Utroskab, usikkerhed og kommunikation

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal få startet på beskrivelsen af min situation. Det hele er så uoverskueligt.

Min kæreste og jeg har været sammen i 8 år. Vi har en lille datter på et år sammen. Nærmest siden starten af vores forhold har det været præget af usikkerhed og mistillid fra min side af. Han har igennem alle årene haft tendens til at kontakte og flirte kraftigt med andre kvinder. Oftest når han drikker alkohol. Jeg har ikke noget konkret bevis på, at han har været fysisk utro, og han har altid forsikret mig om, at det kun er blevet ved flirt. Jeg er blevet i forholdet, fordi jeg altid har troet på, at det ville blive bedre, så jeg har tilgivet (men ikke glemt det helt). Det gik godt i en periode, inden vores datter kom til verden, og min tillid vendte langsomt tilbage, men nu er han igen begyndt at kontakte andre kvinder – endda mere offensivt end før. Jeg har ikke talt med ham om, hvad jeg ved, da vores forhold i forvejen er usikkert, og jeg er bange for hans reaktion. For et halvt år siden fortalte han mig, at han ikke vidste hvad han ville mere og har flere gange sagt, at vi måske bare skulle gå hver til sit. Det er han så åbenbart kommet over og taler nu om nyt hus og flere børn.

Det har nok altid været mig, der har haft “bukserne på” i vores forhold, og jeg har aldrig været bange for at sige min mening eller tage en samtale om vores problemer, hvor han typisk har været en lukket bog, mere eller mindre.

Han har muligvis en depression, hvilket han er klar over, men han virker ikke til at gøre noget for at komme ud af det eller reparere vores forhold.

Jeg føler, jeg har prøvet alt; mere sex med mere kreativitet (endda også ting han synes er spændende, men egentlig ikke er noget for mig), udført flere praktisk ting i hjemmet, har overtaget stort set hele den daglige rutine med vores datter, ikke reageret negativt på ting jeg normalt ville reagere på, givet ham frit lejde ift. at være sammen med hans venner og feste når han ville (jeg mener, at han har et usundt forhold til alkohol, som jeg er begyndt at tænke meget over, efter vi har fået vores datter, så det har været en stor kamel at sluge. Især da det ofte er i disse situationer, han opsøger kvindelige relationer) og føjer ham i nærmest alt. Men lige lidt ser det ud til at hjælpe.

Nogle perioder er forholdet godt, og der er god stemning med alt det gode i et forhold, men pludseligt kan det vende, og jeg føler, at han er på vej væk, der er ingen øjenkontakt, nærvær, kærtegn osv.
Jeg er så forvirret over dette, for hvordan kan han på den ene side tale om vores fremtid, og at vi skal blive gamle sammen, og på den anden side lede efter andre kvinder og pludseligt være afvisende overfor mig.

Så nu søger jeg råd her, da jeg selv ikke kan se mig ud af situationen mere. Jeg ønsker ikke at afslutte forholdet, for jeg elsker ham, og når vi har det godt, så har vi det rigtig godt. Men på den anden side kan jeg ikke leve resten af mit liv i et forhold med en mand, som opsøger andre kvinder. Samtidig er jeg så småt ved at blive sindssyg af ikke at vide, hvad der er op og ned i vores forhold og konstant være på vagt ift. hvad jeg siger og gør for ikke at “vække” den del af ham, som for nogle måneder siden snakkede om at gå hver til sit.

Undskyld hvis det hele blev lidt rodet.

Mvh.


Svar

Kære dig.

Hvor gør det mig ondt at læse din beskrivelse af jeres forhold.

Jeg synes på ingen måde, at dit spørgsmål er rodet, derimod giver det en meget præcis fremstilling af, hvordan det var i dig, da du skrev: Stor usikkerhed, forvirring, følelsen af at være sindssyg, fordi du ikke ved, hvad der er op eller ned, sandt eller falsk osv. Det er en meget opslidende og uholdbar situation at være i, fordi du har mistet en sikker base og en sikker retning. Det gælder både i forhold til din kæreste, som måske vil dig og måske ikke vil dig. Det gælder også i forhold til dig selv, fordi du undertrykker dine egne behov for den form for sex, som du kan tænke dig, har påtaget dig flere praktiske opgaver, end du reelt magter, og står for langt det meste af omsorgen for jeres datter. Desuden undlader du også at lukke ham ind i dine tanker og ønsker for jeres forhold af frygt for hans reaktion. På den måde bliver du også meget ensom i jeres forhold, hvilket kan gøre dig endnu mere usikker og forstærke tvivlen om egen dømmekraft, ligesom du er i konstant beredskab for ikke at provokere ham til at forlade dig.

Du begrunder usikkerheden og din mistillid til din kæreste med, at han flirter og kontakter andre kvinder, især når han drikker alkohol, og du skriver også, at det har været et tema i jeres forhold fra begyndelsen. Samtidig har du ikke noget konkret bevis på, at han har været dig fysisk utro.
I har sikkert forskellig forståelse af, hvor tæt man må være på en person af det modsatte køn, uden at det bliver forkert, men jeg hæfter mig ved, at du citerer din kæreste for, at han har forsikret dig om, at ”det kun bliver ved flirt”. Hvad forstår I hver især ved ordet flirt? For mig er flirt en farlig leg, der lægger op til mere end god kontakt. Hvis det er sådan, at I begge forstår det, er det naturligt, at jeres fundament i forholdet er usikkert, og at det gør, at du med god grund kan tvivle på din kærestes troskab. Det er velkendt, at vi som mennesker ofte kommer til at tvivle på os selv, når vi bliver valgt fra, hvor vi måske i stedet burde have rettet vreden mod vores kæreste. På den måde er du helt normal.

Du skriver, at det nok altid er dig, der har haft ”bukserne på” i jeres forhold og begrunder det med dine ord og hans tavshed. Her kunne jeg tænke mig at stille et par forstyrrende spørgsmål: ”Hvad er det at have ”bukserne på” i et forhold, og hvem er det, der har ”bukserne på” i jeres forhold lige nu?” Prøv at give dig god tid til at ”smage” på det, inden du læser videre.

Hvis jeg siger, at du samarbejder langt over evne, vil det så give mening for dig? Som jeg læser det, er det nemlig din kæreste, der har ”bukserne på” og har overtaget styringen af jeres hjem. Du påtager dig et gigantisk ansvar og arbejde både fysisk, psykisk og socialt for at få jeres hjem til at fungere. Men det er ham, der styrer ved sin flirten, tavshed og ved skiftende signaler om at gå hver til sit, nyt hus flere børn, god stemning for dernæst at undlade øjenkontakt, kærtegn og nærvær.  Hvad gør det ved dig, at jeg skriver det sådan?

Du skriver, at du ikke kan afslutte forholdet, fordi du elsker ham, når I har det godt, og samtidig kan du ikke leve sådan resten af dit liv. Det kan jeg godt forstå, og det er et dilemma, som ikke uden videre kan løses. Så hvad kan være hjælpsomt for dig?

Lige nu er der meget kaos indeni dig, og når det er sådan, er det svært at træffe rigtige afgørelser alene.  Jeg foreslår derfor, at du finder en samtalepartner, som du kan have tillid til, og som kan hjælpe dig med at få styr på noget af rodet inde i dig. Det kan være en god ven, og det kan også være en terapeut, som kan være med til at både at give dig ro og samtidig hjælpe dig med at se din situation fra mange sider og ud fra, hvad der er vigtigst. Du kan se forskellige terapeuter her

Jeg tænker også, at du må tale med din kæreste, og samtidig vil jeg foreslå dig at vente til du får et mere sikkert ståsted og tro på egne ressourcer. Ud fra det, som du skriver, virker du i mine øjne for uafklaret og er p.t. ikke robust nok til, at jeg tror, at der kommer noget godt ud af samtalen, som du beskriver din kæreste. For hvad vil der ske, hvis han grundlæggende ikke ønsker at ændre sig, eller evner at lytte til dine ønsker og behov?

Jeg håber, at svaret kan være hjælpsomt for dig og ønsker dig alt det bedste på din vej videre – du er meget velkommen til at skrive igen.

Mange hilsner