Skal jeg blive eller gå?

Spørgsmål

Fold ud

Jeg står i et dilemma, og jeg har brug for et godt råd.

Min mands tidligere sexpartner, eller hvad jeg nu skal betegne hende som, er flyttet ind overfor os.

For at gøre en lang historie kort, valgte min mand og jeg efter nogle års separation at finde sammen igen. Jeg var i en sårbar situation, da jeg havde mistet min far og mine to brødre med kort tids mellemrum. Efter mange lange snakke og rådslagning med professionelle personer, venner og familie besluttede vi at give vores forhold en chance.

Vi købte hus sammen, og vores børn var lykkelige over, at vi var en familie igen. Vi blev hurtigt belastet af en masse udefrakommende problemer fra den øvrige efterladte familie, svigerfamilie, arbejde, økonomi osv. osv. Men i det store hele gik det fint alligevel i ca. halvandet år.

For to år siden opdager jeg så tilfældigt amfetamin og piller i min mands taske. Et halvt år senere opdager jeg igen tilfældigt, at han har haft on – off skriftlig kontakt i årevis med en af mine tidligere veninder, som han til min sorg var i seng med kort tid efter vores brud.

Jeg konfronterede ham begge gange, og han nægtede i begge tilfælde først al kendskab til tingene. Jeg ville ikke slå mig til tåls med dette, og efter at have presset på og hørt den ene løgnehistorie efter den anden, er hans endelige version; – at han har taget stoffer med sine kammerater mange gange i løbet af de år,- og at han har været i biografen med min ” engang- veninde ” én gang, haft skriftlig flirtende kontakt on – off i de år, og tilfældigt er stødt på hende i byen, hvor de kun har talt sammen.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig disse ting, og er vel i en eller anden forstand stadig chokeret over det. Jeg tvivler på, der ikke er flere hemmeligheder, men i starten af sommeren gav jeg for børnene og husfreds skyld op, lod det lægge og besluttede mig til at se fremad.

Nu har jeg så for fjorten dage siden igen tilfældigt opdaget, gennem en veninde hvis nye kæreste er en af omtalte kvindes exfyre, at hun bor overfor os på samme gade. Jeg er nu bombet tilbage til start hvad mistillid angår. Min logiske sans siger mig, at han ikke har vidst, hun boede der og at de ikke ses i smug. Men tanken melder sig alligevel, og jeg er jo som sagt blevet overrasket med de andre ting.

Det er et stort issue hos mig, at han ikke lagde alt på bordet med det samme. Hvis han havde gjort det, havde det ikke varet så længe, og jeg havde ikke skullet deale med nye sandheder og nye versioner så mange gange. Det er meget hårdt psykisk at sørge og så blive belastet med ekstra byrder af sin partner oveni, hvilket han ignorerede totalt.

Jeg føler ikke oprigtig forståelse og anger fra ham. Jeg har mere følt utålmodighed, forsvar og forklejning af det, der er sket fra hans side. Han siger, han har ændret sig nu, elsker mig og aldrig vil svigte igen. Men har han nu også ændret sig?

Havde det ikke været for mine børn var jeg gået for længst. Jeg føler mig udmattet efter dette. Jeg har sideløbende været igennem et forløb på mit arbejde med kollegamobning og en leder der ikke håndterede det godt, så jeg var nødsaget til at sige farvel til jobbet. Jeg synes, det er meget på én gang at finde nyt job, blive skilt, sælge hus, flytte, og skulle håndtere børnenes reaktioner. Jeg har bestemt heller ikke lyst til at blive single igen, jeg har brug for tryghed og ro.

Omvendt er det også vigtigt at jeg passer på mig selv, så jeg kan være der for mine børn, og jeg magter ikke der kommer flere problemer fra ham. Jeg er heller ikke glad for at bo her nu, hvor hun også bor her. Jeg skal forbi det hus flere gange dagligt.

Hvad gør man i sådan en grotesk situation – kommer væk i en fart, eller giver forholdet endnu en chance, selvom jeg på ingen måde, synes han fortjener det?

SVAR

Tak for din henvendelse.

Selve grundlaget for det gode parforhold er, at I kan stole på hinanden. Opstår der utryghed på dette, vil det på sigt trække al energi ud af både forholdet og personen og nedbryde glæden og kærligheden i jeres ægteskab.

Tryghed
Det begynder derfor med, at du skal overveje, om det er muligt for dig at få oprettet denne tryghed – og hvad der skal til for at det må kunne lykkes. Det vil sige, at du skal prøve at mærke på dig selv, hvad du har brug for, så det skaber glæde i dit liv.

Det er et stykke arbejde du skal foretage sammen med din mand, da det ellers vil mislykkes. Når du derfor er klar på hvad du har brug for, skal du italesætte det over for din mand og så høre hvad han tænker om det.

Så er det også afgørende vigtigt, at du kan erfare, at din mand har valgt dig til som den vigtigste i hans liv. En meget væsentlig del af trygheden, er bevidstheden om, at du er valgt til af ham. Hvis du ikke kan fremkalde den følelse, kan du heller ikke finde tryghed på din mand.

Det går også den anden vej rundt.

For at din mand kan vælge dig til, må han også være tryg på, at han er den vigtigste for dig.

To ensomme fugle i samme rede
Hvis I nu begge er i underskud rent følelsesmæssigt, kan det føles næsten farligt at skulle bruge de sparsomme ressourcer på den anden, når der ikke er forventning om at få lige så meget tilbage – så derfor ender det ofte med, at I begge bruger jeres ressourcer på jer selv i stedet for på den anden.

Så opstår det fænomen som jeg kalder “to ensomme fugle i den samme rede.” Det er et sted hvor I længes efter hinanden, uden at få den længsel opfyldt, fordi ingen af jer tør tage det første skridt – og når den længsel så ikke bliver stillet, vil I begge forsøge at få den stillet på anden vis – det kan være lige fra arbejde, børn, misbrug, utroskab oma.

Bæredygtig relation
Jeg vil derfor foreslå, at I sætter jer sammen for at tale sammen om, hvordan I har det – og hvad der skal til, for at I begge kan synes, at dette ægteskab er godt og livsbekræftende. Det foregår rent praktisk ved at I vælger at den ene begynder med at fortælle om sig selv og sin trivsel – og ønsker og behov i ægteskabet – og den anden alene skal lytte og spørge, hvis det der bliver sagt ikke er genkendelig eller forståeligt. Det er ikke tilladt at mistænkeliggøre det den anden siger, men vælge at tro på sandheden i beskrivelsen. Det er også vigtigt, at det kun er den ene der er på den ene aften – så kan I vælge en anden aften, hvor det samme foregår, men hvor det er den anden af jer som skal berette og ønske.

På den måde kan I finde ud af om I formår at opbygge en bæredygtig relation.

Det er jo rigtigt, at det ikke er sikkert, at han kender noget til den anden kvinde, som er flyttet ind overfor jer – men din reaktion fortæller, at du slet ikke er sikker på, hvor du har din mand – og det holder ikke på sigt.

Jeg kan ikke afgøre om du skal forlade din mand eller ej, men ved at gå efter at blive tryg på din mand, tror jeg det vil vise sig, hvad du skal vælge.

Så er der også den mulighed at søge hjælp hos en parterapeut – og det vil jeg bestemt anbefale jer, hvis I ikke kan finde ud af at tale sammen, som ovenfor beskrevet. I kan finde parterapeuter her på hjemmesiden under terapeutlisten.

Hilsen