Sammen igen?

Spørgsmål

Fold ud

 

Hej.

Jeg er en kvinde på 28. Mig og min eks gik fra hinanden efter 7 år for 4 måneder siden. Jeg kunne ikke længere være i et forhold, hvor jeg ikke var elsket. Han kunne ikke give udtryk for sine følelser for mig. Han var bange for at blive skuffet eller såret.

Jeg har stadig følelser, og han har nu arbejdet med det hos en psykolog om at tænke på nuet og ikke fortiden. Han fortæller, at han nu gerne vil være sammen med mig, fordi vi har et stærkt bånd, og han ønsker måske endda børn sammen med mig.

Jeg ville gerne, men med nogle kompromisser, men er det klogt? Har sagt til ham, at han skal være helt sikker og mærke efter. Jeg har endda sagt, at hvis han følte, han skulle date andre for først helt at mærke efter, om det skal være mig, kan han gøre det. Men det har jeg det selvfølgelig heller ikke helt godt med, hvis han gjorde.

Jeg er bange for at komme ind i det samme spor igen, hvor jeg er ulykkelig, fordi han ikke viser mig kærlighed og omsorg, men han er lige nu bare helt anderledes, når vi ses! Vi bor hver for sig, og der havde ikke været tanker om at være sammen igen, men nu er jeg i tvivl. Det er jo ham, jeg vil være sammen med og have børn med, men kan han arbejde med sig selv efter 7 år sammen?

 


Svar

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. Jeg vil gerne hjælpe dig med at finde svar på din tvivl.

Du skriver, at I brød med hinanden for 4 måneder siden, fordi du ikke var elsket, og samtidig at han ikke kunne give udtryk for sine følelser for dig. Så vidt jeg kan se, er det to forskellige ting, og det betyder noget at få klarhed over, for at finde ud af hvad der er vigtigt i jeres forhold fremover. Når jeg læser dit brev, bliver jeg i tvivl om, om han ikke elsker dig, eller ikke kan give udtryk for sine følelser overfor dig, eller om han ikke kan give udtryk for sine følelser på en måde, som du gerne vil have, at han gør det, så du føler dig elsket. Som sagt er det vigtigt, at du først og fremmest får det skilt ad, så I kan snakke om det på den mest ærlige måde.

Det sker ofte for os, at vi kommer til at tænke, at vi kun er elsket, hvis vi oplever kærligheden og følelserne på den måde, vi selv giver den, og så kan vi komme til at forvente noget af vores partner, som vedkommende ikke kan give. Det lyder som om, at det kan være tilfældet for jer.

Du skriver, at han er bange for at blive skuffet eller såret, måske fordi han har prøvet det før, men at han går til psykolog for at arbejde med det, og det er jo rigtig fint for ham at få arbejdet med det. Det er dog også alligevel vigtigt, at du forholder dig til, at du ikke bygger dit forhold til ham på, at han skal ændre sig, for det er ofte usikker grund at stå på, fordi det ikke er noget, du er herre over.

Det, du er herre over, er dine egne følelser og reaktioner, og det er dem, du skal forholde dig til, når du skal finde ud af, om du vil være sammen med ham igen. Elsker du ham? Og hvorfor elsker du ham? Jeg formoder, at I kender hinanden godt, når I har boet sammen i 7 år, så du ved godt, hvad du får. Er det et menneske, du gerne vil dele liv med?

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have, at han viser sin kærlighed, men måske gør han det også, bare på sin egen måde, ikke så meget med ord, men måske mere hvad han gør for dig; at han er trofast, hjælper dig, skaber god stemning, eller hvad det nu kan være. Det er vigtigt, at du bruger tid på at finde frem til, hvad han gør for at vise sin kærlighed – hvad han gør godt, og ikke kun hvad han ikke formår.

Samtidig skal du også finde ud af, hvad det er, du gerne vil have. Det kan ofte være svært, fordi man bare ved, der er noget, der mangler – noget man gerne vil have, men mest en følelse, og det kan være svært at finde ord for, og sige det klart. Det tror jeg er vigtigt, at du bruger tid på at finde frem til og sætte ord på. Måske synes du, at du har sagt, hvad du gerne vil have, men ofte kan vi skabe nogen forventninger, som vi tror, vores partner kan gætte eller ved, men for den anden er det helt usynligt, fordi de ikke kan læse os, og så er det, at man kan blive så skuffet og ked af det. Det er derfor vigtigt, også for jer to, at I bruger krudt på at snakke om, og blive klogere på, hvad det er, der er vigtigt for jer – og finde frem til, om I hver især kan leve med, og levere det, den anden gerne vil have. Det kan være en lang og svær proces, men det er også en proces, som skaber meget nærhed og ærlighed mellem jer. I kan overveje at inddrage en psykolog eller parterapeut i snakken om dette, som kan hjælpe jer med at se flere perspektiver.

Så når du spørger, om han kan arbejde med sig selv, så skal du samtidig spørge dig selv, om du kan arbejde med dig selv, for det er et fælles projekt. I kan ikke basere et forhold på, at den ene (han) skal lave sig om. Det er for skrøbeligt. Du er nødt til at forholde dig til, at han er den, han er – på godt og ondt, og finde ud af, om det er ham, du elsker. Det kan godt være, at han for din skyld gerne vil lave sig om, og det er en stor kærlighedserklæring, men måske er det så alligevel ikke den, du vil have, når han så har ændret sig, og måske holder det ikke i længden, og hvad så?

Jeg tror stadig, at I begge har kærlighed til hinanden. Det virker ikke som om, I kan slippe hinanden helt, og det tyder mest af alt på, at der er noget, som er værd at bygge på. Måske er det ikke perfekt, men hvis I kan snakke sammen om det, er det et godt fundament. Jeg kan godt forstå, at sporene skræmmer, men samtidig har I også bevaret følelser for hinanden gennem de måneder, I har været væk fra hinanden, og jeg er sikker på, at I begge har lært af det.

Der findes en bog, som hedder “Kærlighedens 5 sprog” skrevet af Gary Chapmann. Den er god at få forstand af. Den handler netop om det der med, at vi har forskellige måder at vise og opleve kærlighed på. Måske kunne det være godt for jer at læse den sammen og snakke om jeres forskelligheder.

Held og lykke med det til jer begge to.

M.v.h.