Skal jeg stoppe med at se min ex-kæreste?

Spørgsmål

Fold ud

 

Hej Brevkasse

Jeg står i den situation, at min ekskæreste har slået op med mig efter 1,5 måneds tvivl i forholdet. Han er en fantastisk fyr, også som kæreste. Vi har haft to af de bedste år sammen, hvilket han også beskriver. Vi er derfor også begge enige om, at vi passer perfekt til hinanden. Vi kan hver især ikke sætte en finger på fejl hos hinanden. Men han har jo på trods af dette stadig slået op… på grund af manglende følelser. Han vil stadig gerne have daglig kontakt og fortæller mig, at han håber, at vi kan finde sammen igen på trods af hans manglende følelser lige nu.

Den aften, hvor han slog op, endte han også med at overnatte og holde om mig hele natten – hvilket også var et ønske fra ham. Vi aftalte også den aften, at vi stadig skulle holde kontakten, men først skulle ses til min fødselsdag om to uger. Da han var på vej ud ad døren, sagde jeg farvel, og at vi skulle ses til min fødselsdag. Til dette svarede han: “Ja, eller måske før.” Det gør mig utrolig forvirret. Jeg har to gange ringet til ham, selvom jeg godt vidste, at det var en dårlig idé. Den ene gang snakkede vi rigtig godt og var enige om, at det havde været en god ting. Den anden gang føltes lidt påtvunget, hvilket jeg tog rigtig hårdt.

Jeg har foreslået, at vi skulle kalde det en “pause” i stedet for at have slået op. Dette afslår han, da han ikke tror på pauser i et forhold. Dette gør mig utroligt ked af det, da vi derfor reelt set har slået op, hvilket tager pusten fra mig. Jeg er dog helt sikker på, at jeg gerne vil være sammen med ham, og jeg har derfor valgt at sige til ham, at jeg gerne venter og kæmper for at få det til at fungere på sigt. Når jeg har fortalt dette til venner, siger de alle til mig, at jeg skal droppe kontakten for at kunne komme videre. Men det er jo ikke det, jeg vil? Vi har begge snakket om, hvorvidt det er en god idé at holde kontakten, og vi er blevet enige om, at det vil vi gerne. Han siger dog, at det helt klart ville være lettest for mig, hvis vi ikke holdt kontakten. Det er håbet om, at vi finder sammen igen, der for os begge gør, at vi vælger at holde det ved lige.

Mit store dilemma er derfor, om jeg skal vælge at “cutte” kontakten helt for at kunne komme videre? Eller om vi skal fortsætte med kontakt  for at kunne holde fast i det fælles håb om at finde sammen igen? Eller er det hele en helt tabt sag, og udviser det kun naivitet fra min banehalvdel?

Mvh en meget fortvivlet pige, der håber på håbet, hvis det er værd at kæmpe for.


Svar

 

Kære meget fortvivlet pige

Tak for din henvendelse – jeg forstår godt, at det gør rigtig ondt på dig. I har jo været kærester de sidste to år, og det sætter bestemt spor i livet.

Det sker ofte, at den ene af parterne efter et stykke tid bliver usikker på, om det forhold nu er det eneste rigtige. Hvis det sker, så er det ofte den følelse af usikkerhed, der bliver dyrket, selv om ingen af parterne ønsker det – og det er jo altid sådan, at de følelser, som bliver dyrket, vil vokse – og dermed bliver usikkerheden stadig større.

Kærlighed er ikke en følelse, men i langt højere grad en beslutning, som så skaber en følelse. En følelse, som ikke er der kontinuerlig, men som kommer og går. Følelsen hænger sammen med, hvor gode I er til at prioritere hinanden som første prioritet. Sådan er det gode parforhold, som kan vare hele livet og skabe stadig større nærhed og stærkere kærlighed.

Så når følelsen forsvinder – eller ændrer sig (hvilket altid vil ske efter nogen tid), vil jeg anbefale at skubbe den væk ved at tage beslutninger om at ville være sammen og så evt. tjekke, om det stadig er sådan efter nogle måneder.  Nu har din kæreste så besluttet at afbryde forholdet, hvorfor du er nødt til at forholde dig til det faktum.

Fristelsen er så ofte at bevare kontakten til hinanden. Min erfaring siger mig, at det som regel ikke er nogen god beslutning for den part, der er blevet forladt. Det er nemlig sådan, at så længe du stadig har kontakt med din ex. kæreste, vil du blive ved med at håbe, at han ændrer sin mening og vender tilbage til dig. På den måde vil du skulle leve af at få lidt opmærksomhed fra ham (med mindre han finder en ny kæreste). Det lidt, han giver dig, vil holde dig fast i håbet om, at han fortryder. Måske vil han så af og til besøge dig og sove hos dig, og du vil være lykkelige den nat – for så at blive ramt af sorgen, når han forlader dig dagen efter. Så fik han sit behov opfyldt, og du blev misbrugt. Så her mister du dig selv og din mulighed for at finde en anden kæreste.

Jeg har haft klienter i terapi, som har ventet i rigtig mange år, men så fandt partneren en anden, og vedkommende havde det frygteligt. Jeg synes ikke, at du skal nøjes med, så jeg tror det vil være bedst for dig at bryde forbindelsen helt. Jeg er helt med på, at det vil indebære en stor sorg – men den kommer så på en gang, hvilket giver dig mulighed for at komme igennem den, så du kan komme videre med dit liv.

Hvis du vælger den stadige kontakt, vil din sorg også være der, men i så små mænger, at du ikke kommer igennem den, så hvis/når han finder en anden, skal du alligevel igennem sorgen – men jeg tror, at da vil sorgen blive værre, fordi du er blevet slidt op af de smuler, du har fået fra ham, og som slet ikke var nok til at skabe en kontinuerlig glæde i dig.

Hvis du ikke synes, du kan give slip på ham nu, så vil jeg foreslå, at du laver en aftale med ham om ikke at snakke sammen eller mødes de kommende 4 måneder. I den periode vil jeg også anbefale dig at slette alt, du har liggende af sms, facebook, messenger, mails ol. fra ham, så du ikke fristes til at dyrke lidt af ham ved at se på, hvad han tidligere har skrevet til dig. Efter 4 måneder kunne I så mødes for endelig at se, om der er opstået noget, der kan bygges videre på. Hvis du vælger den løsning, vil du få trænet lidt i at klare dig selv uden ham – det vil gøre det lidt lettere, hvis I bliver enige om, at det er slut efter pausen.

Det er jo ikke sikkert, at din ex. synes, det er en god ide, men hellere vil holde lidt ved, som I har aftalt, men det vil jeg fraråde dig at acceptere. Her er der altså risiko for, at han så får sine behov opfyldt, og du bliver misbrugt – og det holder du ikke til på sigt.

Sorg er bestemt ikke en god følelse, men det er en følelse, du kan håndtere på sigt, så du kommer videre og genfinder glæden i livet. At vente og lade dig misbruge, slider dig op. I sorgen er det så vigtigt, at du har gode venner eller familie, som vil være sammen med dig, når du ikke synes, det er til at holde ud.

Hilsen