Nyt parforhold – næste skridt

Spørgsmål

Fold ud

Hejsa 🙂

Efter at have været skilt i 5 år, møder jeg igennem arbejde en ny kæreste. Han er totalt nyskilt (1 mdr), men har haft et godt øje til mig længe.

Vi er stormende forelskede – stadig efter godt 1 år. Dog har vi nogle udfordringer. Tiltrods for samme arbejdsplads, bor vi ca. 50 km. fra hinanden. Vi ses rigtig meget i hverdagen, da han blot har sine børn hver anden weekend. Hans børn er 2 drenge. Mine er en pige og en dreng (lidt ældre end hans børn).

Vi nyder rigtig meget at være sammen, men har det samtidig skidt, når vi ikke er sammen. Min kæreste nok mere end mig, da jeg altid har mine børn omkring mig. Vi har snakket om drømmen om at flytte sammen. Jeg vil ikke flytte fra byen, før mine børn er flyttet hjemmefra, og kunne aldrig drømme om at bede min kæreste om at flytte fra byen, hvor hans børn bor. Derfor tænker min kæreste: Der er så ca. 10 år til (hvor hans drenge ikke har brug for ham mere – 5 år så er mine nok flyttet hjemmefra), så er vi over 50 år, og så har vi nok ikke lyst til at flytte sammen mere. Når vi er sammen, er hans drøm om en fremtid med mig kæmpestor, og når han kører hjem, så kan han slet ikke se nogen fremtid. Det dræner mig det her….. Jeg kan slet ikke se nogen løsning – synes vi er kørt i hårknude. Jeg vil ham så meget. Det er den største kærlighed, jeg nogensinde har oplevet, og jeg vil ikke undvære ham.

Han siger til mig, at jeg skal tænke på, at når mine børn flytter hjemmefra, og mine forældre er døde (min far er temmelig syg) og min søster også flytter (alle bor vi i samme by), så vil jeg være helt alene. Den udtalelse bliver jeg rigtig ked af, og jeg fortalte ham også, at det gav mig en følelse af, at jeg skulle vælge. Og det kan jeg ikke. Jeg kan ikke sige til mine børn, som er midt i ungdomsuddannelse, at vi skal flytte. Det vil/kan jeg ikke. Jeg føler mig dybt dybt frustreret.


Svar

Kære Kvinde

Tak for dit åbenhjertige brev, hvor du fortæller om din kærlighed til dine nærmeste og til din nye kæreste. Du fortæller om dine frustrationer over, at han næsten beder dig om at vælge mellem dine børn, dine forældre og ham. Du skriver, at du ikke vil flytte fra dine børn, mens de er midt i deres uddannelse og er frustreret over at han ikke kan se, at de er vigtige for dig.

Denne splittethed er ikke til at holde ud. Du vil din nye kæreste, dine børn og dine forældre, og vil ikke svigte nogen af dem. Du vil være noget for dem alle, og når du lytter til dit hjerte, må du være alle tre steder på en gang. Du spørger ikke om, hvad du ønsker svar på, men aner at det drejer sig om, hvornår du skal tage det næste skridt.

Forelskelse
Jeg læser, at du er stormende forelsket, og forelskelse handler netop om, at to mennesker får så meget lyst til hinanden, at de ønsker at flytte sammen. Forelskelse er en fantastisk skøn følelse, hvor man smelter sammen med den anden og ønsker at overgive sig til ham eller hende, og man glemmer sig selv. Men forelskelsen varer oftest ikke ved, og erstattes af kærlighed, hvor man ser tingene mere klart. I dit tilfælde sker forelskelsen i en alder, hvor du har forpligtigelser overfor dine børn og forældre, og derfor kompliceres din forelskelse.

Værdier
Et godt kærlighedsforhold består af to voksne parter, der lytter til hinanden og respekterer hinandens værdier. Du må ikke glemme dig selv i dette nye forhold. Lyt til dig selv og dine værdier, og det mærkes klarest, når du er på afstand af ham. Jeg fornemmer, at dine børn er vigtige for dig, og at du kan hjælpe dine forældre ind imellem. I forhold til forældre behøver afstanden ikke være en hindring for at være noget for dem. Om afstanden til ens gamle forældre er et problem handler om, hvordan ens kontakt til dem er. Man kan godt have rigtig god kontakt, selv om der fysisk er lang afstand til dem. Det er anderledes med ens børn, og dine børn er stadig teenagere, godt nok i en alder hvor de er selvstændige, men en alder hvor de har brug for vejledning, og hvor de har brug for at vide at deres forældre er der, hvis og når de har brug for jer.

Nyt parfold og valg i forhold til teenagebørn
Jeg kan ikke give dig et godt råd, og det er heller ikke det, du spørger efter, for jeg kender ikke din familie og din nye kæreste. Men jeg tænker, det altid er godt at tale med ens børn om ens overvejelser, ikke at de skal bestemme dit valg, men at høre deres reaktioner på dit dilemma. For vil de føle sig svigtet, hvis du flytter? Og dilemmaet er vel, om du skal flytte nu, blive hos dine børn eller udsætte det til de begge er over 18 år. Og hvem siger så, at det er dig, der skal flytte? Jeg fornemmer du har stærke familiebånd på din egn, som er vigtige, måske også for ham. Livet har lært mig, at vi ikke kan få alt i livet, men at vi må tage valg, og det kan betyde, at der er noget vi må undvære. Det, der er vigtigt, er at mærke efter, hvad der er mest værdifuld for os. Når vi siger fuldt ja til noget, kan vi blive nødt til at sige nej til noget andet, og det, vi så siger ja til, kommer til at betyde endnu mere for os.

Held og lykke med dit valg og dit liv.

Med kærlig hilsen