Tempermanet ødelægger kommunikationen

Spørgsmål

Fold ud

Hej parvis

Jeg har nu længe gået og overvejet hvad jeg skal gøre. Derfor har jeg nu valgt at skrive til jer !

Jeg har en dejlig mand og en skøn søn. Men desværre har jeg et temperament der somme tider resultere i at min mand og jeg kommer op at skændes over små ting . Jeg ved det er misforståelser, men når der bliver sagt noget til mig tager jeg det meget nært.

Et eksempel kan være ” jeg laver det i ovnen iaften, så det ikke sviner ” hvor på der svares ”jamen,” lang pause hvor jeg spørger jamen hvad ? ”Det bliver bare så tørt i ovnen ” . Dette kan slå mig helt ud, fordi jeg ned det samme føler at det jeg gør ikke er godt nok . Når disse misforståelser opstår går jeg i baglås og bliver inderst inde rigtig ked af det men også meget sur på mig selv fordi jeg reagere som jeg gør.

For jeg ved han ikke mener det som en hetz af mig eller for at rette hvad jeg gør- men selvom jeg ved det føler jeg stadig det er for at rette på mig. Det tager hårdt på mig da jeg virkelig elsker ham og det at jeg bliver så ked af det at eg nogle gange må være alene

 

Svar

Kære N

Tak for dit brev hvori du skriver om de frustrationer du oplever pga dit temperement. Du har en mand og en søn, som du elsker rigtig højt, og du er ked af at du og din mand igen og igen går fejl af hinanden i jeres kommunikation. Du beskriver, at du tager ting nært og personligt og oplever hans meninger som kritik af dig – så meget at du reagerer ved at starte et skænderi. Du skriver du ved det er misforståelser og spørger hvad du skal gøre.

Det er et rigtig godt eksempel du beskriver med jeres samtale om madretten i ovnen. Du fortæller din mand hvad du har tænkt at gøre, og han har en anden mening om sagen. Det første der provokerer dig er at han siger ”Jamen” uden at fortsætte sin sætning. Når du så spørger ind, til fortsættelsen og den kommer – og er anderledes end dit forslag – bliver du såret og føler dig afvist og krænket.

Mænd og kvinder kommunikerer forskelligt
Vi tænker, at det er vigtigt at slå nogle grundlæggende ting fast om kommunikation og generelle forskelle på mænd og kvinder. Mænd er generelt mere faktuelle end kvinder – oppe i deres hoved er en sag en sag, og har ikke noget at gøre med følelser eller afvisning af den de elsker at gøre. Kvinder blander det sammen og har følelserne mere uden på tøjet. Så når du fortæller din mand hvordan du vil lave maden og han svarer hvordan han ser på det, så deler han fakta med dig, og forstår formentlig slet ikke din reaktion. Men hans ”jamen” i begyndelsen siger os, at han har oplevet det ofte nok til at vide, at han skal være forsigtig, for han ved du blive rigtig ked af det – og vores gæt er at han ikke forstår det, og som du selv siger, han vil ikke lave hetz mod dig.

Stå ved dine følelser
Så hvordan kommer I videre. Først og fremmenst er det vigtigt at accpeter de følelser du har, stå ved dem og øv dig på at dele dem med din mand. Sig til ham, når du oplever hans svar som kritik. Du kan sige noget i retning af – ”åh ha. Nu er det der igen. Jeg blive lige nu rigtig ked af det, når du synes min måde at gøre tingene på ikke duer .”

At stå ved sine følelser og dele dem er første skridt på vejen. Formetlig /forhåbentlig vil din mand svare noget i retning af – ” jeg troede vi havde en samtale om hvordan man bedst laver mad i ovnen – det har intet at gøre med dig som person., det var bestemt ikke min mening at gøre dig ked af det”

Det er vigtigt, når du begynder at dele dine følelser og reaktioner med din mand, at han svarer ved at respektere, at du faktisk har de følelser og lytter til både dig og dine følelser. På den måde taler I samme sprog og blander ikke faktuelle ting og føleleser sammen i kommunikationen.

Når du så oplever dig set og hørt tror vi at luften kan gå af ballonen og mange skænderier om småting vil opløse sig.

Du er hård ved dig selv i brevet og påtager dig hele ansvaret for jeres skænderier. Både du og din mand har ansvar for at samtalen mellem jer bliver ligeværdig og ærlig – del det med hinanden og øv jer.

Søg hjælp
Det næste skridt der formentlig kunne være godt for dig, er at tale med nogen om hvordan du ser på dig selv. Måske er der grunde til at du reagerer som du gør og har brug for mere professionel hjælp til at arbejde med dig selv og dit selvbillede.

Det sidste vi vil råde til er at tage et ægteskabs kursus om konnunikation. Det er noget alle par burde gøre OG opfriske med jævne mellemrum.

Med venlig hilsen