ægteskab, hvor vores barn var på førstepladsen – eller sagt med andre ord, jeg var igen blevet jaloux.

Da det gik op for mig, skammede jeg mig. Dels havde jeg skabt unødige konflikter, dels var det beskæmmende for mig at erfare, at jeg kunne blive jaloux på mit eget nyfødte barn. Jeg, der skulle være barnets far og skabe det trygge rum for både barnet og min kone, havde i stedet for indsnævret friheden i ægteskabet og familielivet.

Fordi jeg skammede mig over denne følelse, som jeg følte var urimelig, fik jeg ikke fortalt det til nogen, ligesom jeg ikke havde mod til at fortælle det til min ægtefælle. Så gennem flere måneder havde jeg det dårligt – først over jalousien og dernæst over mig selv. Jeg tænkte, at der måtte være noget galt med mig, når jeg kunne have sådanne følelser. Først nogle år senere opdagede jeg, at flere mænd udover mig kendte til følelsen.

Min ægtefælles jalousi over mit arbejde

En del år senere vendte billedet. Jeg havde fået et arbejde, som jeg var glad for. Faktisk blev dette arbejde både hobby og arbejde. Stille gled jeg ind i arbejdslivet og opdagede ikke, at min ægtefælle blev mere stille og indadvendt. Hun forsøgte at fortælle mig, at hun syntes at jeg arbejdede for meget, men det reagerede jeg ikke på, da vi jo tilsyneladende havde det godt med hinanden.

Senere opfordrede min ægtefælle mig til, at jeg skulle være mere hjemme for at passe børn, hus og lignende. Jeg reagerede med modstand. Jeg ville ikke lade mig kontrollere.

Langt senere fandt vi ud af, at min ægtefælle var blevet jaloux på mit arbejde. Hun gik hjemme og synes ikke, hun oplevede noget særligt udover at passe børn. Jeg, derimod, fik alle de sjove og gode kontakter og blev daglig inspireret. Når jeg kom hjem og fortalte glædestrålende om mine oplevelser, blev hun ked af det.

Hendes måde at reagere på var med indadvendthed og depression, hvorimod min måde var at blive anklagende og aggressiv. Det var sikkert også derfor, at vi ikke opdagede jalousien mod arbejdet, fordi reaktionen var så forskellig fra min.

Tal sammen om jalousi

Når vi ser tilbage på de episoder, vi har haft med jalousi, har det handlet om, at der var nogen eller noget, der kom til at fylde mere end ægtefællen. Sådan føltes det i hvert fald for den ægtefælle, der var blevet jaloux. Men da ingen af os syntes, at det var i orden at brokke sig over ikke at blive set og hørt nok, trak vi følelsen ind i os selv. Jalousi-følelsen kom dermed til at fylde og skabte konflikter.

I dag er jeg klar over, at mange kender til de problemer, vi selv har kendt til. Ofte får vi ikke sat ord på, hvad det handler om, fordi vi er flove over følelsen. Vi har imidlertid erfaret, at ingen følelser er flove – og når vi taler om dem, er det som om de skrumper ind og bliver lettere at takle. Vi har også erfaret, at når vi erkender, vi er jaloux, bliver vi pludselig to til at bære denne følelse, og det er utrolig dejligt.

Vi kan stadig mærke jalousi-følelsen af og til, men nu er vi blevet bedre til at sige, hvad der sker med os og dermed stå sammen i kampen. Det er dejligt.

Hilsen

Den anonyme