Min komplicerede svigerfamilie

Spørgsmål

Fold ud

 

Kære brevkasse

Jeg har været sammen med min europæiske kæreste i 4 mdr, og vi mødte hinanden i Sydeuropa, hvor vi var på udveksling begge to. Vi boede tilfældigvis i samme lejlighedskompleks og blev kærester. Nu er vi i et langdistance forhold, indtil han formentlig kan komme til Danmark måske næste år via sit arbejde.

Han er den mest omsorgsfulde kæreste, og jeg er ikke i tvivl om, han er meget glad for mig og ser en fremtidig sammen med mig. Mit problem er, at min kæreste har et meget kompliceret forhold til sin familie. Hans forældre blev skilt, da han var 16 år, og i dag har han et meget ikke-nært forhold til dem begge, han ser dem et par gange om året. Hans søster har han ikke set i 4 år.

Det påvirker mig, fordi jeg selv er fra en meget stabil familie med forældre og 2 ældre søskende. Vi er tætte. Derfor føler jeg mig alene, da jeg ikke kan dele dette med min familie. Kun min mor kender til hans rigtige familiebaggrund. Jeg føler ikke, hans familiebaggrund er den svigerfamilie, jeg havde forestillet mig, jeg skulle være en del af.

Han går tilmed i terapi nu, da han har svært ved at bevare vennerelationer og vedblive med at holde kontakt med sine venner, der bor i et andet land end ham selv. Vi havde for nylig en stor konflikt, der bundede i, at han blev rasende og meget vred, hver gang jeg spurgte ind til hans familie og skilsmissen dengang. Han følte, jeg angreb ham, når jeg i virkeligheden forsøgte det modsatte. Jeg fortalte, jeg ikke kunne være sammen med en, der reagerede sådan overfor min interesse til hans baggrund. Han indvilligede i at gå i terapi for at behandle dette og det andet med sine venner, som nok er en konsekvens af skilsmissen. Nu går han så i terapi i sit land.

Jeg er nok dybest set i tvivl, om jeg kan overskue den baggage, han har med. Hvor egoistisk det end lyder. Det svarer som sagt ikke til det billede, jeg har haft om mig selv og om min relation til en fremtidig svigerfamilie. At han er fra et andet land er det mindste problem. Jeg har delt hans baggrund med mine veninder, men der er på en eller anden måde en alarmklokke indeni mig, der ringer, når jeg tænker på hans familiebaggrund. Og det er ensomt ikke at kunne dele denne med min egen familie. Jeg er simpelthen bange for deres reaktion – mest fordi jeg ved, de vil fraråde mig til at være sammen med ham. Jeg går selv hos en psykolog i øjeblikket for at diskutere dette og mange andre ting, men jeg synes ikke, det hjælper. Søger derfor råd hos jer.

Bh I

 


Svar

Kære I

Mange tak for dit brev! Det er noget af en kompleks situation, du er kommet i. Udfordringen havde været stor nok, hvis I boede i samme by, men nu bor I langt væk fra hinanden – endda i hvert jeres land. Med alle situationer og især de komplekse af slagsen, så er der altid mange perspektiver at anskue situationen fra. Ud fra det du skriver, vil jeg gerne fremhæve dit eget perspektiv og så din kærestes.

Som jeg kan forstå det, så har din kæreste nogle negative oplevelser med sin familie, som har gjort, at han har trukket sig lidt væk fra dem. Man skal passe på med at tænke meget sort/hvidt omkring sådan en konflikt, da det ofte er mere gråt og sløret. Det er svært at sige, om det er en god eller dårlig ting, at han har trukket sig, men han har i hvert fald følt, at han havde (og måske stadig har) behov for at gøre det.

Jeg ser det som noget positivt, at I begge har opsøgt terapi! Det vidner om at I er to individer, der tager jeres følelsesliv seriøst, og at I ønsker at opleve bedring på nogle områder i jeres liv. Men for din kærestes vedkommende så er det ikke sikkert, at udfaldet af terapien bliver, at han får mere med sin familie at gøre. Det er ikke sikkert, at det er det bedste for ham at gøre. Det kræver jo også, at hans familie er noget, som er gavnlige at bruge sin tid på, eller at det i hvert fald ikke gør skade på din kæreste at være sammen med dem. Hvis han kun ser dem et par gange om året, må det være fordi, han ikke bryder sig om at være sammen med dem, og det kan der jo være alle mulige årsager til.

Med hensyn til at han ikke har lyst til at snakke med dig om det, og at han føler sig angrebet, kan du måske først og fremmest tænke over, hvordan I snakker om det, og hvordan du spørger ind til det. Hvis der i dine spørgsmål er en undertone af, at han har gjort noget forkert ved at trække sig, og at han har et ansvar for at genoprette relationen til sine forældre, så kan jeg godt forstå, at han bliver sur. Men det kan omvendt også være, at han synes, det gør for ondt at snakke om. Det kan også sagtens være, at han ikke ser nogen pointe i at snakke om det. I så fald har I en udfordring, fordi du nemlig ser en værdi i at snakke om det, mens han ikke deler den overbevisning. Det må du jo så overveje, om du kan affinde dig med. Det kan godt være, at det er for stort et problem for dig, at han ikke vil snakke om det, da du måske føler, han holder dig ude af en del af sit liv. Hvis du har det sådan, kan du måske prøve at fortælle ham, at du holder af ham, og at du føler, at han distancerer sig fra dig, når han ikke vil snakke om dele af sin fortid. Så må du se, hvad han siger til det.

Du skriver, at du dybest set er i tvivl om, hvorvidt du kan overskue, at din kæreste har den bagage, som han har. Du fortæller, at du selv kommer fra en meget harmonisk familie, og jeg forstår det som om, at familieliv er en vigtigt værdi for dig. Når to mennesker finder sammen, vil der altid blive indgået kompromisser. Men det er ikke alt, som man skal gå på kompromis med. Jeg kan udmærket godt forstå, at det går dig på, at din kæreste tilsyneladende ikke deler det med dig, at han ønsker at være tæt med sin familie. Men ved du, om det kun er hans egen familie, han har det svært med, eller om det er familier generelt? Ville han måske blive glad for din familie og elske at være sammen med dem og blive tætte og fortrolige med dem? Det tænker jeg, er relevant at snakke med ham om.

Du kunne også spørge dig selv, om du kan leve med, at du ikke kommer til at få et tæt forhold til din svigerfamilie, fordi din kæreste ikke vil lukke dem ind i sit liv? Jeg tænker, at det for dig handler om at finde ud af, hvor din kæreste står i forhold til din familie, og i forhold til en mulig familie som I vil skabe
sammen i fremtiden.

Jeg tror desværre ikke, du kan være herre over, om din kæreste får genoprettet sit forhold til sin egen familie, men din opgave er at finde ud af hvordan hans bagage kommer til at påvirke jeres parforhold, og hvad det betyder for, hvad du må gå på kompromis med.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes, du skal prøve at snakke med din familie om det. Du fortæller, at I er tætte, så de vil sikkert lytte til dig uden at forsøge at presse deres løsning ned over dig. Det kan være de har nogle gode råd.

Jeg håber det hele ordner sig
Mvh.