Skal jeg kæmpe for forholdet?

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg er en kvinde på 25 år og har været i forhold med min kæreste på 29 år, i ca. 1,5 år.

Jeg skal prøve at gøre det kort. Da vi mødte hinanden, var vi meget forelskede. Jeg har aldrig nogensinde været så forelsket, og så sikker på han var min eneste ene. Vi flyttede lynhurtigt sammen og alt var fryd og gammen.

Inden for de sidste 4 mdrs tid, er der dog kommet problemer til. Jeg har lært hans dårlige sider at kende, og han mine. Han kan irritere mig fuldstændig grænseløst. Det kan være hans holdninger, eller måden han formulerer sig på. Eller at han hele weekenden sidder og glor tv, mens jeg savner samtale, at vi går en tur udenfor, eller bare foretager os noget. Som jeg foreslår, men får som regel afslag, og det ender i et skænderi. Vi skændes om penge og økonomi, om de huslige gøremål, om alle de ting som vi svor vi aldrig skulle skændes om.

Han synes det er mig der skaber problemerne og synes jeg er dramatisk og lægger op til skænderier. Jeg prøver at tage det til mig, og arbejder hårdt hele tiden på at ændre mig selv. Jeg føler efterhånden jeg går på æggeskaller for ikke at starte et skænderi. De sidste par gange vi har skændes, har vi haft oppe og vende om vi skal blive sammen. Han siger det er min beslutning for han vil aldrig give op.

Han elsker mig og vil aldrig gå. Jeg ved, at jeg også elsker ham, bare ikke på samme måde mere. Forelskelsen er forduftet og jeg er i tvivl om ham og jeg er det rette match resten af livet. Han bryder sammen hvis jeg nævner eller hentyder dette.

Vi planlægger at få børn, som vi begge ønsker meget i vores liv. Nogen dage kan jeg svæve på en lyserød sky ved tanken, andre dage kan jeg føle decideret væmmelse ved tanken om at være gravid med hans barn. Jeg hader at have det sådan her, og jeg er i syv sind. Nogen gange føler jeg faktisk slet ikke noget når jeg kigger på ham, og det skræmmer mig. For jeg ved jeg inderst inde ønsker at blive hos ham og være lykkelig igen. Jeg har taget mig selv i at fantasere om mænd jeg har kendt før, som jeg ikke gav chancen, og hvordan det ville være at leve sammen med dem. Tanker jeg aldrig før har haft, og som driver mig væk fra min kæreste.

Jeg ved ikke om jeg skal blive i forholdet og kæmpe – og i så fald hvor længe? Eller om jeg skal tage den store beslutning at gå, lægge mit liv i ruiner, midt i min speciale skrivning, og flytte for at lede efter en mand jeg passer bedre sammen med? Jeg har det rigtig dårligt med de her følelser.

Hilsen
Den nedtrykte

Svar

Kære nedtrykte på 25 år. Tak for din henvendelse til Parvis. Det er rigtig godt at du søger hjælp og inspiration til den situation I står i lige nu.

Forelskelsens fase
Lad mig starte med at sige, at din historie på ingen måde er usædvanlig.

Oftest starter et forhold gennem en forelskelse – en tilstand som nærmest kan betegnes som mental undtagelsestilstand. For gennem forelskelsen ser vi kun alle de gode ting, vi tænker på den anden når vi går i seng, og vi tænker på den anden som det første om morgenen.

Vi ser ikke noget som helst forkert ved den anden. Vi lægger ikke mærke til de ting, som senere næsten kan drive os til vanvid. Og samtidig gør begge det bedste de kan for at vise den allerbedste side af sig selv. Og man sætter gerne rigtig meget til side for bare at være sammen.

Det er nok noget af det du har oplevet i din forelskelse.
Men at forelskelsen skulle vare ved, så vi tror, at sådan vil vi have det altid, er en illusion. Vi ved det måske godt, men ser det ikke i øjnene så længe forelskelsen raser i os.

En typisk forelskelse varer normalt mellem 1-3 år, hvorefter den fordufter og hverdagen begynder at indfinde sig.

 

Kærligheden
Og hverdagen er ofte lang fra forelskelsens tid. Hverdagen er fyldt af sure sokker og vasketøj der ikke lægger sig selv i kurven, der er hår i håndvasken og toiletsæder der ikke slår sig selv ned osv. Alt sammen ting som vi nu ser og kan irriterer os over.

Når forelskelsen fordufter, kan vi have forhåbninger om at en dybere kærlighed blomstrer frem, men den er meget forskellig fra forelskelsesfasen. Forelskelsen kommer af sig selv, men det gør kærligheden ikke. Forelskelsen er ikke et valg, vi kan ikke vælge at blive forelsket i en anden, men kærligheden er i høj grad et valg om at ville den anden. At elske er en handling der sker med vilje.

I er helt tydelig ude af forelskelsens fase, som du også selv nævner, men I formår tydeligvis ikke at give hinanden kærlighed, så I fylder hinanden op følelsesmæssigt.

Kærlighedssprog
For vores måde at opfatte kærlighed på er ofte forskellig i parforholdet. Nogle mener der findes fem forskellig kærlighedssprog, eller måder at vise den anden kærlighed. Og kun når der tales på det sprog som jeg forstår, da kommer der fyld i min følelsesmæssige beholder.

Jeg har fundet en lille artikel her om de fem kærlighedssprog, som jeg synes du skal læse: 5 kærlighedssprog https://parvis.dk/parvis03/5-kaerlighedssprog/

Og læs også om de enkelte sprog og hvad der kendetegner dem.

Ud fra det du beskriver vil jeg vurdere, at dit primære kærlighedssprog er ”Tid til hinanden”.

Dvs. at du føler dig elsket når I bruger tid på hinanden, gør noget sammen, snakker sammen osv. som du kan læse i ovenstående artikel.

Din kærestes primære kærlighedssprog er sikkert noget helt andet, og kun når du taler til ham på den måde, vil han føle sig elsket af dig.

Jeg vil anbefale jer at låne eller købe bogen ”Kærlighedens fem sprog” af Gary Chapman og læse den sammen. Jeg er ret sikker på, at det vil give jer noget.

Trusler
Det sidste jeg vil skrive til dig, handler om truslen om at gå, som du skriver I har brugt.

Den trussel er simpelthen gift for et parforhold, fordi sikkerheden på den anden smuldrer fuldstændigt. Med truslen om at gå, inviterer man usikkerhed og frustration ind i forholdet. For skal jeg virkelig satse på det her, hvis hun alligevel pludselig går?

Så jeg vil stærkt anbefale jer, at lave en aftale om ikke at bruge den trussel som en del af jeres kommunikation. Når det så er sagt så er det jo også vigtigt at du med dig selv finder ud af om du overhovedet ønsker at blive i forholdet og finde ud af om du tror der er bæredygtighed i jeres forhold. Her kan du f.eks. prøve at tale med én du har tillid til. Du kan også læse nogle af artiklerne på parvis som kommer ind på dette emne.

Til sidst igen en opfordring om at læse den nævnte bog sammen.

Er der noget du gerne vil have uddybet, eller er der elementer du ikke synes jeg svarer på, så er du velkommen til at skrive ind igen.

Med ønsket om alt godt

 

Steen Møller Laursen
Familiekonsulent