Utro ekskæreste, men vi har stadig sex

Spørgsmål

Fold ud

 

Jeg skriver til jer, fordi jeg ønsker at forstå min ekskæreste og hans forvirring omkring livet og forhold. Vi har været sammen i 6 år, og vi har en datter på 3 år sammen. I september 2019 skulle han på et 6 ugers kursus. Her mødte han desværre en pige, som kun er 22 år. Han er lige blevet 29 år selv.

Jeg vil prøve at beskrive, hvordan hele forløbet har været under kursus og efter kursus.

Under hans kursus skrev han næste hver dag, hvor meget han elskede og savnede mig og vores datter. Så der fik jeg ingen opfattelse af, at der var noget galt mellem os.

Efter 6 uger kom han hjem og virkede ligeglad med mig og vores datter. Han ønskede kun at komme afsted igen, fordi han havde fået nogle gode venner. Hvilket var dejligt med nye venner for ham.

2 uger efter han kom hjem, skulle vi over til min far og det var i samme by, hvor han var på kursus. Her gik han fra mig, mens jeg sov og sagde ikke, hvor han tog hen.

3 uger efter slog han op med mig, fordi han skulle finde sig selv. Han var stresset, sagde han, og hele november måned sagde han, at han nok skulle komme hjem, når han havde fundet sig selv igen. Han løj for mig flere gange, hvor han sagde, at han var hos hans bror men i virkeligheden f.eks. var taget til Sverige. Han havde ikke lyst til at ses for meget, fordi han ikke vidste, hvad han ville. I Sverige slettede han mig alle steder.

I december fandt jeg ud af, at han havde sendt blomster til en anden pige på hendes fødselsdag, som var 5 dage efter, han slog op med mig. Her fandt jeg ud af, at der var en anden. Her skrev han, hvor dejlig hun var osv., og han var i Sverige med hende, hvor han skrev til mig, at det var med drengene. Jeg havde flere gange spurgt, om han har mødt en anden. Det havde han ikke, for det vil han ikke gøre mod mig. Vi har haft sex flere gange siden, vi gik fra hinanden, og når vi går tur, er det stadig hånd i hånd.

D. 26. december ringede han til mig. Han skulle hente nogle af hans ting, og vi kom til at have sex sammen. Det er så ikke første gang, siden vi gik fra hinanden.

D. 27. december havde han fødselsdag, så jeg skrev stort tillykke med dagen. Han ringede op til mig, da han havde fri fra arbejde. Her begyndte han at kalde mig skat igen osv. Han spurgte igen, om jeg kunne se, at vi havde en fremtid sammen.

D. 28. december skrev jeg til ham, at jeg tilgiver ham, og hvis han gerne vil hjem, så skulle han komme hjem. Men så blokkede han mig, fordi han var hos hende.

Den 2. januar tog mig og min datter op på hans arbejdsplads for at sige hej. Vi havde ikke set ham siden d. 26. december. Her begyndte han at græde, mens han holdt om mig og sagde, at jeg skulle gå, men han ville ikke giv slip på mig. Vi kom også til at tale om børn og fremtid – ved ikke helt, hvordan vi kom ind på det. Men han sagde, at han ikke ønskede nr. 2 lige nu, fordi han gerne vil læse videre til sommer. Men han vil gerne have nr. 2.

D. 3. januar ringede han igen til mig. Vi kom til at have sex igen, hvilket også skal stoppes nu. Her sagde han, at “jeg elsker dig stadig”.

D. 4. januar kom han forbi igen. Så vil han flytte fra byen, og spurgte igen, om jeg stadig kunne se os sammen efter alt det lort, han har gjort mod mig. Det har han spurgt om før. Han ved ikke, hvad han vil, og han er glad for to piger; mig og den nye pige. Han spurgte også, om vi har økonomi til, at han vil læse videre til sommer. Men så sagde han igen, som han altid siger dagen efter, vi har haft sex, at det skal ikke ske igen. For han ved ikke hvad han vil og ønsker ikke, at jeg skal få forventninger om os i fremtiden.

D. 7. januar skal han så hjem til hende igen. Igen siger han, at det aldrig bliver os, som han også har sagt flere gange. Men han siger også, at han har læst at nogen parforhold finder sammen igen efter 6. mdr.

Han har også sagt til flere af hans venner eller kollegaer, at hvis de går på date med mig, så smadrer han dem.

Hvad tænker I om alt det her? For mig kan jeg ikke finde rundt i, hvad han vil mere. Håber, at I kan hjælpe mig med at forstå ham lidt. Jeg er selv forvirret om os.

 


Svar

Kære brevskriver,

Mange tak for din henvendelse. Jeg kan godt forstå, du er forvirret over jeres situation. Det lyder som en utrolig turbulent tid for jer, og det er godt, at du rækker ud og beder om hjælp.

Du spørger, om vi kan hjælpe dig med at forstå ham, og siger, at det er svært at finde rundt i, hvad han vil. Jeg vil forsøge at belyse jeres situation og give nogle råd til, hvordan du kan passe på dig selv og din datter midt i det hele.

Når jeg læser dit brev, får jeg indtryk af, at han siden september 2019 har været meget ustabil i jeres relation, at han har svigtet, og det har været svært for dig at fornemme, hvad han egentlig gerne ville. Han har været dig utro, og han har løjet flere gange. Hvorfor han har gjort dette, kan jeg desværre ikke svare på, da jeg ikke kender til jeres forhold før alt dette skete, og heller ikke kender hans tanker om det hele. Men det gør mig ondt at høre, at du har været udsat for dette. At opdage, at ens partner har været utro, er i sig selv utrolig svært, men når han samtidig flere gange kommer tilbage til dig og begynder at snakke om fælles fremtid for så at svigte dig igen – det vil jeg tro er næsten endnu hårdere.

Sig fra og kræv at han tager en beslutning

Jeg vil råde dig til at gøre det helt tydeligt for ham, at det ikke kan fortsætte på denne måde. At han ikke kan hoppe ind og ud af jeres liv, som han har gjort. Det er vigtigt, at du siger fra overfor ham. At han ved, at du også har grænser for, hvad der er i orden. Og den måde han har behandlet dig på, er bestemt ikke i orden. Det lyder som om, han også selv er forvirret over sine egne følelser for dig og for den anden pige, og at han er i et dilemma – men han er nødt til at tage en beslutning, om han vil det ene eller det andet. Det er et krav, du er nødt til at stille ham. Du og din datter fortjener mere og bedre end det, han har givet jer den sidste tid.

Tag den svære og ærlige snak

Jeg vil opfordre jer til at sætte jer ned og tage en seriøs snak om det hele. Inddrag evt. en parterapeut, præst eller lign. hvis det er for svært at tage snakken selv.

Fortæl ham, hvad hans handlinger har gjort ved dig, og lad ham vide hvad du har brug for i et forhold til ham. Hvad får hans svigt og utroskab dig til at føle? Hvad er vigtigt for dig, at han gør for at vinde din tillid? Hans opgave er her at lytte til og respektere det, du fortæller. Dernæst spørg ham om hans tanker og følelser. Hvad det er, han får ud af at se den anden pige? Hvad vil han med det? Mangler han noget i jeres forhold?

Det er vigtigt, at I tør stille hinanden de svære spørgsmål, og at I får ærlige svar igen. Kun sådan kan I genopbygge den brudte tillid. Og tillid er nødvendigt for at få et parforhold til at fungere og vokse. At genopbygge tillid efter utroskab og svigt kræver, at både du og han kan være ærlige og respektere hinanden, og at han møder dig med forståelse for, at hans handlinger har gjort dig ondt. I må først kigge sammen på det, som er sket, før I kan kigge fremad mod en fælles fremtid.

Hvis forvirringen fortsætter, så giv slip

Jeg håber, I får mulighed for at tage en sådan snak. Hvis ikke det lykkes, og hvis han afviser at ville tale seriøst om det, og blot fortsætter med at skabe forvirring hos dig, så vil jeg råde dig til at slippe ham og tankerne om et seriøst forhold, i hvert fald for en tid. Han må erfare, at hans handlinger faktisk har konsekvenser, og at du ikke finder dig i hvad som helst. Han er nødt til at bevise overfor dig og jeres datter, at han virkelig VIL jer, og at han kan være stabil og nærværende. Her tænker jeg også meget på jeres datter. Selvom hun kun er 2 år, så vil hans ustabilitet i jeres parforhold sandsynligvis påvirke hende og skabe forvirring hos hende ligesom hos dig. Jeg ved, at det kan være svært at slippe en, som man selv ønsker en fremtid med, men hvis ikke dette ønske gengældes, kan det være meget vanskeligt at opbygge et sundt og givende parforhold.

Vær god ved dig selv, og omgiv dig med mennesker du stoler på

Du skriver meget om hele forløbet, hvad han har gjort og sagt, men ikke så meget om, hvordan du og også din datter har haft det, udover at det har skabt forvirring. Jeg får derfor lyst til at spørge dig om netop dette: Hvordan har du det, midt i alt det her? Hvordan har det påvirket dig følelsesmæssigt, at han har handlet på denne måde? Og hvad er det, der får dig til at holde fast i ham på trods af gentagne svigt? Har du nogen at kunne tale med om alt dette? Sørg for at omgive dig med mennesker, du har tillid til, som vil dig det godt, og som kan give dig den omsorg, du har brug for.

Jeg håber svaret kan være dig til hjælp midt i en forvirrende tid, og jeg ønsker dig det bedste fremover.

Mange hilsner fra