Tvivl om fremtid og aldersforskel

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg har snart været sammen med min allerførste kæreste i et år, og vi har siden dag ét været helt vilde med hinanden. Vi startede med at være venner, som senere udviklede sig til kærester. Vi er utrolig gode sammen og finder jævnligt flere og flere grunde til, hvorfor vi er et godt match, og bliver begge ofte overvældet over hvor meget vi elsker hinanden.

Alt fungere som det skal, og vi undrer os over, hvordan det kan gå så godt. Det hele lyder jo meget fint og skønt, og det er det også, men.. Vores store ting er aldersforskellen mellem os. Jeg er 21 og han bliver snart 33. I starten af vores forhold var det meget den store aldersforskel, som gjorde os usikre på, om det ville gå, og det fyldte meget. Men det var som om at hver gang vi snakkede om det, endte det i, at vi jo bare rigtig godt kunne lide hinanden og at det ikke betød så meget. Jeg har vænnet mig til aldersforskellen og tænker mindre over det, men på det sidste er det begyndt at gå min kæreste meget på. Han er nervøs for, hvordan det hele ser ud om 2 eller 5 eller 10 år. Han har jo levet 11 år længere end jeg har og har haft flere kærester, og er klar på at slå sig ned og få børn. Selvom jeg også er helt med på den ide og er klar til børn osv. Er hans tvivl mere, om jeg om et år har det anderledes og pludselig tænker, at jeg skal noget helt andet, eller finder en yngre mand jeg hellere vil være sammen med.

Der er selvfølgelig også det med, at vi er to forskellige steder i livet. Han er begyndt på hans første arbejde og alle hans venner køber hus og får flere børn. Mens jeg først skal begynde på uddannelse nu, og har stadig livet foran mig.

Han elsker mig, og vi kunne begge forestille os et liv sammen, men alligevel har han en knude i maven, som han ikke ved hvordan han skal få væk. Det gør jo mig helt vildt ked af det, da jeg er ret meget ‘all in’ og tror på, det nok skal fungere. Men jeg har heller ikke noget at sammenligne med, så jeg bliver også bange for, om jeg bare er for naiv og bare er nervøs for ikke at kunne finde en anden at have det så godt med. Jeg ved bare slet ikke hvad vi skal gøre.

Vi elsker virkelig hinanden, men usikkerheden om fremtiden ligger bare og rumler for meget.

Håber I kan hjælpe.


Svar

Kære du

Mange tak for din henvendelse og for din besked. Jeg kan godt forstå, at du er i et dilemma. Jeg kan høre på dig, at du er glad for din kæreste og jeres forhold, men at aldersforskellen på det seneste har skabt stor usikkerhed omkring fremtiden, og derfor er det helt forståeligt, at du er i tvivl om, hvad I skal gøre.

Du skriver, at I er utroligt gode sammen, og at I jævnligt finder grunde til, hvorfor I er et godt match – og at I faktisk ofte overvældes over jeres kærlighed til hinanden. Når du skriver det, er det tydeligt at fornemme, at I er enormt glade for hinanden. Samtidigt skriver du, at jeres aldersforskel er en ”stor ting” i jeres parforhold, og selvom du egentlig var begyndt at vænne dig til den, er det, på det sidste, begyndt at gå din kæreste meget på. Han tvivler på, om din kærlighed til ham vil være den samme, når der er gået nogle år. Du skriver også, at du selv kan blive usikker på, om du er for naiv og for bange for, at du ikke kan finde en anden, som du vil have et så godt forhold med.

Jeg kan godt forstå, at det er svære tanker at gå rundt med, og derfor er det enormt sejt og vigtigt, at du henvender dig for at få hjælp. Jeg tror på, at det er det første skridt, som kan hjælpe dig (og din kæreste) ud af de svære tanker og den usikkerhed, som fylder lige nu. Du ønsker, som jeg hører det, at få afklaret, om I skal blive sammen på trods af aldersforskellen og den usikkerhed, det bærer med sig, eller om bekymringerne og usikkerhederne på baggrund af aldersforskellen betyder, at I må vælge hinanden fra. Det er et svært dilemma, og derfor kan jeg selvfølgelig ikke give dig et endegyldigt svar; men jeg kan give dig mine perspektiver og refleksioner omkring din situation, og så håber jeg, at nogle af mine tanker giver mening for dig.

Først og fremmest har jeg lyst til at sige, at jeg ikke ser aldersforskellen i sig selv som en grund til at gå fra hinanden. Min erfaring er, at der er flere eksempler på parforhold, som fungerer godt på trods af en stor aldersforskel.

Samtidigt er det også min erfaring, at aldersforskellen, som du også selv oplever det lige nu, kan være en stor udfordring. Jeg tror, at aldersforskellen kan være en udfordring, fordi alder siger noget om, hvor vi er i livet. Du skriver også selv, at han har levet 11 år længere end dig, har haft flere kærester og er klar til at slå sig ned og få børn. Aldersforskellen, som er mellem jer, fortæller, at I er to forskellige steder i livet. At der er forskelligheder mellem jer.

Der er, som jeg har oplevet det, altid forskelligheder mellem parterne i et parforhold, men de kommer til udtryk på forskellige måder. Forskellighederne kan eksempelvis være, at parterne i parforholdet har forskellige overbevisninger, forskellige holdninger, værdier eller, som hos jer, forskellige aldre, og det er min erfaring, at disse forskelligheder i et parforhold ofte skaber nogle udfordringer. Og det er de udfordringer, jeg kan høre på dig, at I står i lige nu. Udfordringer, som skaber usikkerhed. Din kærestes usikkerhed på, om du egentlig hellere vil være sammen med en yngre mand om nogle år, og din egen usikkerhed på, om du bliver i forholdet, fordi du ikke har noget at sammenligne med, og fordi du ikke tror på at kunne finde en så god kæreste som ham. Det er udfordringer, som kommer af den aldersforskel, der er mellem jer, men det er, som alle andre udfordringer i et parforhold, ikke udfordringer, som er umulige at imødekomme og ”overvinde”.

Min første vigtige pointe til dig er derfor, at jeg ikke mener, at udfordringerne i sig selv er en grund til at vælge hinanden fra. Jeg har mødt adskillige eksempler på parforhold, som fungerer godt på trods af udfordringer på baggrund af parternes forskelligheder. Jeg tænker, at vi, uanset hvilket parforhold vi ender i, vil møde udfordringer pga. forskellighederne mellem os, og derfor skal det ikke være dét, at jeres forskelligheder skaber udfordringer, der gør, at I går fra hinanden.

I min optik er spørgsmålet derfor ikke, om udfordringerne gør, at I skal vælge hinanden fra, men om hvilket valg I ønsker at tage. Og det er netop min anden vigtige pointe til dig; at I skal tage et valg. Er det bedste valg at vælge hinanden til på trods af udfordringerne, eller er udfordringerne så store, at det bedste valg er at fravælge hinanden? Jeg kan godt forstå, at det netop er det, som er det svære valg, men jeg tror, det vil være en god idé, hvis I begge to stiller jer selv spørgsmålet: ”Vil jeg det her parforhold med de udfordringer, som vores aldersforskel bærer med sig, eller er udfordringerne så store, at det bliver for hårdt at være i?” Jeg tror, det er vigtigt, at I begge erkender, at jeres aldersforskel medfører nogle svære udfordringer, og at I finder ud af, om I er klar og villige til at kæmpe mod udfordringerne, eller om udfordringerne er så store, at kampen mod udfordringerne bliver for hård.

Min tredje og sidste vigtige pointe til dig er, at det er vigtigt, at I når frem til et valg, som I begge er enige i. Et valg, som giver både du og din kæreste ro i maven, så I hverken skal gå i usikkerhed omkring hinanden eller fremtiden. Et valg, som gør jeg trygge.

Jeg håber, mine tanker giver mening for dig, og mest af alt håber jeg, at I finder den løsning, som giver både dig og din kæreste ro i maven.

Tak igen for din henvendelse og de bedste hilsener fra