Træt af svigerfamilien

Spørgsmål

Fold ud

Hej. Jeg har været sammen med min kæreste i 7 år. Han kommer fra en meget traditionsbunden familie, min er stik modsat.

I min familie ringer vi blot til hinanden, får en hyggelig snak, slut. Hvis nogen holder noget har man lov til at melde afbud, hvis man ikke er i humør til at deltage. Det er der ikke noget, der hedder i min kærestes familie. Du skal komme, også selvom du er syg!

I hans familie holder de alle fødselsdage, klippe-klistre, skovture, fælles ferie i sommerhus, ja generelt familie-tamtam i alle afskygninger. I starten synes jeg, det var irriterende, men jeg tog med alligevel, for jeg kunne mærke at det betød meget for ham.

Mit problem med deres familiesammenkomster er især dem, hvor det er hans bror der inviterer. Broren har sin egen svigerfamilie, og den er ikke hyggelig at være sammen med. Gæsterne finder sammen i små ”grupper” bestående af svigerforældre og søskende. Da jeg ikke selv har nogen af delene med til fødselsdagen, føler jeg mig lidt som en sko, man tager på og parkerer i gangen. Jeg sidder bare, glor ud i luften og har ingen at tale med.

Jeg har snakket med min kæreste om det, men han synes ikke det er et problem, at jeg bare glor, men til gengæld synes han det er et problem, hvis vi ikke møder op!

Nu er jeg træt af at lide, derfor har jeg besluttet, at jeg ikke deltager, når jeg ikke har lyst. Det havde han meget svært ved at acceptere i starten, men der var ingen anden udvej. Så nu tager han til fødselsdag hos broren uden mig. Det kan mine svigerforældre ikke acceptere. De synes det er synd for min kæreste og nu vil han pludselig ikke acceptere den aftale længere. Hans argument er, at han ikke vil såre sine forældre. De bliver nemlig kede af det på hans vegne, når han møder op til fødselsdag helt alene!

Det er ikke første gang de blander sig. I alle de beslutninger, han tager, spiller forældrenes meninger en kæmpe rolle.

Vi er begge 30 år og jeg er træt af, at hans forældre og familie fylder så meget i vores liv. Jeg er godt træt af, at han ikke kan tænke selv.

Hvad skal jeg gøre?

Mvh. Den anonyme


Svar

Kære Anonyme.

Tak for din henvendelse. Jeg kan læse, at du skriver, du er træt af at din kærestes familie fylder så meget i jeres liv, og at du har besluttet at stoppe med at tage med til din mands brors fester, fordi du især der føler dig som en ”parkeret sko” uden nogen at tale med. Derudover kan jeg læse, at din kæreste dog ikke længere kan acceptere denne beslutning, da han er ked af, at det sårer hans forældre. Jeg tænker, det må være en svær situation, du er i. Jeg vil gerne dele nogle af mine tanker med dig i den forbindelse.

Hver 7. dansker ønsker at skifte svigerfamilie

Ifølge en meningsmåling, som Gallup har lavet, ønsker hver 7. dansker at skifte svigerfamilien ud med en anden, så du er ikke alene i din frustration over svigerfamilien. Det kræver åbenhed og dialog at få to forskellige familier til at fungere godt sammen. Som du også skriver kommer din mand og dig fra to meget forskellige familier, så for jer begge to er der meget nyt og anderledes at forholde sig til.

I er præget af jeres oprindelses-familie

Det lyder som om, at familien er meget vigtigt for både dig og din kæreste, men at det kommer til udtryk på forskellige måder. I er begge to formet og præget af den familie, I er vokset op i, og derfor kommer forskelligheden også til udtryk i jeres parforhold. Hvis det skal lykkes at finde en tilfredsstillende måde at forene jeres to forskellige familiekulturer, så tænker jeg, at I har brug for tid til at finde ud af, hvad der er vigtigt for jer begge at tage med fra hver jeres familie.

To familiesystemer bliver til et

Hvad ligger bag jeres holdninger?

Ud fra det du skriver, lyder det som om, I har forsøgt at tale om jeres problem, men uden at komme til en gensidig forståelse. Du skriver, at din kæreste ikke synes, det er et problem at du sidder og stirrer ud i luften. Jeg bliver nysgerrig på, om du har fortalt ham lidt mere om, hvad der sker inden i dig, når du sidder, stirrer ud i luften og føler dig som en parkeret sko? Jeg synes, at det lyder meget ensomt. Har I mon talt om, hvad der sker i ham følelsesmæssigt, når du fravælger hans families fester?

Opnåelse af gensidig forståelse

Hvis I skal prøve at opnå en gensidig forståelse for hver jeres oplevelse, så kan I prøve at undersøge lidt mere på, hvad der ligger bag den andens handlinger og holdninger. Når I skal prøve at snakke om jeres forskellige opfattelser og oplevelser, så er der nogle vigtige ting at huske på:

  • Når du fortæller om det, der er svært for dig, så prøv at lade være med at anklage din kæreste. Men fortæl om, hvordan du har det, og hvad der sker inden i dig.
  • Prøv så at lade din kæreste gøre det samme, hvor du lytter til det, han siger. Forsøg at se sagen eller situationen fra hans perspektiv.
  • Øvelsen består i at være nysgerrig og blive ved med at være åben overfor det, den anden siger.
  • Lad dine egne følelser og tanker ligge, mens du lytter til, hvordan det ser ud ovre hos den anden.

Hvilken rolle skal forældrene spille?

Sammen skal I finde ud af, hvilken rolle hans forældre skal spille i jeres liv. Hvornår er deres indblanding ok og hvornår er det ikke ok? Hvor mange fester skal I med til? Hvis I har en fælles forståelse af, hvordan rammerne omkring jeres parforhold skal være, så kan I også lettere sige fra overfor familien, når det er nødvendigt. Måske kan det være en ide at få hjælp til at finde jeres fælles ramme for jeres forhold hos en terapeut eller psykolog, hvis det er for svært at gøre selv?

Terapeut-oversigt

Nye roller og forventninger til svigerfamilien

Åbenhed kan åbne døre

Ud fra det du skriver kan jeg ikke helt læse, om du har forsøgt at dele dine tanker og oplevelser med nogen i hans familie? Er der mon en person, som du har tillid til? Ved hans forældre hvordan du har det? Min erfaring siger mig, at når vi viser vores sårbarhed og åbner os for andre, så åbner det ofte nogle døre ind til det andet menneske.

Svigerfamilien

Tal sammen om en fælles vej

Jeg har delt nogle af mine tanker om, hvordan I kan få en konstruktiv dialog i gang. Jeg håber, det kan lykkes for jer at finde en fælles vej i forhold til hans familie. Hvis dit ønske er at tilbringe mange år sammen med din kæreste, så er det vigtigt at I får talt sammen om dette emne, ellers kan problemet vokse sig større hen over årene. Det bliver ikke lettere at løse problemet som tiden går, nærmere tvært imod.

Held og lykke med at skabe en dialog, der kan skabe forståelse og vise en fælles vej frem.

Kærlig hilsen

Bente Fischer-Nielsen, socialpæd. og terapeut stud.
Hjemmeside