Relationsproblemer

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg er fraskilt. Har blandt andet en datter, som til sommer tager studentereksamen. I den forbindelse skal hun fejres med en fest. En bror til mig, som hun har haft sporadisk kontakt med gennem årene vil hun invitere med. Han og jeg kan ikke være i samme stue. Hun har spurgt sin mor – som rådgiver at jeg “ikke skal bestemme” noget, da det er hendes fest. Hun har derfor inviteret farbroderen – og med dette udelukket min deltagelse. Det handler for hendes mor og nu også hende om, hvem som skal bestemme. – For mig handler det om at holde en fest for en datter. De siger at jeg gennem at ikke deltage vælger bort min datter. Jeg siger at de gennem dette valg vælger bort hendes far – altså mig. Hvad synes du?


Svar

Kære Far

Mange tak for dit spørgsmål til parvis.dk
Rigtig godt, at du søger en løsning på dit problem.
Jeg vil gerne udtrykke, hvad jeg ser. Først vil jeg ønske tillykke med din datters kommende studentereksamen. Det er jo en stor dag, en afslutning på et studie og en ny begyndelse af noget andet. Derfor tænker jeg, at din datter ønsker at fejre dette med de mennesker, der betyder noget for hende.

Du skriver, at hun har rådgivet sig med sin mor, og moderen giver udtryk for, at det er hendes fest, og derfor skal hun bestemme. Hvis hun havde spurgt mig, ville jeg svare det samme. Din datter er voksen, så selvfølgelig skal hun bestemme. Ja, hun kan søge råd, men det er hende, der skal afgøre, hvem der skal med til festen. Hende, der har det sidste ord.

Jeg forstår, at din broder og dig har så svært et forhold, at I ikke kan være sammen. Nu ved jeg ikke, hvad der ligger til grund for jeres uenighed. Men ved at fastholde, at du ikke vil komme til hendes fest, og måske fremlægger det på den måde, at hvis hun inviterer din broder, vælger hun samtidig dig fra, så mener jeg, at din datter bliver taget som gidsel i jeres uenighed. På den måde bliver dit / jeres problem gjort til hendes, hvilket jeg ikke mener er i orden.
En fest skal man have lov at glæde sig til.

“De siger at jeg, gennem ikke at deltage vælger min datter bort. Jeg siger, at de gennem dette valg, bortvælger hendes far  – altså mig. Hvad synes du?”

Jeg mener ikke, at det behøver at være rigtigt, at du bortvælger din datter ved ikke at deltage i festen, da forhold nogle gange kan være så betændte, at det kan være en løsning. Jeg mener, det afhænger rigtig meget af, hvordan din relation til din datter er. Er du meget sammen med hende, eller ser du hende sjældent? Hvis det er sjældent, du ser hende, kan hun få den opfattelse, at far vil mig ikke.

Hvis situationen er så betændt, at det vil skabe en konflikt til din datters fest, er det bedre at blive væk, men jeg vil understrege, at det ikke skal bruges som en undskyldning for at blive væk, men kan være en sidste udvej.

ET RÅD: Søg hjælp hos en terapeut eller en psykolog med henblik på at kunne håndtere de følelser, du kommer i berøring med. Jeg tror på, du kan få hjælp til at kunne være i samme rum som din broder, uden at det behøver at ende i store følelsesmæssige frustrationer for dig.

Fremtiden er værd at tænke over. Der vil sandsynligvis komme flere sammenkomster, hvor du kan komme til at stå i en lignende situation, så derfor vil jeg opfordre dig til at gøre noget ved forholdet til din broder.

“Jeg siger, at de gennem dette valg, bortvælger hendes far  – altså mig. Hvad synes du?”
Jeg tænker, som jeg var inde på i starten, at de ikke bortvælger dig. Du er jo inviteret med til festen, men der er nogle omstændigheder, der gør det enorm vanskeligt for dig. På nuværende tidspunkt så svært, at du vælger at sige, at hvis han kommer, så vil jeg ikke komme, hvilket jeg mener, er dit valgDu er ikke valgt fra!

Jeg ønsker det allerbedste – både for dig og din datter.

Med venlig hilsen

Dennis Hansen
psykoterapeut