Forelsket i den forkerte

Forelskelse er generelt dejlig. Stærke følelser gør hverdagen til fest. Derfor er det desto sværere, når forelskelsen er rettet mod en anden end ens kæreste/ægtefælle. Så tænker man, at man deler seng med den forkert. Lysten til at fuldføre forelskelsen trænger sig på. Hvad gør man?

 

Forelskelse er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Maven gør dejligt ondt, hjertet slår et ekstra slag og pulsen stiger. Alt er vidunderligt.

Forelskelse kan gøre ondt

Grundlaget for en perfekt forelskelse er, at følelserne gengældes. Når det ikke sker, kan den samme følelse blive en smertefuld oplevelse, som kan sætte mig ‘skakmat’. Alt, hvad der er dejligt ved den gengældte forelskelse, virker nu med modsat fortegn. Der er mange eksempler på, at mennesker har gjort skade på sig selv efter at være blevet vraget. Det er derfor svært at forsage en forelskelse, også selvom man selv, eller den som forelskelsen er rettet mod, er i et forhold. Men forsagelsen må gøres.

Selv om vi synes, at vi lever med den dejligste i hele verden, er vi stadig mennesker med følelser for andre – heldigvis. Men følelser skaber også den risiko, at jeg kan blive forelsket igen, i en anden end min samlever, selv om ingen ønsker at det må ske.

Lever jeg alene, lever jeg også i den risiko at blive forelsket i én som allerede er gift – og at disse følelser måske gengældes. Sker det, må det forsages, for en sådan forelskelse kan kun indebære smerte for alle parter.

Forelskelse og fordømmelse

Mange sidder med en følelse af at være unaturlige, hvis de oplever at blive forelsket i ‘den forkerte’. Det er man ikke. Hvis jeg fordømmer mig selv, er jeg i større fare for at tabe kampen mod denne følelse, idet jeg kommer til at kæmpe på to fronter – både fordømmelsen af mig selv og forelskelsen. Det, der skal fordømmes, er hvis jeg gennem tanker og handlinger giver efter for forelskelsen og svigter min ægtefælle, eller bruger den som anledning til at bryde ind i et ægteskab.

Hvorfor bliver jeg forelsket, når jeg nu er gift?

Generelt er der bestemte faktorer til stede, når gifte oplever forelskelse. Den opstår ikke ud af den blå luft. Bevidsthed om faktorerne muliggør at imødegå forelskelsen, inden den dominerer.

Som nygifte er vi opmærksomme på hinanden. Vi knuser og kærtegner, vi ser hinanden i øjnene og glæder os over hinanden. Når vi så har været sammen i nogle år, har mange af disse kendetegn en tendens til at forsvinde. Ikke fordi vi har besluttet, at sådan skal det være, men på grund af uvidenhed, tilfældighedernes spil og fordi vi tager hinanden for givet.

Behov for nærhed og opmærksomhed

Nærhed og opmærksomhed er et vedvarende behov. Får vi den ikke, lider vi afsavn – ofte ubevidst. Savnet bliver let årsag til konflikter, som forstærker smerten over manglende opmærksomhed. Hvis jeg så møder et andet menneske, som giver mig denne opmærksomhed og omsorg, er der risiko for, at jeg bliver forelsket.

Her skal vi være opmærksomme. Vi bliver ganske enkelt afhængige af forelskelsen, sådan at vi har svært ved at sige fra. Her kender jeg eksempler på, at vejen tilbage gik omkring depression og sorgproces. Når først afhængigheden er indtrådt, er det utroligt, hvad vi kan finde på af bortforklaringer og undskyldninger for at få lov til at møde denne person. Der er set mange eksempler på, at både fortielser, løgn og nedgørelse bliver brugt i kampen for at fastholde forholdet – så går alt i stykker. Det er altså vigtigt at håndtere og komme igennem konflikter og kedsomhed på forhånd for at stå stærkt overfor en forelskelse.

Modgift

Heldigvis er der modgifte, når vi forelskes i den forkerte. Når vi oplever varme følelser for en anden, så begynd med at fortælle om din dejlige ægtefælle og vedkommendes positive egenskaber. Derved minder du dig selv om, at din ægtefælle faktisk er dejlig. Det vil også blokere for, at dine følelser til den anden kan udvikle sig. Samtidig understreger du over for vedkommende, at du er lykkelig gift, og at varme følelser mellem jer ikke har nogen chance. Lad være med at dyrke følelsen, selvom den er nok så dejlig. Mind dig selv om din forpligtelse over for din ægtefælle – ’jeg vil elske’. Hvis det er muligt, så nedton eller undgå et fællesskab med vedkommende.

Del hemmeligheder med ægtefællen

Hemmeligheder har det med at blive mere spændende end de egentligt er, ligesom fortrængte følelser kan vokse hastigt. Er du blevet forelsket, kan det være en god ide at dele hemmeligheden og smerten med din ægtefælle under den tryghed, at skilsmisse og utroskab ikke er en mulighed. Tag så initiativ til, at jeres tosomhed bliver første prioritet, så alt andet må vente – for ingen og intet er så værdifuldt for dig som din ægtefælle. Denne fælles bevidsthed beskytter mod udvikling af følelserne, fordi ægtefællen arbejder med. Endelig er der også den mulighed at søge hjælp hos en sjælesørger eller terapeut.

Kærlighed – en viljessag

‘Vil du elske’ spørges der i vielsesritualet. Dermed er der understreget, at kærlighed ikke er en følelses-, men en viljessag. Kærlighed er altså en handling. Hvis du handler til fordel for din ægtefælle, vil der dukke følelser op, som vil styrke jeres kærlighed. Hvis du derfor ønsker forandring, skal du ikke vente på, at din ægtefælle forandrer sig, men tage initiativ til egne forandringer. Så vil du opdage, at din ægtefælle også forandrer sig. I det hele taget er det vigtigt at understrege, at du selv er ansvarlig for dine følelser og handlinger, ikke din ægtefælle.

Det er min erfaring, at kærligheden mellem ægtepar aldrig dør. Den kan imidlertid have så strenge kår, gennem en forelskelse, at den bliver lille. Men fordi den ikke dør, er det muligt at genopdage den, også selv om du er forelsket i en anden – ja genopdage den så stærkt, som da I var nygifte. Det kan mange erfare.