Min kone vil have en separation

Spørgsmål

Fold ud

Kære Brevkasse

Jeg er en mand på 31 og er gift på 9. år, og tilsammen har vi to skønne børn. For halvandet år siden havde vi en uheldige episode, som har gjort, at min kone har mistet tilliden til mig. Vi fik snakket om det, og vi har siden prøvet at genskabe vores forhold og tillid. Den sidste måneds tid har min kone fortalt mig, at hun har mistet lysten til sex og at være intim med mig. Det respekterede jeg og foreslog parterapi, men det var hun ikke klar til. Vi fik en snak i dag, hvor hun udtrykte, at hun gerne vil have en separation, da hun ikke længes efter mig mere og ikke har samme følelse for mig. Jeg er virkelig knust og vil gerne høre, om der er noget, jeg kan gør for at ændre hendes mening? Få hende til at genoverveje sin beslutning?
Det skal siges, at jeg elsker hende rigtig højt og er villig til at kæmpe for forholdet. Mange tak for jeres tid.

De bedste hilsner
A


Svar

Kære A

Det er aldrig sjovt at opleve, at man ikke slår til som menneske – og slet ikke, når det er overfor én, som man elsker rigtig højt. Det er jo netop der, man bliver så sårbar. Jeg forstår derfor først og fremmest godt, at du er knust over, at din kone har givet udtryk for et ønske om en separation. Jeg ville ønske, jeg kunne give dig et helt konkret svar på, hvad du kan gøre for at få hende til at genoverveje sin beslutning, men det får jeg svært ved. Din kone har helt sikkert nogle grunde til, hvorfor hun er kommet dertil, hvor hun er – måske også flere grunde end at det bare handler om en forsvunden følelse og lyst til intimitet. Følelser ændrer sig hele tiden, op og ned, og det samme gør lysten til sex. Hvis der er mere på spil, kan det måske bunde i det, du skriver til en start; at der tidligere har været udfordringer i jeres parforhold.

Du skriver, at der er sket ting i fortiden, som har udfordret jeres parforhold. Jeg ved ikke, hvad det har involveret, men ud fra det, du skriver, lyder det som om, at I har været fælles om gerne at ville genoprette tilliden, og det er flot, men også noget, der tager tid, mod, vilje og tilgivelse. Jeg ved heller ikke, hvordan det har været mellem jer i den tid, der er gået. Har I mon fået genopbygget et tillidsfuldt forhold? Eller har der længe været knas i parforholdet? Jeg tror, det er relevant at overveje, fordi det måske kan fortælle lidt mere om, hvilket udgangspunkt din kone har, når hun pludselig gerne vil have en separation.
Siden du selv nævner denne episode som noget af det første, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om du mon selv tror, at det har en del i, at I står, hvor I står nu? Det er muligt, at det slet ikke er tilfældet, men hvis du tror, det kan være forbundet med jeres nuværende situation, så ønsker jeg for jer, at I (igen) forsøger at skabe tillid imellem jer.

Tillid er meget vigtig i parforholdet – især hvis man har oplevet, at det har været brudt ned, men også bare fordi, I har været gift i en del år efterhånden. Det kan være hårdt at genoptage gamle smerter. Selvom der blev skabt forsoning tidligere, kan det være, I skal mindes om tilgivelsen igen, og at I begge ønskede, at det var anderledes.
Hvis du vurderer, at der er noget i fortiden, som stadig rumsterer, så vil jeg for det første anbefale jer (som du også selv gør), at tale med en professionel, som også vil kunne stille jer de rigtige spørgsmål ud fra det, I fortæller. Måske vil det give mere mening for din kone at tage af sted til en samtale, hvis hun ikke behøver at forpligte sig, og hvis hun ved lige præcis, hvad der skal ske til en sådan samtale. Du kan prøve at gøre skridtet nemmere for hende på den måde. Alternativt kan du selv tage af sted til en start, hvilket måske kan vække hendes interesse – og i hvert fald forhåbentligt hjælpe dig.

Hvis det derimod kun er muligt at få en samtale i gang derhjemme, så håber jeg, at en sådan kan foregå i fredstid, altså på et tidspunkt, hvor I ikke har store gnidninger eller er i et skænderi. I en sådan snak er det vigtigt at huske på, at den sårede part har brug for at udtrykke sin smerte. I jeres tilfælde er det jer begge men af hver jeres grunde. Giv hinanden tid til at tale – uden afbrydelser i fx 10 minutter ad gangen. Den part, der har været sårende overfor den anden, skal samtidigt sørge for at være nærværende i samtalen, selvom der måtte være gode argumenter for det modsatte. Anerkend partnerens smerte. Hvis det er dig, der indgår i en sådan snak, kan det være, at du vil stå alene med anerkendelsen til en start. Din kone har sine grunde til, hvorfor hun har det, som hun har det. Måske har I brug for en ny historie sammen, hvor den sårende hændelse er en del af fortællingen, men hvor fortrydelsen, tilgivelsen og kampen for forholdet også hører til historien.

Med 9 års ægteskab ved du sikkert bedre end mange andre, at parforholdet og ægteskabet er et fælles projekt. Det kan derfor også være svært for mig at give dig et svar på, hvad du kan gøre for at ændre hendes mening. Selvom det kunne være dejligt, kan du desværre ikke bestemme, hvordan hun skal tænke, føle og handle. Men I kan tale sammen om det, og det håber jeg meget, at din kone kan have lyst til sammen med dig.

Hvis hun ulykkeligvis vælger at holde fast i sin beslutning, vil jeg give dig en stor opfordring til at finde et menneske, fx en psykolog, som kan tale med dig om din situation. Jeg håber ikke for dig, at det bliver slutningen, men du skal have opfordringen alligevel.

Du kan også prøve at finde flere svar ved at undersøge parvis.dk, hvor der både er andre svar på spørgsmål til fx separation og skilsmisse eller kommunikation eller gode artikler.

Jeg håber, du kan finde de svar, du søger. Måske du også kan finde noget, som vil være hjælpsomt for din kone at læse.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Venlig hilsen