Vi kan ikke tale sammen

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg håber i kan rådgive mig lidt. Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år og vi bor sammen. Vores forhold har aldrig været nemt, og vi har mødt meget modstand igennem tiden. Vores største problem er dog, at vi ikke kan kommunikere med hinanden. Vi kan sagtens snakke om “ligegyldige” ting. Men lige så snart, det bliver en smule seriøst, er vi slet ikke på bølgelængde. Han bliver ofte også grim i munden, når vi prøver at snakke, og jeg prøver virkelig at bevare den gode tone og se det hele udefra i stedet for at angribe tilbage. Men det virker ikke, og så ender det i et stort skænderi, hvor vi sidder hver for sig resten af aftenen, sover hver for sig og nogen gange er det sådan i flere dage. F.eks. Jeg spørger, om han vil med på ferie (det her er sket 4 gange nu). Han siger, at det ved han ikke lige, og så spørger jeg, om han vil finde ud af det – ok siger han. En uge efter spørger jeg, om han har fundet ud af noget. – Det har han ikke, og jeg spørger ind til, hvornår han regner med at vide det, og så bryder helvede løs. Han bliver rigtig sur, fordi han mener, at jeg bliver ved, og jeg vil jo bare gerne have en afklaring.

Sådan er det altid – han kan aldrig give et svar. Jeg bliver vildt frustreret, fordi jeg syntes jo ikke, det er noget, man burde skændes om. Jeg ved bare ikke, hvordan jeg skal håndtere det, når vi ikke engang kan snakke om små ting? Tit venter jeg med ondt i maven i flere dage og uger med at spørge/fortælle noget, fordi jeg ved hvordan det ender.

Vores forhold har ændret sig meget de sidste par år, og jeg er bange for, at jeg “spilder” min tid. Jeg elsker ham virkelig og kan slet ikke forstille mig, at undvære ham. Men vi er gået fra, at lave mange ting sammen, tage på ture, rejse og overraske hinanden. Noget jeg elsker og virkelig savner. I dag laver vi ikke andet end at sidde foran fjernsynet, og jeg hader det. Det er flere år siden han fx har givet mig blomster, inviteret mig ud eller taget initiativ til noget i det hele taget – jeg fik hellere ingen fødselsdagsgave sidst. Det er altid mig, der skal tage initiativ, hvis vi skal andet end at sidde foran fjernsynet. Det er som om, han er ligeglad! Jeg vil gerne have, vores forhold udvikler sig, og jeg føler, han forsøger at bremse det. Jeg vil rigtig gerne snart giftes, have børn eller købe hus, og der er vi slet ikke. – Vi kan i hvert fald ikke snakke om det.

Alle mine veninder og bekendte er for længst i gang, og jeg føler, jeg går glip af det hele. Jeg presser slet ikke på med hensyn til fremtiden, og jeg vil også sagtens kunne vente et par år. Jeg er bare bange for, at jeg om et par år sidder fast samme sted og føler derfor, at det er nu, der skal sættes ind, hvis vi skal have forholdet til at fungere. Jeg har virkelig prøvet alle metoder for at få det hele til at glide bedre, så vi bedre kan tale sammen – men det har ikke virket. Derfor søger jeg nu råd hos jer.

Med venlig hilsen


Svar

Kære Kvinde

Tak for dit brev!

Jeg kan godt forstå, at du har behov for at søge hjælp til jeres parforhold. Du skriver, at I aldrig har haft det nemt og har mødt meget modstand gennem tiden. Hvilken slags modstand, og hvordan har I tidligere tacklet modgang? Du skriver, at jeres største problem er, at I ikke kan tale om seriøse emner sammen. Dit eksempel med ferie viser meget godt, hvad du står i. Du skriver, at du har brug for råd, men du stiller som sådan ikke nogen direkte spørgsmål, så jeg vover at komme med mine bud på, hvor I særligt kan have behov for hjælp.

Hvad tænker han?
Først og fremmest mangler jeg at vide, hvor din kæreste står. Umiddelbart lyder det ikke som om, han er specielt villig til at arbejde med jeres kommunikation, men det kan vi i princippet ikke vide. Måske ser han slet ikke samme problem, som du gør? Har du tænkt over, hvordan han modtager dine beskeder? Måske hører han det hurtigt som en kritik, når du igen spørger, om han har truffet en beslutning. Måske har han brug for længere tænketid og synes derfor, du bliver lidt irriterende, når du allerede spørger ham igen efter en uge, hvis han nu havde brug for to ugers betænkningstid? Mine spørgsmål kan måske lyde provokerende og helt urealistiske for dig, og det er de måske også – jeg kender ikke din kæreste. Men jeg ved, at der kan være stor forskel på, hvordan mennesker opfatter situationer og beskeder, og derfor er det værd at dvæle ved, hvad der går igennem din kærestes hoved, inden han mister tålmodigheden med dig. Har du nogensinde spurgt ham, hvad der går igennem hans hoved, eller hvordan han opfatter dine spørgsmål eller krav?

Inspiration til at finde hinanden igen
Et andet fokusområde, du kort benævner, er, at I tidligere har kunnet lave mange sjove ting sammen – hvorfor kan I ikke det mere? Der vil naturligt ske et fald i overraskelser, dates og blomster i takt med, at forelskelsen falder. Det vil ske for langt de fleste. Men den måde, du udtrykker dig, viser for mig at se, at du ikke er tilfreds med, hvordan I bruger den tid, I har sammen. Jeg tænker, at du skal overveje, hvorfor tingene har ændret sig? Tal med din kæreste om, om han har det på samme måde som dig, og kender han til dine behov? Overvej forskellige måder, hvorpå I kan få flere aktiviteter ind i jeres parforhold. I kan fx hver især skrive små aktiviteter/oplevelser eller måder at glæde hinanden på ned på et stykke papir og gemme dem i en dåse. Derefter skiftes I til at trække en seddel engang i ugen eller oftere/sjældnere. Det behøver ikke alt sammen være vilde aktiviteter, der koster penge. Det kunne også være en gåtur, en spilleaften, picnic, massage, se en film sammen, bage noget lækkert eller lignende. Når I begge lægger idéer i dåsen, forpligter det på en anden måde, end hvis du altid er den, der skal foreslå en aktivitet.

Vigtigt at I kan stole trygt på hinanden
Jeg har fuld forståelse for, at du drømmer om at blive gift, få hus og børn. Jeg kender ikke din alder, men efter seks år med samme partner, er det et helt naturligt ønske at have. Det, at dine veninder for længst er i gang, gør det heller ikke lettere for dig. Det er dog meget vigtigt for mig at sige, at du ikke kan måle dig med dine veninder. Det er rigtig svært at lade være med, det kan jeg sagtens forstille mig, men når det kommer til kærlighed og børn, så er det svært at måle sig med andre. Når man siger ja til at gifte sig med hinanden, skal man være klar til at forpligte sig fuldt ud til hinanden. I forhold til børn er det vigtigt for mig at understrege, at et barn ikke kan “redde” et parforhold. At blive forældre er en fuldstændig fantastisk gave og glæde, men det at blive forældre er også kendetegnet af at ligne en krisetilstand. Det er voldsomt hårdt at være under konstant tidspres og i søvnunderskud. Det vil tære på et hvert parforhold, og derfor er det rigtig vigtigt, at man ved, hvor man har hinanden, når man vælger at få børn sammen. Derfor vil det ikke være min anbefaling at overveje at få et barn, før I fuldstændig ved, hvor I har hinanden, at I kan kommunikere sammen på et fornuftigt plan om alle emner, og at I begge oplever at kunne stole trygt på hinanden.

Det sidste, jeg vil omkring i mit svar, er, at der for mig at se er behov for endnu mere hjælp, end jeg kan give igennem denne brevkasse. Du skriver, at du har prøvet mange forskellige metoder for at løse jeres problemer. Alligevel har det ikke virket. Jeg vil på det varmeste anbefale jer at søge hjælp hos en dygtig psykolog eller parterapeut. Jeg tænker, I har et helt grundlæggende behov for at få hjælp til at lære at være sammen og kommunikere med hinanden. Og så tænker jeg, at I skal tage en fælles beslutning om, hvordan jeres fremtid skal være.

Jeg håber, du har kunnet bruge mine råd til noget. Held og lykke med jeres parforhold fremover.

Med venlig hilsen