Usikkerheden ødelægger mit parforhold

Spørgsmål

Fold ud

Hej brevkasse!

Jeg mødte for 6 måneder siden en meget sød fyr, som var helt vild med mig, og efter nogle måneder blevet vi kærester.
Min kæreste forsøger at slå igennem som musiker, og han bruger rigtig meget af sin tid på det og har gjort det klart fra start, at det er der, han ønsker at have sit hovedfokus.

Problemet for mig er bare, at jeg bliver utrolig usikker på, om han vil mig eller ej. Jeg kan genkende dette mønster fra tidligere forhold. Alt hvad han siger, får jeg vendt i hovedet til, at det nok er mig, der ikke er god nok, og at han nok ikke har så meget tid, fordi han måske ikke har lyst til at være sammen med mig og i virkeligheden forsøger at undgå mig.
Min kæreste har desuden depressive tendenser og føler sig tit ikke god nok. Derudover har han ikke lyst til at møde min familie. Jeg ved, at han ikke har fortalt dem om mig. Jeg kan godt sige til mig selv, at det nok er fordi, han er usikker på, om han er god nok til mig (hvilket jeg også reelt tror er grunden), men alligevel har jeg en stemme, der siger, at det nok i virkeligheden er fordi JEG ikke er god nok og fordi han er usikker på forholdet.

Jeg er rigtig glad for min kæreste, men vi har flere og flere konflikter.
Fra min side er det fordi, jeg er usikker på om han vil mig. Jeg har snakket med min kæreste om det og han synes hele tiden, at der er noget, der ligger under overfalden. Det er meget hårdt for ham hele tiden at skulle forsvare sig. Han synes ikke, at jeg respekterer, at hans musik er vigtig for ham. På den anden side, vil han heller ikke have, at jeg kommer til hans koncerter, fordi han er bange for, at han ikke er god nok og frygter han bare vil blive mere nervøs.
Set fra min side af, så er musikken meget vigtigere end mig og jeg skal tilpasse mig i forhold til den. Man kan måske sige, at jeg er jaloux på den. Da vi mødte hinanden sås vi flere gange om ugen, nu ses vi ca. hver 14. dag. Vi er 25 og 27 år gamle.

Jeg føler, at jeg mangler nogle redskaber, som jeg kan benytte mig af, så jeg kan arbejde imod usikkerheden.


Svar

Kære usikre!

Tak for dit spørgsmål! Jeg forstår virkelig godt, at du bliver usikker i dit parforhold. En af de allervigtigste ting i et parforhold er at føle sig som førsteprioriteten hos sin partner. Når du hele tiden tvivler på det, forstår jeg godt, at det gør ondt og er utrygt at være i.

Det lyder også som om I begge har nogle ting at kæmpe med. Nogle gange finder vi en partner, hvor vores personlige problemer forstærker hinandens. Som du skriver, genkender du mønstret fra tidligere forhold. Det gør nok, at du bliver ekstra opmærksom på det og ekstra usikker på det. For du har jo oplevet, at det gik i stykker tidligere.

Ikke meget tilovers til dig
Samtidig kæmper han med depressive tendenser og en følelse af ikke at være god nok. Når han så samtidig prøver at slå igennem i en nådesløs og usikker branche, så vil jeg tro, at han er inde i en svær periode selv. Hans valg af karriere er på en måde et forstørrelsesglas for hans usikkerheder.
Når han er usikker på sig selv og skal kæmpe for at slå igennem, vil det helt sikkert optage meget af hans energi og fokus. Så der bliver ikke meget tilovers til dig. Som du skriver, ses I kun ca. hver 14. dag. Een ting er at være nødt til at undvære hinanden i hverdagen, fordi man bor langt fra hinanden. Noget helt andet er ikke at ses særlig tit, fordi den ene ikke har tid eller overskud. Det lyder faktisk helt naturligt, at du bliver jaloux på musikken. For den får den opmærksomhed, som du ønsker, at han gav dig.

Helt naturligt
Det, jeg prøver at sige, er, at det du skriver giver rigtig god mening. Dine følelser er helt naturlige. Det er hans også. Han kæmper og forsøger at få det hele til at hænge sammen. Spørgsmålet er nok lidt, om det kan lade sig gøre.
Jeg tænker, at jeres situation ville være svær, selv hvis I havde været sammen længe og var sikre på hinanden. Det er en periode med pres både udefra og indefra. Oveni det kommer, at I begge har jeres bagage at kæmpe med. Du nævner mønstre fra tidligere forhold, som handler om, at du ikke føler dig god nok. Han er depressiv, usikker og i en presset situation med sin passion og arbejde. Samtidig ses I meget lidt. Dette ville være svært for stort set alle par. Så giv dig selv det klap på skulderen, at situationen er svær, og derfor er følelserne også.

Svært at forholde sig til hinanden
Når jeg læser dit brev, sidder jeg tilbage med en tanke om, at I begge har så meget i jer selv at forholde jer til, at I måske slet ikke er i stand til at forholde jer til hinanden? Jeg ved ikke om det giver mening for dig. Lad mig prøve at forklare. Vi ser altid verden gennem vores egne filtre. De oplevelser vi har med hjemmefra og fra tidligere forhold og venskaber, præger den måde vi møder hinanden på og tolker den andens handlinger. Når I begge kæmper med følelsen af usikkerhed, vil det være svært at se den anden rigtigt. For I er hele tiden opmærksomme på de mindste ting, der kunne betyde, at I er forkerte. Det gør det rigtig svært at tale sammen om det egentlige forhold.

Min tanke er om I ikke begge to kunne have brug for at tale med nogen om jeres usikkerhed og hvor den kommer fra. Jeg tror, det er nødvendigt at få ryddet lidt op indeni, før I er i stand til at bygge et forhold op for alvor. Giver det mening? Jeg siger ikke, at I skal slå op. Jeg tror bare, at I har brug for at få ryddet lidt ud i hver jeres historie, før I kan se hinanden uden usikkerhedsfilteret.

Skriv endelig, hvis du har flere spørgsmål. Jeg håber mit svar giver mening for dig. Og jeg ønsker jer alt det bedste!

Kærlig hilsen

Krista Korsholm Bojesen
psykolog