Uenige om børn

Spørgsmål

Fold ud

Hej brevkasse

Jeg er i den situation, at jeg er i et forhold med den dejligste mand, han er 34 og jeg er 32. Vi har ikke været i forhold mere end 10 mdr., men vi er begge sikre på, at det er det her vi vil, vi ønsker ikke andet. Han har to børn på 7 og 8 fra et tidligere forhold, hvor han føler han har ødelagt dem pga. skilsmissen.

For mig er det meget vigtigt og en stor drøm at få børn, inden jeg bliver 35. I starten ville han gerne, så begyndte han at sige, han ikke vil, så sagde han, at han var åben for idéen, og nu vil han ikke. Han føler sig ikke som en god far, og han føler, han er for gammel. Snakkede med ham om det og sagde i sjov, at så måtte jeg jo få et donorbarn. Overraskende vil han ikke have et problem med det. Spurgte ham om han ville være ok med at barnet vil kalde ham far, og det ville han. Han ønskede bare ikke at stå registreret nogle steder, hvortil jeg måtte sige at han jo nemt kunne komme ud i, at donorbarnet ville spørge ham, om han ville adoptere barnet, hvilket han heller ikke ville have et problem med.
For mig kunne han jo ligeså godt selv blive far til det barn, og lave et barn med mig.

Hvad skal jeg gøre?

Hilsen den fortvivlede


Svar

Kære fortvivlede!

Tak for dit indlæg og dine spørgsmål.

Det at blive enige om at få børn sammen er et af de helt centrale og meget vigtige emner i et parforhold.

Det første jeg tænker, når jeg læser, det du skriver, er: ”I har kun været sammen i 10 måneder og du har fundet en mand, som har store udfordringer med at tænke positivt om sin egen rolle som far”.  Mit første råd til dig vil derfor være, at du tager den lidt med ro.  Det kan være svært, når dit indre ur tikker, det forstår jeg.

I den næste tid tror jeg det er meget vigtigt, at du anerkender din mand i at være far for sine børn. Han har brug for en anden måde at tænke sin far-rolle på.  Med anerkende tænker jeg, at du sætter ord på, når du ser en positiv relation mellem ham og hans børn.  Eksempler på anerkendelser: ”Se hvor er han glad for at se dig”, ” hvor er det dejligt at se den måde du ser på dit barn”, ” du har nogen fantastiske børn”. For at anerkendelse virker, skal det komme fra dit hjerte, så jeg håber du kan se nogle positive ting i deres relation og sætte ord på det.

Når han har en oplevelse af at være mislykket som far, så forstår jeg godt, at han er tvivlende på at skulle have et barn mere.  Når hans børn er hos jer vil jeg foreslå, at I får rigtig gode oplevelser sammen, så han får øjnene op for, hvor dejligt det ville være, at I to kunne få et barn sammen.

Ud over disse praktiske ting er det også vigtigt, at han får sat ord på det, der er svært ved at være far. Det, at han udstråler dårlig samvittighed overfor sine børn, er ikke godt for nogen af dem. Hvis han har svært ved at sætte ord på disse følelser, vil jeg foreslå, at I sammen finder en terapeut, som kan hjælpe jer og ham, med de udfordringer I står i.

Kærlig hilsen