Skal jeg slå op eller blive og kæmpe

Spørgsmål

Fold ud

Hej brevkasse

Jeg er en ung mand på 25 år, så altså i min bedste alder.
Jeg blærer mig ikke, men jeg tror jeg er over gennemsnittet ift. udseende, fordi jeg får generelt mange henvendelser fra kvinder i min hverdag.

Jeg har en kæreste, som er 26, som jeg elsker højt!  Vi har været sammen i 1 år.
Vi bor sammen og er generelt rigtig meget sammen.
Jeg har altid godt kunne lide at feste og gå i byen med mine venner og have det sjovt. Jeg vil understrege at jeg ikke tager i byen for at score damer bag om ryggen på min kæreste. Ku aldrig finde på at være utro.

Problemet er, at min kæreste begrænser mig rigtig meget, og endda til den grad, at hun har sat en grænse, der hedder: I byen maks 2 gange om måneden.
Hun er generelt ret mistroisk overfor mig, og det er ubehageligt for mig. Hun har ingen grund til at være det, men siger selv, at sådan er hun bare at være kærester med.

Vi har haft snakken om, at hun skal gi mig mere frihed og mere plads mange gange, men der kommer alligevel mange konflikter, når jeg vil i byen. Nogle gange kan jeg tage i byen 5 gange på en måned, og i en periode på 4 måneder var jeg ikke ude en eneste gang – udelukkende for hendes skyld.

Jeg drømmer altså om at have en kæreste, der er meget fri, som jeg selv føler, jeg er, og vi bare stoler helt grundlæggende på hinanden, fordi vi jo har indgået i et forhold sammen. Alene det, at vi er kærester, betyder jo at vi er dedikeret til hinanden!

Jeg ved ikke om jeg spilder min tid i dette forhold, men jeg ved at jeg elsker hende, og at jeg virkelig ikke ved, om jeg skal slå op og så være enten single eller finde en anden kvinde, som hviler mere i sig selv og stoler på mig.

Mvh M 🙁


Svar

Kære M

Tak for dit spørgsmål til brevkassen, det er godt at søge råd, når det er svært at se, hvad der er det rigtige.

Når jeg læser dit brev, hæfter jeg mig ved to ting, nemlig at du elsker din kæreste, og samtidig er du i tvivl om, om du spilder din tid og skal slå op med hende. De to ting harmonerer ikke så godt sammen, så jeg kan godt forstå dit dilemma, det er svært at elske og samtidig har lyst til at slå op, altså sige farvel til kærligheden. Derfor synes jeg, du først og fremmest skal finde ud af, hvad det er du føler for hende. Er det en følelse af kærlighed, eller er det også en kærlighed, som har viljen til at høre og forså, hvad der er bedst for den anden.

Jeg kender ikke din kæreste, men jeg ville gerne stille det samme spørgsmål til hende. Hvad føler hun for dig? Er det en følelse, som er afhængig af, at du gør, som hun siger, eller er det en følelse, som giver lyst til at gøre det, som er bedst for dig?

Kærlighed er en svær størrelse at få styr på. I starten er det en forelskelse, hvor vores følelser styrer det hele. Det er både hormoner og følelser, og det dikterer at vi helst vil være sammen, og tænker på hinanden hele tiden. Når der er gået noget tid, og det bliver hverdag igen, skal denne følelse gerne afløses af en dybere kærlighed, hvor man skal strække sig lidt længere, og hvor det ofte kan være en viljes-akt at give hinanden det, vi har brug for. Da er det vigtigt at bruge tid på at finde ud af, hvem den anden er, når man ikke er overvældet af følelser. Hvad er det for et menneske, jeg er sammen med, hvordan ser verden ud fra den andens side, hvad glæder og sårer den anden, hvad er vigtigt for ham/hende, hvordan vil den anden gerne have et forhold.

Når jeg læser dit brev, ser jeg mest, at I hver især har sagt hvordan I gerne vil have det. Du vil have mere frihed, og hun vil begrænse dig, fordi sådan er hun at være kæreste med, men hvis I skal komme videre, er I nødt til at snakke om, hvad der er på spil for jer begge, og ikke kun hvad I vil have. Du har ret i, at når man har et forhold skal man være dedikeret til hinanden og stole på hinanden. Derfor er det vigtigt for dig at snakke med din kæreste om, hvorfor hun har brug for at begrænse dig, og du skal fortælle hende, hvad det er der gør at du føler din frihed bliver taget fra dig, når hun vil bestemme, hvor mange gange du må gå i byen uden hende. Det kan være at din kæreste har en dårlig oplevelse med en kæreste før, eller at hun har lav selvtillid, og tror du kan finde en der er bedre en hende, hvis du går i byen, eller ønsker hun at tilbringe mere tid sammen med dig? På samme måde kan du tænke på, hvad det er, der gør, at du føler dig bundet, når hun vil bestemme over dig. Jeg ved ikke om I har taget den snak, men prøv så bare igen, måske bare et spadestik dybere, først og fremmest med det sigte at forsøge at forstå hinanden, altså så det går begge veje.

Det kan ikke lade sig gøre at skabe et ligeværdigt forhold, hvis den ene dikterer den anden, eller hvor det kan føles som om, du spilder din tid. Det er derfor nødvendigt, at I hver især finder frem til, om I virkelig vil hinanden, om der er nok at bygge på i jeres forhold.

Så for at besvare dit spørgsmål, så tror jeg, at i stedet for at du spørge dig selv, om du spilder din tid, så skal I, hver især spørge hinanden: Har I kærlighed og vilje nok til at I hver især kan bøje jer mod hinanden? Kan I finde nye måder at håndtere det svære i jeres forhold? Eller er det bedre, at I går hver til sit.

Jeg har her sat et par links ind, du måske også kan have gavn af:

https://parvis.dk/faq/er-vi-for-forskellige/

https://parvis.dk/ensomhed-i-parforholdet/

Held og lykke med dig og jeres parforhold.

Håber du kan bruge svaret til noget, ellers må du gerne skrive igen.

Med venlig hilsen