Skal jeg blive i forholdet?

Spørgsmål

Fold ud

 

Hejsa,

Jeg er en pige på 25 år, og jeg er gift med en mand på 33 år. Vi har været sammen i snart 5 år. Han arbejder væk og er kun hjemme hver anden måned (hjemme en måned og fri en måned).

Sidste år har han behandlet mig med meget lidt respekt. Han har blandt andet kaldet mig fed, han er blevet ved med at sige og gøre ting, som han ved går mig på, på trods af at jeg har sagt fra og fortalt ham, at jeg blev ked af det, og når han blev fuld, var han virkelig led overfor mig og kaldte mig en masse grimme navne og sagde, at vi bare skulle blive skilt. Til sidst kunne jeg ikke mere. Jeg var så ked af det, og da han kom hjem her i december, græd jeg i flere dage foran ham og fortalte, at jeg slet ikke kunne forstå, at han kunne behandle mig på den måde. Han tog det til sig, og han siger, at han vil gøre tingene bedre.

Det er bare så svært, for jeg har rigtig svært ved at føle, om jeg stadigvæk elsker ham, efter den måde han behandlede mig på sidste år. Vi griner sammen, når han er hjemme, men jeg har ikke lyst til sex, og jeg har ikke lyst til, at han skal røre ved mig. Jeg har virkelig svært ved at give ham det, som han har behov for også omsorgsmæssigt. For udover den respektløse behandling, får jeg også sværere og sværere ved, at han arbejder væk. Jeg savner ham ikke sådan rigtigt, når han er væk, men det giver altid et stik i maven, når han rejser til arbejde igen. Jeg har fortalt ham, at jeg stadigvæk har svært ved det, og fortalt at det slet ikke er sådan, jeg er glad for at leve et liv sammen, hvortil han sagde, at det vidste jeg jo fra starten, og hvis jeg ville skilles pga. det, var det meget uretfærdigt – hvilket han jo har ret i! Han foreslog så også at finde et andet job uden at skulle være væk, men jeg er bare så meget i tvivl om mine følelser lige for tiden, for hvis jeg bad ham om det, skulle jeg også være 100% sikker på, at det ville løse vores problemer og bringe os tættere sammen, for ellers ville det ødelægge ham, tror jeg, for han er virkelig glad for sit job!

Ja, jeg tror bare, det er to, I min verden, kæmpe ting, som påvirker forholdet meget for mig! Jeg ved godt, at jeg har svært ved at tilgive, men hvor meget skal man tilgive? Og hvordan ved man, om det er meningen, at man skal blive? Jeg tænker jo ofte, at jeg elsker ham, men synes bare, at den behandling han gav mig, var så nedværdigende, at jeg slet ikke synes, han fortjener det, på trods af at han siger, han er ked af det og vil ændre sig. Ja, jeg ved næsten ikke helt, hvad jeg spørger om, men måske både noget med om hvor meget man skal tilgive, og kan jeg overhovedet være bekendt at gå, når arbejdet måske også er noget af grunden? Han elsker mig rigtig højt og siger det også ofte, så det er bare så svært! Jeg ved jo, at han er et godt menneske, så jeg forstår slet ikke, at jeg ikke bare kan være glad for det, jeg er i?

Jeg håber det giver lidt mening og måske kan svares på, da jeg er lidt i vildrede!

De bedste hilsner
Mig

 


Svar

Hej ”mig”!

Det er ikke muligt at give et klart svar på, hvornår det er tid til at bryde forholdet, og hvornår man skal blive. Et forhold kan blive så svært at være i, at det vil være det mindste onde for begge at bryde det, hvis det gør alt for ondt. Men udefra kan man ikke sige, hvornår grænsen er nået. Og det kan vi heller ikke, men vi vil gerne give dig nogle overvejelser med, som du kan tage med i dine overvejelser.

Det lyder som om, at det, der blev sagt og gjort for et års tid siden, har sat sig dybe spor i dig og i jeres forhold. Der er nogle ”stemmer”, som er blevet plantet i dit sind, som er svære at slippe, men vi vil gerne opmuntre til at vide, at det er muligt at slippe de gamle erfaringer, hvis I sammen arbejder på det.

Som du selv skriver, så skal det tilgives. Lad os sige lidt om, hvad tilgivelse er og ikke er. Tilgivelse er ikke at lade som om, at det ikke skete. Tilgivelse er heller ikke at lade som om, at det ikke gjorde ondt. Tilgivelse er ikke at lade som om, at man ikke kan huske det. Dét, han sagde, skete. Det gjorde ondt og det sidder stadig dybt i dig. Måske vil det kunne sammenlignes med den smerte, man oplever, hvis man er udsat for utroskab. Det tager tid og en alvorlig indsats at komme sig over. Når du skriver, at du har svært ved at tilgive, så kan det hænge sammen med, at du har et skævt billede af, hvad tilgivelse faktisk er.

Tilgivelse er, at på trods af at det skete og gjorde ondt og stadig sidder dybt i dig, så vælger du at elske ham alligevel, uden at han fortjener det eller skal betale tilbage eller straffes for det. Du betaler en pris for at tilgive, men det kan du vælge. Du skal ikke, men du kan vælge det frit.

Måske er der også noget, som han skal tilgive dig for. Det kan du jo spørge ham om. Evnen og villigheden til at tilgive er utrolig vigtig for et godt ægteskab.

I kan vælge at arbejde på at få genopbygget en tillid, som tydeligvis ikke rigtig er til stede hos jer (nok særligt hos dig selv). Tillid er ikke noget, vi kan kommandere frem, men tillid kan vokse frem igen over tid, hvis den anden viser sig værdig til tilliden. Derfor er tid en vigtig faktor i dine overvejelser. Et år, hvor man har det hårdt, er lang tid, men måske kan du godt klare at arbejde lidt længere tid på det.

Måske er det faktisk et forsøg på at få genskabt tilliden, at han lover dig at ”gøre tingene bedre”, og måske især hans forslag om at finde et andet arbejde. Det koster sikkert noget for ham, men det lyder til, at han er villig til at betale den pris. Hvad mon får ham til det? Kunne det være fordi han virkelig holder af dig?

Jeres problemer er noget, der skal arbejdes med i en proces af tilgivelse og genskabelse af tillid. Måske kan der være brug for at få fat i en parterapeut i den proces.

Man kan aldrig være 100% sikker på, hvordan den proces ender. Det eneste, som er sikkert, er, at hvis man ikke arbejder på det, så ændres tingene ikke. Derfor skal du lægge noget af ansvaret fra dig i forhold til, at du føler, at du skal være 100% sikker på, at det vil løse jeres problemer, hvis han finder andet arbejde. Det er ikke dig, der foreslår, at han skifter arbejder. Det er faktisk ham selv. Og hvis han skifter arbejde, er det et forsøg på at redde ægteskabet også for ham, så du må ikke lægge ansvaret på dig selv alene. For mange mænd betyder arbejdet meget, men der er ikke noget arbejde, der fungerer, hvis det ikke fungerer på hjemmefronten. Måske er det grunden til, at han er villig til at skifte.

Vi håber, at det kan hjælpe dine overvejelser videre.

Kærlig hilsen