Vi har mistet lysten

Spørgsmål

Fold ud

Vi har været kærester i 1½ år bor hver for sig, jeg er 55 år og hun er 47 år gl.

I starten havde vi sex sammen, hun fortalte at hun havde meget lyst til sex og at hun har været meget aktiv seksuelt.

Der skete det, at jeg rørte hende på klitoris på en måde, hun ikke kan lide. Hendes reaktion var, at skælde mig ud, i en meget hård tone. Første gang lader jeg som ingenting, men da det sker nogle gange, hvor jeg får at vide, at det kan da ikke være så svært, og det virker på hende at jeg ikke vil gøre mig umage, blive jeg såret og vred. Vi prøver at tale om det, jeg er nu meget forsigtig, og er ikke fri.

Jeg fik problemer med rejsning og gik til lægen, efter snak med min kæreste og fik viagra. Det hjalp på rejsningsproblemet.

Det, at jeg tager viagra, gør, at vi skal finde en måde at bruge det på. Først tager jeg det uden at sige noget, og så lægger jeg op til sex, hvilket betyder at jeg tit har taget pillen, men der opstår ikke noget, og jeg står meget alene med det. Vi aftaler så, at jeg tager det hver anden gang vi er sammen, så hun ved at jeg har taget pillen. Det fungerer ikke.
Det viser sig, at hun føler, at der er en forventning om at vi skal have sex, når jeg har taget en pille, hvilket jeg godt kan forstå. Jeg har bare ikke rigtig nogle ideer til hvordan, vi så kan gøre det.

Jeg oplever min kæreste kæreste som styrende, når vi har sex. Hun er meget på, hvordan hun vil have det, det er måske lidt svært for mig.

Jeg opfatter også mig selv som blufærdig og har svært har at give udtryk for, hvad jeg godt kan lide. Jeg har ikke nogle specielle ønsker, har det godt med at være i det “space” mærke efter og følge de impulser der kommer.

Nu er der sket det, at hun ikke har lyst. Hun fortæller, at årsagen til det er, at hun er i overgangsalderen, det har hun været side hun var 40 år gl.
Hun rør ikke ved mig, spille ikke op, det virker som om lidenskaben er væk.
Jeg har flere gange talt med hende om det, og har det nu sådan, at jeg selv mister lysten.

Jeg har nu prøvet med den strategi, at jeg venter, til hun kommer på banen, med et ønske om sex. Der går som regel 3-4 uger imellem, hvor hun har sagt, at hun savner mig, og hvor vi har sex, det bliver bare som om vi skal starte på ny, og jeg synes det er for lidt, vi er samme.

Jeg fortæller hende, at jeg har valgt at ikke skubbe på og vente på, at hun tager initiativ til sex. Jeg syntes bare at vores forhold er blevet meget lidt lidenskabeligt og det er blevet et venskabsforhold, i stedet for et kæresteforhold.

Jeg kan også få følelsen af, at det er mig, der tager ansvar og handling på det her sex og som om hun er ligeglad, og det passer hende fint, at der er blevet sådan.

Hvad kan vi gøre for, at der kommer noget mere liv på det sexuelle felt?

Mvh.


Svar

Kære dig

Tak for dit spørgsmål.

Indledningsvis vil jeg gerne betone, at jeg ikke har et klart svar men mere vil forsøge at trække det frem, som jeg ser er udfordrende for jer.

Det første, jeg lægger mærke til, er, at du er kæreste med en kvinde, der er meget ekspressiv, når det gælder om at fortælle, hvad hun har lyst til seksuelt. Desuden har hun tidligere haft stor lyst til sex og været meget seksuelt aktiv. – Jeg ved ikke, om det betyder, at hun måske har haft mange partnere? Du er derimod blufærdig, når det gælder om at dele, hvad du har lyst til, og jeg kan ikke helt finde ud af, hvad du tidligere har gjort dig af seksuelle erfaringer. Men det er tydeligt for mig, at der er en ubalance her.

Ubalancen bliver også understreget af, at din kæreste har skældt dig ud over, at du ikke kunne stimulere hende, som hun ønskede. Du blev naturligvis både såret og vred, og sådan som jeg læser det, sidder oplevelserne stadig i dig. Du bruger selv udtrykket, at du “ikke er fri”. Det, at I har talt sammen om det, har egentlig ikke været en hjælp. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men jeg tolker dine rejsningsproblemer og dit forbrug af viagra, som mere et udtryk for en psykisk problematik end en fysiologisk, fordi du stadig oplever en grundlæggende utryghed i jeres forhold. Det er bl.a. medvirkende til, at viagraen ikke er en hjælp – men tværtimod en belastning for jer, sådan som jeg ser det, fordi I ikke rigtig har en ordentlig metode eller ramme til at bruge den.

Inden jeg kommer med et bud på, hvad der kan være hjælpsomt for jer, vil jeg kort trække yderligere to ting frem. Mange er i begyndelsen af et forhold meget seksuelt aktive, men som tiden går svinder det. I har nu været sammen halvandet år, så derfor er det også naturligt, at den seksuelle spænding mindskes imellem jer. Desuden kan det også være en reel udfordring, at din kæreste er i overgangsalderen, hvilket også kan mindske hendes seksuelle lyst. Jeg vil dog gerne lade disse perspektiver ligge, da det for mig at se er et andet sted, I primært skal tage fat.

For mig at se er det helt afgørende, at jeg oplever, at der er meget uforløst imellem jer. I taler sammen, men det bliver alligevel ikke talt ordentligt igennem, og det virker også som om, ingen er jer er tilfredse med de kompromisser, som I foretager. Det gælder brugen af viagra, og hvad og hvornår den skal bruges, hyppigheden af sex, den manglende lidenskab m.v. Du kalder jeres forhold et “venskabsforhold”, men jeg oplever også, at du både er utryg og ensom i parforholdet. Du er ikke fri seksuelt, og du føler, at det er dig, der skal tage ansvar og oplever, at hun er ligeglad. Her og nu har I begge mistet lysten til sex og måske også til hinanden? Det er virkelig slidsomt at have det sådan, og jeg føler med jer begge to.

Jeg ved ikke, hvordan I mødte hinanden. Måske kendte I hinanden godt, inden I blev kærester, eller måske var det mere tilfældigt, hvor I hurtigt fandt sammen seksuelt og først skulle til at lære hinanden at kende bagefter. Når jeg nævner det, er det fordi, du kalder dit indlæg: “Vi har mistet lysten”, og samtidig fornemmer jeg, at der ikke er den store ømhed og intimitet imellem jer; måske har den aldrig været der, MEN jeg kan selvfølgelig tage fejl.

Så hvad kan være hjælpsomt for jer? Som du kan se af det følgende, vil jeg foreslå, at I forsøger at tage udgangspunkt et helt andet sted end den manglende lyst. Sex kan starte et parforhold, men sex alene holder sjældent sammen på et parforhold. Derimod er venskab og gensidig forpligtelse faktorer, der både kan vedligeholde et parforhold og også noget, der også er godt for lidenskaben i det langvarige parforhold.
Det vil være nærliggende at sige, at I skal vise hinanden, at I vil hinanden, og at I skal tale sammen om jeres længsler, drømme og forventninger til hinanden. Det har I muligvis også gjort. Udfordringen kan være, at man hurtigt vender tilbage til noget, som ikke virker, så det bare bliver mere snak, uden at det ændrer noget. Så her er to bud på noget uden for jer selv, der kan give ny energi og retning:

  1. Tag på et PREP-kursus. PREP handler om at få mere af det gode og mindre af det dårlige i parforholdet. Der er gode redskaber, og der lægges op til mange samtaler både på kurset og efterfølgende – også om sex. Du kan se mere om PREP her
  2. Begynd i parterapi for at få hjælp til at få sat rammen om samtaler, hvor I bliver fastholdt i, hvad I vil hver især, og hvordan I ønsker at leve sammen både seksuelt og i øvrigt. Hvis jeg skulle bestemme, ville din utryghed være et godt sted at tage udgangspunkt i, fordi den forfølger dig og dermed også din kæreste. Du kan se terapeuter, der er skriver for Parvis her

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og ønsker dig held og lykke på vejen videre med din kæreste.

Mange hilsner