Turbulent forhold

Spørgsmål

Fold ud

Hej, jeg søger ulykkeligt et svar på, hvad jeg skal stille op. Jeg har været i et on and off forhold med en mand i snart 7 år. Startede godt men pludselig dukkede en jaloux og voldelig side op i ham. Det resulterede i, at vi havde en del episoder med vold, som førte til, at jeg flyttede ud og efterfølgende tilbage nogle gange. Som årene gik blev der færre episoder, men den psykiske vold forblev stadig. Vi nåede et punkt, hvor der ikke så ud til og være nogen udvej, og vi flyttede fra hinanden, men stadig sås. Jeg flyttede hjem til mine forældre, da jeg jo håbede på, det ville løse sig og han ville indse sine fejl. Efter 8 måneder uden held hvor det kørte op og ned, besluttede jeg mig for, at det var på tide at finde mit eget sted, da det føltes som om alt håb var ude. Jeg fortalte ham det ikke af frygt for, han ville droppe mig helt eller ville blive vred og chikanere mig. Efterfølgende har han forbedret sig væsentligt, og vi begyndte at finde hinanden igen. Jeg var nu mere bange for at fortælle ham, at jeg var flyttet for mig selv og endte med at bo her i 5 måneder, inden han på anden vis fandt ud af det. Han blev meget vred og begyndte som frygtet at true mig. Jeg er ulykkelig over, at min frygt for at være ærlig kostede mig det, jeg troede skulle blive en ny og bedre start med ham. Jeg har gentagende gange tænkt, at det ville være bedre at slippe helt og komme videre, men jeg har en følelse indeni af, at jeg ikke vil undvære ham. Det gør mig fysisk dårlig, ingen overskud og nul appetit. Jeg håber at finde svar på, hvad der er rigtigt i alt det her. På forhånd tak.


Svar

Kære spørger

Tak for dit brev til brevkassen. Det første jeg tænker på, når jeg læser dit brev, er, at det er rigtig svært at være dig. Det virker som om, du ikke kan gøre noget rigtigt, uanset hvordan du griber det an, så det er en svær situation, du er havnet i.

Jeg kan se, du har forsøgt på alle måder at behage din kæreste, og det har ikke rigtig gjort, at du har fået det godt, eller at du har fået den mand, du ønsker dig.

Når jeg læser dit brev, kan jeg se, at du har fundet dig i vold og overgreb, både fysisk og psykisk, at du er bange for din kæreste, og ikke føler dig tryg sammen med ham. På trods af det er du stadig klar til at tilgive ham og tager imod de smuler, han giver dig, og din kærlighed ser ikke ud til at være svækket p.g.a. dette. Du har stadig mest lyst til at være sammen med ham og forsøger at strække dig, så han igen vil have dig.

Jeg kan mærke, at du er meget forvirret omkring jeres forhold, på den ene side skriver du, da I var flyttet fra hinanden, at du mente alt håb var ude, og samtidig var du bange for, at han skulle droppe dig, så jeg kan næsten mærke din forvirring, og hvordan det efterhånden har påvirket hele dit liv.

Jeg kender jo ikke meget til jeres forhold, der er måske også mange gode ting ved din kæreste og ved jeres forhold, så jeg ved ikke, om der er noget at bygge på, men jeg har meget svært ved at forstå, hvorfor du vælger fortsat at vende tilbage til ham. Når du har haft brug for at skjule for ham, at du har fået et sted at bo, af frygt for at han bliver vred over det. – Et sted som du var nødt til at finde, fordi det var utrygt at bo sammen med ham, så er der noget andet end kærlighed og fællesskab med ham på spil. Derfor synes jeg også, du skal bruge lidt tid på at finde ud af, hvad det er, du er glad for ved din kæreste, og hvad det er, der binder jer sammen.

Jeg kan ikke rigtig se ud af dit brev, hvad det er, du elsker ved ham, og hvordan forholdet til ham giver dig noget godt i dit liv, det er noget af det, du selv skal finde frem til. Der kan være mange motiver til at vi vælger at være sammen som par, selvfølgelig kærlighed, men også angsten for at være alene, frygten for at man ikke kan finde en anden, fælles interesser o.s.v. I dit tilfælde er det vigtigt, at du finder ud af, hvad det er, der binder dig til din kæreste, fordi det kan gøre dig klog på, om du får, hvad du har brug for. Hvis det er kærlighed og tryghed, du søger, så får du det, så vidt jeg kan læse dit brev ikke, tværtimod kan jeg kun se utryghed og angst, og det kan man ikke bygge et ligeværdigt forhold på.

Du skriver, at du ikke føler, du vil undvære ham. Hvad er det, du ikke kan undvære, og hvor stor en pris vil du betale for at være sammen med ham? Det er også spørgsmål, du skal stille dig selv og tænke seriøst over, for det har en pris at være sammen med en kæreste som ham. Han kommer ikke til at forandre sig, og som jeg læser dit brev, har de seneste 7 år været en forvirrende tid med mange forskellige signaler og ikke så meget kærlighed.

For at svare på dit spørgsmål så synes jeg, du skal overveje, om du skal droppe ham og forsøge at komme videre med dit liv. Et kærlighedsforhold skal ikke føre til, at man mister energi og bliver fysisk dårlig, den skal give energi, og skabe ny energi.

Hvis du ikke er klar til det, synes jeg, du skal lave en klar aftale med ham om, at du tager en pause, som du bestemmer, ikke for at flygte fra ham, og give dig selv en lang tænkepause ( min. 3 mdr ) hvor du tænker over de spørgsmål, jeg har stillet dig, og mærker efter, hvad der er at bygge på i jeres forhold.

Jeg håber, du kan bruge mit svar, ellers er du velkommen til at skrive tilbage.

Held og lykke med det.

Med venlig hilsen