Min kone vil skilles

Spørgsmål

Fold ud

Hej

Efter 9 års ægteskab fortalte min kone ud af det blå, at hun ville skilles, da jeg mistede job. Hun har altid haft det svært ved at tale om følelser. Men det var et chok, at hun ugen inden fortalte hvor meget hun elskede mig og så flyttede ud inden for en time. Efter brud blev hun i tvivl,  og jeg har nu ventet et år – givet hende tid.

Vi havde hus og børn sammen og i det sidste år har vi været en del sammen med børn og fungeret som par. Aftalen var, at vi nu skulle arbejde med de følelser, som ligger til grund for adskillelsen, for at se om vi kan komme videre. Men så hopper hun af. Jeg har aldrig forstået hvorfor det skete. Og vi har nu et endeligt brud. Hun siger hun måske er klar om et år. Jeg kan bare ikke give det mere, hvis hun ikke vil arbejde med det, og har en fornemmelse af, at hun har “brugt” mig til at få praktik til at gå lettere for hende. Hun kan simpelthen ikke være der for andre. Jeg er nød til at komme videre … men hvordan?


Svar

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål til brevkassen!

Det lyder som et hårdt år, du har været igennem. Først får du et chok over at blive forladt, og derefter venter du i uvished på, om du er ”købt eller solgt”. Og det lyder ikke som om, din kone kan forklare, hvad hun synes var galt, eller hvad der skal til, for at hun har lyst til at fortsætte som par. Det gør det jo vanskeligt for dig at navigere i. Du kalder det, I står i nu, for et ”endeligt brud”, selvom din kone har åbnet en mulighed for, at hun måske er klar om et år. Men du vil ikke fortsætte på de betingelser, og det kan jeg godt forstå. Sagen ville være en anden, hvis I havde kunnet starte en seriøs proces omkring de følelser, der udløste bruddet i første omgang.

Som jeg forstår det, udspringer den endelige beslutning altså ikke af, at du ikke længere ønsker ægteskabet – du kan bare ikke fortsætte, som det fungerer nu. Og det er jo en svær baggrund at komme videre fra, hvis det faktisk dybest set ikke er det, du ønsker, men noget du føler dig nødsaget til.

Nu lyder det til, at du sidder tilbage med en sorg over at ægteskabet forliste – og kernefamilien, en bitterhed eller vrede over at du har følt dig udnyttet og en usikkerhed omkring, hvad der startede det hele. Og måske har du stadigt ikke fået nyt job.

Så hvad gør du herfra?

Jeg kan desværre ikke give dig en ”færdig guide”, da det ikke er det samme, der virker for alle i den situation. Men jeg kan komme med nogle tanker og ideer, som du kan reflektere over, og tage det med der giver mening for dig.

Få det praktiske på plads med din kone
Når nu den endelige beslutning er taget om, at I skal skilles, er det rart at få det praktiske på plads. Har I fx haft fælles økonomi? Hvem ejer det hus, I boede sammen i? Det er vigtigt at få de økonomiske forhold på plads, så det ikke skal blive ved med at være en faktor imellem jer, hvis det stadigt er det på nuværende tidspunkt. Økonomi er ofte med til at komplicere tingene efter et brud.

Hvordan er man sammen som ”eks-er”?
Selvom jeres økonomi bliver adskilt, er I jo stadigt bundet sammen gennem børnene. Du skriver, at I har været en del sammen med børnene og ”fungeret som par”. Nu ved jeg ikke præcis, hvad der ligger i, at I har fungeret som par. Men for børnenes skyld er det vigtigt, at I stadigt kan holde ud at være i rum sammen. Det gælder så nu om at finde en måde, I kan være det, hvor I ikke længere fungerer som par. Det kan være, at I må aftale nogle fysiske grænser, når I er sammen (fx ikke holde i hånd/lægge armen om hinanden), og evt. blive mere skarpe på i hvilke anledninger I ønsker at være sammen om børnene. Nu kender jeg ikke alderen på jeres børn, men det kunne være til skole-hjem samtaler, lægebesøg, fødselsdage eller andet at det kunne være rart at være der begge to. Men måske har du brug for, at det så ikke er mere end det, for at markere ”løsrivelsen”.

Du må mærke efter hvor dine nye grænser går. Det er rigtig vigtigt, at du mærker godt efter, for at dine grænser ikke til stadighed overskrides. For pludseligt kan du ikke holde til det mere, og så risikerer du at gå i den modsatte grøft og blive meget firkantet – og kan fx ikke lige træde til, hvis der opstår en situation, hvor din kone har brug for, at du tager børnene.
Et fleksibelt samarbejde er så vigtigt, også for børnenes trivsel, at det er afgørende, at bitterhed ikke kommer ind som en forstyrrende faktor. Her kan du ikke forvente, at din kone pludseligt ændrer på, hvornår og hvordan hun spørger om hjælp, men du kan tage ansvar for ikke at sige ja til mere, end du synes er rimeligt.

Få talt op hvad der skete
Jeg tror, det er vigtigt for dig at blive klogere på, hvad der gik galt i jeres forhold. Hvis din kone ikke har lyst til at tage den snak, vil jeg opfordre dig til at finde en professionel at tale med. En du kan fortælle dit ægteskabs historie til, og som kan hjælpe dig med at folde ud og undersøge relationen frem til bruddet. Selvfølgelig vil der være løse ender, da din kones motiver vil stå som gætterier. Men at du får en hypotese om, hvad der egentlig gik forud, tænker jeg er bedre, end at du er helt på bar bund. Hvis du engang skulle møde en anden, vil det også være en brugbar information for dig.

Find nye fokuspunkter
Det er meget naturligt, hvis relationen til din kone har fyldt meget i din bevidsthed det sidste år. Når du ”lander” et sted, evt. efter terapeut-samtaler hvor du har fået snakket forløbet, dine tanker og følelser igennem – så kan det være godt med et nyt fokus. Et fokus på hvad I livet der giver mening for dig, og hvad du vil bruge din tid og energi på. Hvis I har en delt samværsordning vil der være en frihed til hver anden uge at være 100% forældre, og den anden uge at fokusere på noget, der ikke handler om børn. Efter et år kan det være, du allerede har fundet en rytme med det, ellers er det en mulighed nu. At dyrke dine interesser, venskaber, frivilligt arbejde eller hvad der end optager dig. Det kan være godt med aktiviteter, hvor du bliver så opslugt, at du ikke kan tænke på andet, så dit hoved får sig en pause.

Jeg håber, at du kan tage noget med dig fra mit svar, og at du kommer godt videre. Og ikke mindst, at du og din kone får en god måde at samarbejde på, som I begge kan være i, og som børnene trives med.

Jeg ønsker alt det bedste for jer alle sammen

Kærlig hilsen