Parforhold med utroskab

Spørgsmål

Fold ud

Hej Brevkasse
Hermed en udfordring på en anderledes problemstilling.
Lidt forhistorie om hvorfor jeg nogen gange føler jeg kan”retfærdiggøre” det her svineri:
Jeg mødte min kone i 2003 og havde kun været seksuelt sammen med 1 anden. Så det var jo meget sent jeg kom igang med alt det virkelig sjove. Og det værste er, når jeg tænker tilbage, så har der været utallige oplæg, chancer og muligheder. Det er virkelig så tydeligt i bakspejlet…

Kan ikke rigtig forklare hvorfor. Det er meget mærkeligt. Kan nok bedst forklare det med at min hjerne ikke ligesom var “tunet ind” på at score for alvor. Som om jeg var FOR godt opdraget. Satte pigerne op på en piedestal. Jeg var nok lidt bange for dem og at få en afvisning. Selvfølgelig havde jeg lyster, men jeg var nok også lidt genert og usikker trods mit flotte udseende. Det skete altså bare ikke..
I dag har jeg intet problem med at snakke, flirte og score.

Jeg vil skynde mig at sige at jeg udmærket er klar over hvor utilgiveligt og usmageligt utroskab er. Specielt systematisk… Jeg er meget flov og absolut ikke stolt over det.
Jeg havde en hed lang og intens affære for 4 år siden (den varede 1½år) og har siden været utro med 5 forskellige partnere.
Jeg har i lang lang tid selvfølgelig ledt efter svar på nettet om, hvorfor jeg gør det her lort.
Jeg mangler IKKE fritidsinteresser og venner Jeg får rigtig meget plads til mine hobbies. (Det er også dem der langt hen af vejen har gjort det muligt at lave alibi til at være sammen med mine forbudte bekendtskaber).
Jeg mangler IKKE bekræftelse. Hun elsker mig hver dag.
Jeg mangler IKKE opmærksomhed.
Jeg mangler IKKE god og dejlig sex. Der er IKKE noget jeg mangler/har lyst til i forhold til vores sex. Vi har prøvet det meste. Jeg kan få når jeg vil. Jeg ved, vi gør det meget set i forhold til andre par med børn i hvert fald. Det har vi altid gjort. Snit er 4-5 gange i ugen. Bare for at sige jeg intet mangler…
Vi skændes yderst sjældent. Vi er enige om det meste med børnene.
Alt kører bare…. Så hvad er grunden så!!?? Det har jeg snart brugt mange år på at finde ud af.Det er kommet snigende Og min hjerne er til tider ved at brænde sammen og jeg er et kaos indeni.
Jeg er meget bevidst om, græsset ikke er grønnere på den anden side. Men der er dog én ting hun ikke kan give mig men det er der jo ingen der kan, som har været i længere forhold. Nemlig det NYE…

En anden tanke jeg har:
Nu har vi været sammen mange år. Hvis man så kigger frem i tiden. 10, 15, 20, 30 år. Jeg møder mange hunkøn qua min sport og fritid. Kommer ret meget ud. At skulle modstå alle fristelser fra nu af. Kun at være sammen med én person. DET er den alligevel sværeste tanke synes jeg hvor meget vi end har det fint sammen.
Har nok følelsen af ikke at have prøvet nok.

Utroskaben er aldrig blevet opdaget. Jeg har ihvertfald aldrig fået så meget som en antydning. Hun er ikke til åbent forhold.

Det hele kan nok koges ned til noget ala: Jeg kan jo ikke “gøre for” at jeg mødte min kommende kone lige på det tidspunkt. Og det var så bare det.
Hvis jeg så ikke havde været utro, ville jeg kun have haft og prøvet sex med to forskellige partnere. TO!! Det ville da ikke være til at bære.
Føler det lidt som en forbandelse nogen gange: “Værsgo her, du møder en pige, der elsker dig højere end noget andet, men til gengæld kan du ikke udforske sex(livet) med andre”- er den tanke jeg har mere og mere.
Jeg ved ikke hvordan i kan hjælpe. Den er nok svær. En anden måde eller et nyt værktøj til at anskue livet på måske?? Selvom jeg syntes, jeg har været mange scenarier igennem.

Mvh. Den til tider ulykkelige lykkelige mand


Svar

Kære Til tider ulykkelige lykkelige mand

Tak for dit brev, som på den ene side giver udtryk for at komme fra en meget ulykkelig mand, og på den anden side at komme fra en meget lykkelig mand. Når jeg læser dit brev, giver du udtryk for meget modsatrettede følelser, ligesom du gør i overskriften – at være en ulykkelig lykkelig mand. Det er det, som i psykologien kaldes ambivalens. Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det for dig må føles, som om du sidder i en bil, hvor du giver den fuld gas med speederen (fordi du vil indhente alle de seksuelle erfaringer, som du føler dig snydt for) samtidig med, at du trykker alt, hvad du kan på bremsen (fordi dels din egen moral siger, at du ikke vil begå utroskab, og dit ægteskab er for værdifuldt for dig til at sætte over styr for tilfældige andre seksuelle relationer). Det giver derfor også mening, at du giver udtryk for, at din hjerne til tider er ved at brænde sammen, og at du er i kaos indeni – for en bil man behandler på den måde, vil ende med at brænde sammen. Der er brug at ændre på sin måde at betjene bilen på, så man i stedet kommer til at køre fremad mod det, man gerne vil opnå.

For at kunne det, er man nød til at blive enig med sig selv om, hvad det er man vil opnå. Hvad er faktisk helt nøgternt det vigtigste – hvad er målet? Og her giver det rigtig god mening, det du selv er startet på – nemlig at kigge fremad 10, 20, 30, 40, 50 år. Hvad vil være vigtigt for dig at have opnået på det personlige, kærlighedsplanet? Hvilken historie vil du gerne kunne skrive om dig selv, når du ser 10, 20, 30, 40, 50 år frem? Er det historien om at være ægtemand, husbond og far, eller er det historien om at være manden, der havde mange forskellige seksuelle partnere og nye seksuelle oplevelser med forskellige kvinder? Som du beskriver dit ægteskab og din egen moral, kan du ikke skrive begge historier, men må vælge den ene og dermed vælge den anden fra. Den historie, som er din om 10, 20, 30, eller 50 år afgøres af de handlinger, du vælger at gøre i dag og fortsætte med de næste 10, 20, 50 år.

Hvad skal du ønske dig?
Du skriver, at dine problemer muligvis hænger sammen med, at du har svært ved at forestille dig, hvad du nu kan opnå – eller hvilket nyt mål du har at kunne kæmpe for – når du allerede har en kærlig, smuk kone, der elsker dig over alt andet, og som du allerede nu har al den skønne sex med, som du overhovedet kunne ønske dig og forestille dig. Så hvad skal du ønske dig nu?

Hvad kan du gøre?
Som jeg læser dit brev, har dit kærlighedsliv indtil videre handlet meget om, hvad du kan få fra andre – hvad du kan få fra din kone i form af, at hun elsker dig og giver dig sex, så ofte du vil have det og på de måder, du har lyst – eller hvad du kan få fra andre kvinder i form af seksuelle erfaringer med dem. En ny måde at anskue din tilværelse og et nyt mål at stræbe efter på det personlige- og kærlighedsmæssige plan kunne handle om, hvad du kan give til andre? Freud taler om ‘sublimering’, som man må udvikle som en del af det at blive voksen. Sublimering handler om at omsætte et behov, der af forskellige moralske eller samfundsmæssige/kulturelle grunde ikke er foreneligt med ens liv/moral mv. og at få det omsat til noget andet. En måde at sublimere på kan være at begynde at give, der hvor man ikke kan få. Og når du har valgt at forpligtige dig i et ægteskab, hvor man lover at holde sig til én kvinde og nøjes med at blive ét kød med hende, så kan du hverken få eller give sex til andre. Du må derfor i gang med at finde andre måder at give af den vidunderlige del af dig selv, der handler om kærlighed og seksualitet – denne del kan også omsættes (sublimeres) i omsorg for andre og at kunne hjælpe/afhjælpe andres nød, skabe noget der har værdi for andre – måske nogle der er knap så privilegerede som en selv? Nogle omsætter den desuden i kunst eller spiritualitet.

En “skriftefar”
Hvis det er denne vej, du vælger, vil jeg opfordre dig til at få dig en “skriftefar” – dvs en god ven, du kan stole på, og som du vil føle dig forpligtiget af. Det er vigtigt, at du får fortalt om dine “sidespring” til nogen, som du derefter forpligtiger dig til, at du vil fortælle det til, hvis du føler dig det mindste fristet til at starte et nyt forhold til en kvinde. Aftal med din “skriftefar” at vedkomne spørger dig mindst 1 gang om ugen, hvordan det går – og forpligt dig selv til faktisk at ville fortælle den fulde sandhed, hver gang du bliver spurgt, og til at kontakte vedkomne, hvis du befinder dig i en situation, hvor du føler dig fristet.

Hvis du vil undgå sidespring
Det næste jeg vil opfordre dig til, hvis du ønsker at stoppe med de seksuelle sidespring, er at afholde dig fra de situationer, hvor du nemt kan lade dig friste og oven i købet kan skjule overfor din kone, hvad du gør. Overvej, om du kan ændre fritidsinteresser mv., så du ikke så ofte havner i situationer, hvor du nemt kan få sex uden at det bliver opdaget. Gør det til en vane aldrig at være alene med en kvinde. Vær åben overfor din kone omkring din mobil – sms´er med hvem hvorfor, – din brug af computer mv. Gør det til en vane at aflægge regnskab overfor din kone ved at  være meget specifik med, hvor du er med hvem og hvor længe og beslut dig for altid, at ville fortælle hende, hvad du faktisk har lavet bagefter. Disse forholdsregler kan ikke beskytte dig mod at have sex uden for ægteskabet, for som du allerede har opdaget, er det nemt nok at skjule og lyve om det, hvis det er det man vil – men min opfordring vil være, at beslutte dig til ikke længere at ville skjule og lyve om, hvad du gør fremadrettet. – Dit ægteskab virker så tilpas vigtigt for dig, så hvis du virkelig beslutter dig for, at hvis du herefter har adfærd, der ligger op til sidespring, så fortæller du det til din kone, så vil det formodentlig hjælpe dig til at lade være.

Stop undskyldningerne
Sidste råd er at holde op med at finde på undskyldninger for, hvorfor du har haft seksuelle sidespring, men at fastholde, at det du har gjort, ikke er det, du dybest set ønsker for dig selv, din kone og dine børn. Du får heller ikke noget godt ud af at fordømme dig selv for det, du har gjort indtil videre. Hjælp dig selv til at fastholde, at sådan skal det ikke være fremover. I stedet for at tænke, at det (næsten) er synd for dig, at du ikke har haft mulighed for at have flere seksuelle partnere, fordi du har mødt din kone, på det tidspunkt du har, så arbejd med at tænke, at du er heldig, at have en skøn kone, som du har skøn sex med, og som du ikke ønsker at såre.

Til overvejelse
Til aller sidst vil jeg lige opfordre dig til at spekulere lidt over, om der evt. kan være en psykologisk årsag til, at du har bragt dig selv i så stor en grad af ambivalens, som du har? Når jeg spørger, er det dels pga. den store grad af ambivalens, som dit brev giver udtryk for, og dels din fortælling om, hvor meget du har ændret dig fra at være meget genert/tilbageholdende overfor kvinder – nærmest at sætte dem på en piedestal – til nu at være nærmest modsat. Når nogle fortæller mig noget der ligner, hvad du har fortalt i dette brev, spørger jeg om, hvordan livet har været i de første år/teenage-årene? Hvordan var forholdet til forældrene – søskende? Og jeg spørger også, om man har oplevet grænseoverskridende fysisk berøring i sin opvækst. Hvis man har det, opfordre jeg til at søge hjælp til at få bearbejdet disse aspekter af ens liv.

Kære ulykkelige lykkelige mand, jeg ønsker for dig, at du må finde den vej, du faktisk gerne vil gå i dit liv, og få glæde af at være der.

Venlig hilsen