Rygsækken er fuld – skal jeg forlade ham?

Spørgsmål

Fold ud

Jeg er 21 år og min kæreste er 23. Vi har været sammen i godt og vel 5 år med to pauser i alt.

I bund og grund kan jeg ikke finde ud af, om jeg skal forlade ham.

Han har været misbruger i 11 år, og vi har gennem de mange år kæmpet med mange ting, men vi har altid fundet sammen igen. Vi havde en pause fra hinanden for et år siden på 4 måneder. Jeg forlod ham den gang på grund af hans utroskab, misbrug (af stoffer og alkohol), prioritering af vennerne højest og de mange svigt. I de måneder vi var adskilt, blev jeg glad, frigjort og mine bekymringer forsvandt. Alligevel støder vi på hinanden, og vi finder sammen endnu engang. Vi valgte at flytte sammen igen i september, men denne gang i byen, da jeg skulle begynde på studie, og så vi kunne “starte på en frisk”. Men det blev ikke den friske start, jeg havde håbet på. Han genoptog sit misbrug, rejste hjem alle weekender for at være sammen med de gamle kammerater, mens jeg malede lejlighed og skabte os et hjem. I de mange måneder nedprioriterede jeg mit sociale liv, mistede kontakt med ellers gode veninder, isolerede mig og fik ikke etableret mig med de andre på studiet. Min afhængighed af ham blev kun større, selvom han kun var “til rådighed” mandag til fredag.

Jeg er altid bekymret for, hvad han laver. Når han er hjemme i det gamle miljø, er han dårlig til at svare på sms’er og ringe. Han er “flyvsk”, og jeg føler ikke, at jeg kan stole på ham. Jeg føler et stort behov for at overvåge ham, da jeg gang på gang er blevet løjet for (ift. misbrug og utroskab).

Vi havde for nyligt en episode, hvor vi begge var “hjemme”. Jeg tilbragte dagen hos mine forældre og han sammen med sine kammerater. Han skulle hente mig, så vi kunne spise hos hans forældre. Han ignorerer mig hele dagen, men da han ikke kommer til aftalt tidspunkt, skriver jeg til ham, hvorefter jeg får korte, upræcise svar om, at han var forsinket. Han kommer 2 timer for sent, og da jeg konfronterer ham med hans manglende overholdelse af aftale og fejlprioritering, bliver han helt stille og lukker af, hvilket han altid gør, når vi skal tale om problemer. Derefter går han sin vej. Jeg stoler ikke på ham, føler mig ikke værdsat, føler mig overset og ligegyldig, når han har “bedre” alternativer end mig. Dog elsker jeg ham, men jeg er i tvivl om hvorfor – jeg ved efterhånden af erfaring, at hans prioritering af tid aldrig ændrer sig. Jeg ved også, at han svigter mig igen.

Jeg har derfor søgt efter ny bolig og i dag set på et værelse. Jeg er ikke skræmt ved tanken om at skulle flytte. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal sige det til ham. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg vil flytte. Jeg tænker nogle gange, at det ville være lettere at være utro og fortælle ham det, hvorefter han ville afbryde forholdet.

Jeg trænger til at føle glæde og slippe af med de mange bekymringer. Jeg ved, at vores forhold altid vil være præget af hans svigt og fejlprioriteringer. Han har desuden friet til mig, og jeg er sikker på at han elsker og holder af mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Er det muligt at få styr på de mange ting, som er i vores rygsæk? Vil mine evige bekymringer kunne forsvinde eller bearbejdes? Uanset hvad er det altid de samme problematikker, som går igen. Kan jeg forvente, at det nogensinde ændrer sig? Og skal jeg følge min mavefornemmelse, som siger, at jeg skal forlade ham? Jeg vil uden tvivl savne ham, men jeg tror, at jeg generelt set vil få det bedre.

Jeg håber, at det er til at forstå.


Svar

Kære 21 årige

Du stiller gode og store spørgsmål. Lad mig forsøge at skrive lidt til de forskellige ting.

Er det muligt at få styr på jeres rygsæk
Du beskriver en række svigt og situationer, hvor du har regnet med en vis nærhed og indlevelse fra hans side. Jeg tænker grundlæggende at alt kan bearbejdes og lægges bag sig. Hvis han vil indgå i gode samtaler og vedstå at han i nogle situationer har såret dig. Hvis han vil indgå i samtaler, hvor I gensidigt afstemmer jeres forventninger, så kan I måske få et mere afklaret forhold til hinanden. MEN…. Det kræver jo at han vil indgå i disse snakke OG at han vil være med til at forandre på nogle ting, for at du kan komme til at trives bedre i forholdet.

Vil dine bekymringer kunne forsvinde
Hvis vi forudsætter at han vil lytte på dig. Hvis han vil se sin andel i at du mistrives og være med til at ændre på nogle grundlæggende ting – ja så tror jeg, dine bekymringer vil kunne forsvinde. Men det vil tage sin tid – og det vil kræve at han stopper med at såre dig så dybt, som han gør. I alle forhold vil man såre hinanden. Det er ligesom en del af gamet, men det er klart, at hvis disse sår er gentagne, og hvis han grundlæggende fortsætter med at gøre disse ting, så må du tage stilling til, om han er god for dig.

At være misbruger
En del af det du beskriver hører til en “misbrugsadfærd”. Dette med at glemme aftaler, eller være ligeglad med aftaler. Du beskriver at han er flyvsk. Måske du mener at han hurtigt får ideer, eller at når han mærker et behov, så har han lyst til hurtigst muligt at få tilfredsstillet det pågældende behov.

Dermed kommer du nok ofte til at føle, at du ikke kan regne med ham. Han glemmer tid og sted og glemmer måske lidt, hvor vigtig du er for ham, når du er ude af syne.

Dette med at forfølge sine umiddelbare behov bliver på en måde en primær styringsmekanisme. Du beskriver, at du har lyst til at tjekke ham. Det er typisk for en misbrugsadfærd, at dem der er tætte på, får lyst til at tjekke den der misbruger og måske forsøge at forhindre at han glemmer dig, og svigte dig.

Din mavefornemmelse
Han har været misbruger i halvdelen af sit liv. Snart vil han giftes og bo sammen med dig, samtidig med at han smutter væk i weekenderne. Smutter væk når du vil tale med ham. Det lyder som om han i det hele taget helst ikke vil tage fat på tingene eller kigge sig selv og dig dybt i øjnene og virkelig hanke op i sig selv.

Ja, så måske det lige netop her kan være godt at lade sin mavefornemmelse tale for sig.

Jeg kan høre, du også er forelsket i ham og føler dig tiltrukket af ham. Men spørgsmålet er om han ikke vil bringe dig alt for mange bekymringer og svære oplevelser, hvis ikke han virkelig ændrer sig.

Du kan overveje at sige til ham, at hvis I skal være et par, så skal han være fri for misbrug sådan helt grundlæggende. Og så kan du derefter måske bedre vurdere om han er en mand, der kan være god for dig.

Venlig hilsen