Tror ikke, det er gensidigt

Spørgsmål

Fold ud

 

Kære brevkasse.

Jeg er en fyr på 27 i et parforhold med en kvinde på 43. Vi har været sammen i 3,5 år. Vi har det generelt godt sammen. Hun har en dreng på 11. Ham og jeg har det rigtig godt sammen.

Inden for det sidste års tid har hun og jeg gået lidt i blinde. Vi har ingen kys, kram, nærvær eller intim kropskontakt. Når vi har snakket om det, så ender hun ofte ud med at sige, at det er MIN egen skyld. Jeg kan jo bare tage ansvar og initiativ til det.

Jeg kan ligge med hende under hendes dyne, når vi er nøgne og røre ved hende. Jeg tilbyder hende massage, jeg nusser hende, jeg kan stille mig klods op ad hende helt nøgen og røre ved hende. Men hun flytter sig bare eller vender sig om og snakker om andet.

Intet af det, jeg gør, bærer frugt. Selvom jeg ofte komme med bemærkninger, og siger jeg har lyst til hende.

Jeg ved efterhånden ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg føler mig godt afvist både følelsesmæssigt og seksuelt. Vi kan sidde sammen til en film og snakke sex. Og så siger hun, at hun ville gøre noget ved mig. Men intet sker. Ikke engang i weekender, hvor vi er børnefri. Alt hendes opmærksomhed og følelsesmæssige kontakt går til sønnen.

Jeg er i tvivl, om vi skal blive sammen? Jeg elsker hende, og holder rigtig meget af knægten, og ham af jeg.

På forhånd tak for hjælpen, og undskyld det lange og forvirrende brev.

 


Svar

Kære Spørger.

Tak for dit åbne og ærlige brev, som jeg tænker, det må have krævet en del mod at skrive. Hvor er det godt, at du rækker ud og spørger om hjælp, når livet synes at gå i hårknude.

Det er dejligt at høre, at du og din kæreste generelt har det godt sammen. Det er også dejligt, at du og hendes søn falder godt ud af det med hinanden, det betyder meget.

Men midt i dette udtrykker du tvivl om, hvorvidt I skal blive sammen eller ej. Som jeg læser dit brev, udspringer din tvivl primært ud af den manglende intimitet og seksualitet mellem dig og din kæreste. Du fortæller, at I har snakket om det, og det synes jeg er rigtig godt. Alligevel lyder det ikke som om, noget er blevet løst ved dette. Jeg ved ikke, hvor meget I har snakket om det – måske skal der flere snakke til? Hvis jeres egne snakke ikke umiddelbart hjælper jer, kunne det være, I skulle overveje at få hjælp til at få snakket om jeres forhold, så det kan afdækkes, om der er andre ting, der ligger til grund for jeres manglende intimitet.

Samtid kunne jeg også have lyst til at udfordre dig lidt. Du skriver, at du elsker din kæreste. Du skiver også, at din kæreste ikke umiddelbart ser ud til at have et stort behov for intim kontakt med dig. Er der mon noget andet din kæreste kunne have behov for? Er der andre måder, hvorpå du kan vise hende, at du elsker hende? Kunne der være andre områder i hendes liv, hvor hun har brug for din opmærksomhed og dit engagement? Kunne du i jeres konkrete hverdag være villig til at give (fx tid, kræfter, hjælp med rengøring, vasketøj og madlavning osv.) uden at forvente at få noget igen (heller ikke sex)? Måske gør du det allerede, men ellers vil jeg opfordre dig til at prøve.

Når jeg skriver, som jeg gør, er det ikke fordi jeg tænker, at sex ikke er vigtig. Intimitet er bestemt vigtig i et parforhold. Men det er ikke kun seksualitet, der er vigtig. Derfor kan det være godt at se på, om der er noget andet i forholdet, der trænger til opmærksomhed, når intimiteten synes at være langt væk.

Du ønskes alt godt i din jagt efter intimitet – jeg håber du finder den, om end den måske findes ad omveje.

De bedste hilsner fra