Min mand har mistet følelserne for mig og vil måske gå fra mig

Spørgsmål

Fold ud

For 6 uger siden var min mand alene til fest og kom til at gå med en anden hjem og sove (der skete intet sexuelt, men de sov sammen). Det fortæller han mig for 3 uger siden. Har kunne mærke, der var noget galt op til, har måtte gøre meget for at opnå hans opmærksomhed og måtte også indlede samtalen. Han siger, han ikke fortjener mig, jeg er for god til ham og han vil gerne bo alene. Vi har været gift i 10 år og sammen i 17. Har hus og søn. Skændes aldrig, fantastiske ferier sammen, vennerne er i chok ligesom jeg. Vi er begge i 40´erne. Han har arbejdet meget det sidste 1/2 år, skældt meget ud synes jeg på sønnen, men ellers har vi det godt. Efterfølgende er han begyndt at flippe over småting. Mener han må sætte mærker på “hans” høretelefoner, så vi ikke stjæler dem osv., jeg kan ikke sige noget, uden det bliver mistolket, men jeg elsker ham overalt på jorden og kan ikke forestille mig et liv uden ham. Lige efter han havde sagt det til mig tog jeg til en veninde og overnattede. Vores søn var hos en ven, men kom hjem og han fik så åbenbart at vide at mor og far måske går fra hinanden, hvilket jeg også tænker er helt hen i skoven, eftersom han ikke har besluttet sig endnu. Han siger selv, at han ikke kan se sig ud af at skal sælge vores hus, og omvendt kan han godt se os bo i hver sin lejlighed og besøge hinanden. Han ønsker bare at gøre mig glad og lykkelig – hvortil jeg har sagt: Så bliv normal igen. Hvad sker der med ham?


Svar

Tak for din henvendelse.

Din situation er besværlig, og jeg kan godt forstå, hvis du er forvirret og frustreret over din mand. Det, han siger til dig, stritter i hver sin retning. Han siger, at han ønsker at gøre dig glad og lykkelig, men samtidig vælger han at sove hos en anden kvinde efter en fest, de var til sammen. Han siger, at han godt kan se jer bo i hver jeres lejlighed, men samtidig kan han ikke forestille sig at skulle sælge jeres fælles hus.

”Hvad sker der med ham?”
Sidst i dit brev spørger du om, hvad der sker med din mand. Det ved jeg naturligvis ikke, men hans handlinger og de ting han siger, synes jeg peger i retning af, at han ikke trives, og at der er ting i jeres forhold, som han ikke er tilfreds med. Den vurdering bygger jeg på følgende: Det sidste halve års tid har han været mindre hjemme end ellers; din oplevelse er, at han flipper ud over småting og at han ofte mistolker det, du siger til ham. Derudover er han i overvejelser, om han hellere vil bo alene fremfor at blive sammen med dig og jeres søn.

Du elsker din mand over alt på jorden; du kan ikke forestille dig et liv uden ham og I har nogle fantastiske ferier sammen. Men samtidig tyder det på, at din mand ikke får det igennem jeres forhold, som han ønsker og derfor overvejer han nu andre muligheder.

Og måske får du heller ikke selv det, du ønsker dig af jeres forhold.

Hvad har I brug for i jeres forhold?
Ud fra din korte beskrivelse af jeres liv sammen, kan jeg naturligvis ikke danne mig et fyldestgørende billede af, hvordan jeres ægteskab fungerer. Derfor vil jeg spørge dig, om du synes, I bruger tilstrækkelig med tid til at tale sammen? Hvis jeres forhold skal fungere og I begge skal have en oplevelse af, at det er godt og berigende, er det afgørende vigtigt, at I deler jeres liv og tanker med hinanden. I en travl hverdag kræver det en bevidst beslutning at afsætte tid til at tale sammen om det, som optager jer hver især. Det, at I dagligt eller i hvert fald ofte og regelmæssigt giver hinanden jeres fulde opmærksomhed og taler sammen om det, som optager jer, er det samme for jeres forhold som benzin er for en bil. Det giver jeres forhold energi og bevægelse. At tale sammen om det, som er vigtigt for jer hver især, knytter jer sammen på den gode måde.

Jeg kan naturligvis ikke vide, om det, jeg lige har talt om, allerede er en del af jeres forhold, men dit brev giver mig det indtryk, at det ikke er tilfældet.

Du skriver, at I aldrig skændes med hinanden. Det er for så vidt en god ting, for når vi skændes kommer vi meget let til at sige det, vi mener, på en måde som ikke er konstruktiv.

Men samtidig får jeg den tanke, at I måske skulle løbe risikoen alligevel! Lov blot hinanden, at I vil tale sammen bagefter. For I er nød til på en eller anden måde, at få hul på en ærlig og åbenhjertig snak om, hvad det er, der foregår i jeres forhold til hinanden. Hvis ikke det sker, vil I glide længere og længere væk fra hinanden.

Hvad er det, din mand savner i jeres forhold? Hvad kunne han ønske sig mere af? Hvad tænker han om det, at han tilbragte en nat sammen med en anden kvinde? Hvad er det, som får ham til at overveje at går ud af forholdet efter 17 år sammen?

Og hvad kunne du ønske dig mere af i jeres forhold? Hvad har de ting, der er sket i jeres liv sammen de seneste måneder, gjort ved dig? Hvad har det gjort ved dig, at din mand valgte at tilbringe en nat hos en anden kvinde? Hvad kan du gøre anderledes, og som kan få din mand til at blive hos sin familie?

Viljen er det afgørende
Måske har din mand allerede truffet sit valg. Men det kan også være, at han stadig forsøger at finde ud af sig selv og hvad han vil. I begge tilfælde er viljen det afgørende. Vil I splitte jeres søns familie? Eller vil I arbejde på, at de ting, I savner i jeres forhold, bliver til virkelighed. Ud fra din beskrivelse ser jeg ikke noget til hinder for, at I begge kan komme til at leve i et ”nyt” og givende forhold, hvis I er indstillet på at arbejde på at det, I allerede har, bliver bedre.

Under alle omstændigheder skylder I jer selv og hinanden – og jeres søn, at I tager hul på at samtale om det, som optager jer. Også selv om samtalen til tider kan blive besværlig.

Der er bestemt mulighed for, at I ikke blot ”redder” jeres ægteskab og bliver sammen, men også for at I får et forhold som I begge oplever berigende og godt.

God arbejdslyst!

Kærlig hilsen