Skal jeg slå op?

Spørgsmål

Fold ud

 

Hej

Jeg har været sammen med min kæreste i tre år snart. Min kæreste har et arbejde hvor han ligger ude i perioder, og han har så lagt ude i et halvt år, hvor han kom hjem om torsdagen og tog afsted igen om søndagen. I den tid sås jeg meget med en veninde, som er lesbisk og har fået en rigtig stor tiltrækning og følelsesmæssig relation til hende. Hver gang han kom hjem blev jeg mere og mere irriteret på ham over små ting. Og vi valgte derfor at holde en pause, som nu har varet en måned, jeg savner ham i ny og næ, men nok mest fordi jeg er bange for at være alene. Jeg kan mærke at jeg har mistet følelserne, og kun tænker på alle de ting ved ham, som jeg synes er uretfærdige i vores forhold.

Vi har desværre vænnet os til ikke at lave særlig meget sammen, og ikke at snakke eller skrive sammen i løbet af dagen. Og så mangler han en empatisk side, som han godt er klar over, og det gør at han tit kommer til at træde på mig, og lever hans liv som var han single, så han glemmer mig og gør hvad han har lyst til. Det kan jeg mærke går mig på.

Jeg synes oprigtigt at vi passer godt sammen, fordi jeg har brug for en der kan sætte mig plads, og de fejl han har, er ikke så store at jeg ikke kan acceptere dem. Men jeg ved, at jeg burde slå op med ham, både fordi jeg ikke skal være sammen med ham, fordi jeg er bange for at være alene, og fordi jeg har svært ved at forestille mig en fremtid sammen med ham. Jeg ved, at hvis vi får børn sammen, skal jeg stadig ordne alting i hjemmet, og tror desværre ikke at han kommer til at hjælpe med børnene heller. Han siger dog, at det ikke kommer til at ske, men han har før været mig utro med 6 forskellige piger, hvor han har kørt på min dårlige samvittighed, og fortalt mig en masse søde ting, for at få mig til at blive.

Jeg kan mærke at han dræner min energi både fysisk og psykisk, fordi han ikke respektere mig, men det har jeg nok også brug for, for at være ærlig, eller er det noget man tror, fordi man ikke føler man har fortjent andet? Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg elsker ham jo. Jeg har også overvejet at finde en lejlighed, og slå op med ham, og så se hvad fremtiden bringer os?


Svar

 

Hej

Tak for din henvendelse til brevkassen.

Du fortæller, at du har haft en kæreste gennem 3 år og nu er blevet i tvivl om, om han er den rigtige for dig. Jeg kan forstå, at I lige nu holder en pause, som har varet en måneds tid. Dine tanker går nu på, om du skal slå op med ham og flytte ind i en lejlighed for dig selv.

“Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg elsker ham jo”, skriver du. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der er det bedste at gøre, men jeg vil gerne prøve at hjælpe dig til, selv at kunne finde ud af det.

Der er noget, der taler for og noget der taler imod jeres forhold. Her har jeg plukket ud i det du skriver:

Taler for
Du har kendt ham i 3 år
Du savner ham, når han er væk (i ny og næ)
I passer godt sammen (fordi han kan sætte dig på plads)
Han har ikke større fejl, end du kan acceptere dem
Du siger, du elsker ham

Taler imod
Du bliver irriteret på ham over små ting
Du har mistet følelserne for ham
I er ikke gode til at lave ting sammen
Han mangler empati
Han træder på dig og gør som han har lyst til
Han glemmer dig
Du har svært ved at forestille dig en fremtid med ham
Hvis I fik børn, ville du komme til at stå med det praktiske i hjemmet alene
Han har været utro flere gange med forskellige piger
Han dræner dig for energi, både fysisk og psykisk
Han respekterer dig ikke

Hvis du skulle blive sammen med ham, tænker jeg, at det skulle være fordi, at det, der taler for, vejer mere end det, der taler imod. Listen, der taler imod, er jo lang, men det behøver jo ikke at betyde, at det vægter mest i det samlede regnestykke. Og det er jo nok også det, der gør valget svært for dig. En metode, du kunne bruge på at blive afklaret, kunne måske være, at du kiggede lidt nærmere på argumenterne, der taler for. Det vil jeg gøre sammen med dig her:

Du har kendt ham i 4 år
Når man har kendt hinanden gennem et stykke tid, som I har, lærer man om hinandens både stærke og svage sider. Et godt parforhold skal helst føre til, at man støtter op om den anden, der hvor den anden ikke er så god og at man selv kan få hjælp, der hvor den anden har sine styrker. Man skal gerne kunne supplere hinanden på en eller anden måde, tænker jeg. Efter 4 år kan I nu se, hvor godt I er lykkedes med det. Hvis I er lykkedes godt, kunne man sige, at I supplerer hinanden godt. Hvis I ikke er lykkedes så godt, har forskelligheden måske i højere grad fået den betydning, at I er blevet fejlfindere og bruger en del krudt på at kritisere hinanden.
Du skriver, at din kæreste ‘sætter dig på plads’. Du skriver også, at du bliver ‘irriteret over småting’ og at du kun tænker på de ting i jeres relation, som er uretfærdigt. Det kunne derfor godt lyde som om, at I er endt i den sidste kategori, altså at jeres forskelle mere bliver til kritik end til støtte.
Når 3 år har vist jer, at det er sådan et forhold I har, hvad fortæller det dig så om, hvor vidt du skal blive i forholdet eller ej?

Du savner ham, når han er væk (i ny og næ)
Du fortæller, at du elsker ham og at du savner ham. Hvilke grunde har du til at gøre det?
Hvad mon det er du savner? Savner du mest, fordi du er bange for at være alene?

Hvad er det ved hans person, som du savner?
Prøv at lave en liste for dig selv, over alt det gode han er og gør for netop dig. Sider ved hans karakter og handlinger, som du kan mærke giver dig varme og glæde indeni. Brug denne liste i dine overvejelser.

I passer godt sammen (fordi han kan sætte dig på plads)
For mig, som ikke kender jer, lyder det som en lidt bagvendt argumentation, at man passer godt sammen, fordi man kan blive ‘sat på plads’. Det ‘at blive sat på plads’ har en negativ klang for mig, så jeg bliver lidt nysgerrig på, hvordan det kan være, at du ser modsat på det. Du skriver længere nede, at du har brug for ‘at han ikke respekterer dig’ og du spørger dig selv, om det måske er sådan, fordi du ikke tror på, at du har fortjent at blive respekteret.

Jeg synes, at alle mennesker fortjener at blive respekteret. Respekt er ikke nødvendigvis det samme, som at kunne få sin vilje, men mere, at blive anerkendt for sit ståsted og for sine holdninger. Det har du også fortjent, mener jeg. Jeg ved ikke, hvorfor du mener, at du har brug for at blive sat på plads af din kæreste, men jeg ved, at du under alle omstændigheder fortjener at blive respekteret.

Han har ikke større fejl, end du kan acceptere dem
Man kunne godt bruge det som et argument, for at I to passer sammen. Men jeg synes det lyder lidt nøjsomt. Ikke at jeg mener, at man kan finde en kæreste, som er fejlfri, men det, der holder jer sammen skulle jo gerne være de gode ting, der er mellem jer og ikke fraværet af det dårlige, der kunne være.
Det, du siger, er ikke helt det samme som: ‘Jeg synes vi passer godt sammen, for han slår mig ikke’, men for mig falder det lidt ind under samme kategori. Det ville ikke være godt nok for mig, at bygge et parforhold på.

Du siger, du elsker ham
Her vender vi lidt tilbage, til det jeg skrev vedrørende dit savn, når han er væk.
Spørgsmålene til dig er igen: Hvorfor kommer du til at savne ham? Hvad er det for gode ting han er som person eller han gør for dig helt personligt, som får dig til at elske ham?
I mit hoved hænger det ikke rigtig sammen, at du på én gang skriver, at du elsker ham og samtidigt skriver, at du har mistet følelserne for ham. For mig betyder det at ‘have følelser for nogen’ at elske eller være forelsket. Så hvordan hænger det sammen, at du elsker, men ikke har følelser? Det kan jeg ikke lige gennemskue, men jeg er sikker på, at det giver god mening for dig. Det jeg beder dig undersøge nærmere er, hvordan det giver mening.
Dernæst vil jeg bede dig overveje, hvilken følelse der fylder mest: Følelsen af at elske eller følelsen af ‘ikke at have følelser’?

Opsummering
Nu har vi kigget lidt på, hvad der taler imod og ikke mindst, hvad der taler for, at I skal blive sammen. Jeg er sikker på, at du har flere argumenter, både for og imod, end dem jeg kan udlede af din henvendelse til os. Tilbage er så nu, at du skal opveje argumenterne mod hinanden og finde ud af, hvad der tæller mest. Det er et regnestykke, som kun du kan lave. Jeg håber, at de perspektiver jeg har bidraget med, lander i en vægtskål, så det bliver lidt tydeligere for dig, hvad du gerne vil.

Hvis jeg må fremhæve en enkelt ting her til sidst, skulle det være, at du ikke bør gå på kompromis med at blive respekteret. Du fortjener respekt og hvis du ikke får den, vil du hen ad vejen blive nedbrudt som person. Føler du, at du sammen med din kæreste mest bliver nedbrudt eller føler du, at du mest bliver opbygget?

Jeg håber du må have mod og energi til at tage den beslutning og gå den vej, du finder mest rigtig for dig.

De bedste hilsner fra Benny