Min mand lyver om sin eks

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Jeg er lige gået fra min mand efter knap 1 års ægteskab. Vi har kun kendt hinanden i 2½ år. Vi blev gift og forlovet hurtigt. Men jeg har i går forstået baggrunden for det hele.

Det skal siges, at jeg er vokset op med en psykisk syg og alkoholisk mor. Men en god og støttende far.
Min 1. kæreste, da jeg var 16 år, var mig utro og løj konstant om sit hemmelige forhold til sin ekskæreste.

Da jeg mødte min mand for over to år siden, gik det stærkt. Så stærkt, at jeg for en sikkerheds skyld pga. dårlig erfaring med at finde mænd, der ikke var over deres eks, spurgte jeg ham, om han lige var gået ud af et forhold. Han sagde, han ikke havde haft en kæreste siden sin første for en del år siden. Senere skulle det vise sig, at han havde en ekskæreste, han slog op med for to år siden før vi mødtes. Der var nogle samtaler, hvor han løj om, hvem der havde fortalt ham om nogle ting, han ikke måtte gøre. Fx spise hvalkød (jeg er grønlænder). Jeg spurgte, hvem der dog havde sagt det. Han løj om, at det var en kollega. Men det var hans seneste eks, han stadig havde kontakt med, som havde sagt det. Først et halvt år indenfor vores forhold fortalte han om sin seneste eks. Jeg fik den dag akut diarre og tror, det var pga. ubehag og overraskelsen over, at han ikke havde nævnt hende, dengang jeg spurgte om hans seneste kæreste. Han sagde de stadig havde kontakt og skrev sammen 3-4 x om året og flirtede ikke.

Nogle måneder efter finder jeg ud af, de skrev ca. hver måned. Han havde også spurgt hende om at ses, uden han nogensinde havde fortalt mig det. Jeg fik ham til at vise deres beskeder til hinanden og oversætte. Han er russer og skrev russisk med hende og i første omgang undlod han at oversætte de steder, han spurgte om de skulle ses. Og jeg så, at han sendte kys til hende og kommenterede hendes profilbillede privat, hvilket betød han kiggede på hendes billede. Han lyver om, at de bare var venner, men jeg kan mærke, han aldrig var kommet over hende. Jeg følte han ikke var ærlig, 1. gang han viste deres beskeder til hinanden. Så 2 måneder efter fik jeg ham til at vise dem igen. Der opdagede jeg, at han havde foreslået at ses. Men hun havde ikke haft mulighed for det pga. sin kæreste. Han forklarede til mig, at han foreslår at ses som venner. Men noget i mig siger, det var mere end venskab.
Jeg begyndte at føle ubehag med deres kontakt, så han droppede kontakten med hende og afslog hendes tilbud om at ses for at snakke, da hun vidste, vi havde problemer med hende.

Men det skulle vise sig, at derefter ville han fri til mig. Få måneder efter, at slog hånden af hende, friede han.
Inden vi blev gift, fandt jeg tilfældigt en forlovelseslignende ring. Min var utraditionel – en gul guldring med perle, safirer og diamanter. Denne ring, jeg fandt, var en lidt anderledes traditionel forlovelsesring – hvid guld med en diamant. Han påstod, det var til hans mor. Men i dag er jeg usikker på hans påstande. Noget siger mig, den var til hans eks – i tilfælde af, at jeg sagde nej til hans frieri.

For nogle uger siden tilstod han også, han friede i håb om, at jeg kunne slippe den forstyrrende tanke, jeg havde mellem ham og hans eks. Det lyder slet ikke som et romantisk frieri.

Jeg ved efter han slog op med sin eks, sås de ca. hver halve år. Engang kyssede hun ham, mens hun var i et forhold, og han kyssede tilbage. Han løj for mig om, at han skubbede hende væk. Jeg har mødt hans eks, og hun sagde, at han slet ikke skubbede hende væk. Han bliver gal, når jeg nævner hende og spørger om deres forhold. Det skal også siges, at jeg i starten selv blev gal, når jeg opdagede ting og sager, der foregik imellem dem, som han ofte havde skjult for mig.

Noget har altid sagt mig, at han aldrig var over hende. Og at han skjuler noget. Og at han kun friede i håb om at komme over hende.
Jeg er gået fra ham, fordi jeg føler en forstyrrelse over at være i et falsk ægteskab. Men jeg er usikker, om jeg har overreageret. Hvad synes I?

Mvh.


Svar

Kære kvinde
Det gør mig ondt at læse din fortælling om, hvorfor du har set dig nødsaget til at forlade din mand, som du har været gift med i under et år.
Du har som helt ung oplevet, at din første kæreste var dig utro, og det ligger så dybt i dig, at i alle de forhold du har været i, har du haft en frygt for, at det kan ske igen.

Du har i særlig grad været opmærksom på, om de mænd, du har kendt, er helt ude af forholdet til ekskærester. Det samme gør sig gældende med din mand.
Du synes, at du i den senere tid er blevet mere og mere bekræftet i, at din mand ikke kan glemme sin tidligere kæreste, og at han lyver om deres relation.

Jeg kan rigtig god forstå, at du er forvirret og ked af det.

Som du beskriver forløbet, tænker jeg, at du har handlet fornuftigt, i det du oplever som værende et ægteskab på falske betingelser. Det har ikke været godt for dig at være i.

Jeg tror desværre, du har ret i, at din mand ikke helt har glemt sin ekskæreste. Måske han har ønsket at han kunne, men det er ikke lykkedes for ham.

I stedet har han spundet sig ind i nogle løgne og forsøgt at køre på 2 spor.

Det var slet ikke det, du havde brug for og havde drømt om. Du har netop gjort dig umage med at passe godt på dig selv, og prøvet at gøre hvad du kunne for at finde dig en god mand. Det har du nemlig fortjent.

Du fortæller helt i starten, at du er vokset op med en mor, som havde et alkoholproblem og desuden også var psykisk syg. Det er så dejligt, at du har haft en god og støttende far, som har gjort alt hvad han kunne, for at du skulle have det godt. Desværre har han ikke fuldt ud kunnet erstatte det, som din mor ikke har kunnet give dig. Det er ikke muligt fuldt ud. Der er ingen tvivl om, at den usikkerhed, du er vokset op med, kan præge dit liv som voksen. Der er noget, du har med dig for altid. MEN det skal ikke hindre dig i at insistere på, at du gerne vil have et godt liv, hvor du gerne vil respektere dig selv og respekteres af andre. Det kan godt være hårdt arbejde til tider.

I mit arbejde møder jeg rigtig mange unge, som er vokset op med alkohol og psykisk sygdom. De kæmper, ja det gør de, men de er også bare rigtig seje, og har så mange ressourcer med sig, fordi de har været nød til at tage mere ansvar, og stå med flere ting alene, da de var børn, end andre børn på deres alder. De har nogle kræfter, som andre unge ikke har, og det er dem til stor hjælp. De samme unge tvivler mange gange på, om de er gode nok, og om de er værd at holde af, fordi de er blevet svigtet mange gange af den ene eller begge deres forældre.

Hvis det også nogle gange er sådan for dig, vil jeg sige til dig: JA, du er værd at holde af, det må du aldrig tvivle på. Godt at du netop handlede godt for dig selv, da du sagde stop.

Men hvad så nu, tænker du sikkert.

Har du mon en god veninde, du kan tale med, eller andre i din omgangskreds.

Fremadrettet vil du nok stadig være meget bange for at blive svigtet. Når man som dig har prøvet det nogle gang, kan man godt ubevidst komme til at opsøge personer som ender med at svigte,

Jeg ved ikke hvor meget, det stadig fylder for dig, at din mor har drukket og er psykisk syg, men du skal vide, at der også er muligheder for at få et menneske at tale med på den baggrund.

I nogle kommuner findes enten www.BRUS.dk  eller  www.TUBA.dk, som begge er gode organisationer, som tilbyder unge mennesker samtaler og evt. mulighed for at møde andre unge med samme erfaringer som dig. Jeg ved at rigtig mange unge har fået god hjælp der, så hvis du synes, kunne du kigge lidt på deres hjemmesider. Der står også noget om, hvilke personlige udfordringer og styrker man kan have som voksen med din baggrund.

Jeg vil ønske dig alt godt. Du skal være meget velkommen til at skrive igen

Mange hilsener