Min kærestes indre bestemmer alt

Spørgsmål

Fold ud

Jeg har brugt jer før, hvilket var super gavnligt. Nu er jeg nødt til at bruge jer igen.

Jeg er 32 år gammel, har været sammen med min kæreste i 1,5 år, og vi er faktisk forlovede. Vi står og skal giftes til en offentlig vielse senere på året, ganske uhøjtideligt og med få gæster. Meget hyggeligt. Bortset fra at jeg er rigtig meget i tvivl.

Jeg har igennem tiden haft flere veninder, som jeg har hængt ud med, men der var altid noget ved dem, som han ikke brød sig om. Så dem ser jeg ikke mere. Jeg har haft mange mandevenner, som jeg altid har haft en god kontakt til og har kunnet få en kop kaffe sammen lejlighedsvist, og det har været fint. Dem har jeg bare heller ikke mere. Jeg har altid gået meget i teater, til koncerter og været aktiv ude. Det gør jeg heller ikke mere.

Så kunne det lyde som om, at han er en bøddel, der forbyder mig at gøre ting, og at jeg er underdanig. Sådan er det slet ikke. Det er som om, det bare er sket med tiden, og så sidder jeg her efter dagens hændelse og kan se, hvor meget hans indre egentlig styrer alting.

Han har haft en sindssygt traumatisk opvækst. Uden tvivl. Med en voldelig far og seksuelt misbrug, og en opvækst som Jehovas Vidne i udlandet. Så han er ramt dagligt af dette og er nødt til at ryge hash 3-4 gange dagligt for at kunne fungere.

Jeg gør alt, hvad jeg kan for ham. Vi skændes aldrig og har altid talt rigtig godt med hinanden. Og jeg kunne også godt blive gift med ham, for han er så utrolig sød mod mig og behandler mig som det vigtigste i hele verden. Problemet er bare, at jeg har måttet kæmpe for at kunne gøre ting for mig selv, og ikke mindst for at kunne deltage i begivenheder med andre. Fx firmafester osv, – men jeg ender altid med at blive hjemme, fordi jeg ikke gider de humørsvingninger og problemer, han laver.

Han skifter fuldstændig i humør og vil have mig til at blive hjemme. Ofte har han også sagt, om han ikke må betale min billet til en koncert, – for at jeg så ikke har tabt noget på at blive hjemme. Og han vil ikke med, da han har det bedst med at være hjemme. Han spørger hver dag, om jeg elsker ham osv., og hvis jeg siger noget positivt til ham, vil han altid have mere og mere, så jeg skal forklare i dybden, hvorfor jeg siger de positive ting. Og så bliver det faktisk irriterende, fordi jeg altid skal forklare til hudløshed.

I dag var vi til et arrangement med vores fælles hobby. Jeg har solgt en del inden for dette, og har haft især 1 kunde, som jeg har talt rigtig godt med. Han skulle derned i dag og spurgte, om jeg kom. Min kæreste spurgte, hvorfra jeg vidste, der var dette arrangement. Den underliggende tone taler for sig selv. Jeg sagde, at det var min bedste kunde, som havde fortalt mig om det. Jeg er altid meget ærlig, så jeg skjuler intet. Da vi kom derned var han så indelukket og nærmest jaloux/indebrændt. Inden vi tog hjem igen, fik jeg øje på ham, som er min bedste kunde. Min kæreste gik bare ud, ville ikke engang vise respekt ved at sige hej. Vi tog ud at spise bagefter, og han var bare så trist/træls at se på, – som om jeg skal droppe alle mennesker for, at han er glad.

Jeg føler mig så meget i tvivl, om han overhovedet er god for mig i længden. At blive gift er sgu ikke for at blive skilt igen. Jeg har ingen tilbage udover min familie og kolleger. Jeg ser ingen i min fritid og går aldrig til noget uden ham (kun hvis jeg tager af sted alene eller med en, han har sagt god for, – men de er efterhånden ude af billedet). Og når han er med, er det altid meget kort, fordi han gerne vil hjem. Og så har han altid den der udstråling/attitude som om, der er noget i baggrunden.

Jeg vil bare gerne være glad, – jeg har lidt af en meget seriøs sygdom, som jeg var ved at dø af 2 gange. For bare 4 år siden blev jeg erklæret rask. Jeg er slet ikke til drama/pis og papir i min hverdag. Hvis jeg kan undgå problemer og situationer, der egentlig er ligegyldige, så gør jeg det. Jeg ved bare ikke, om det bare er mig, eller om det her er en, jeg skal passe på med at gifte mig med?


Svar

Hej

Tak for den positive tilbagemelding til vores brevkasse. Vi er glade for, at du tidligere har oplevet det hjælpsomt at skrive til os.

Er han den rigtige for dig?
Du fortæller, at du har planer om at blive gift med din kæreste senere på året. Dog er der nogle forhold omkring jeres relation, som gør dig i tvivl om, om han nu også er den rigtige for dig. Det kan jeg faktisk godt forstå.

Dit forhold til din kæreste har og har haft betydning for forskellige ting:

  • Du ser ikke længere dine tidligere venner
  • Du går ikke længere i teater og til koncert
  • Du ender generelt set ofte med at blive hjemme i stedet for at tage ud og opleve noget

Om din kæreste fortæller du:

  • Han er hashmisbruger
  • Han er jaloux
  • Han har ikke lyst til at være sammen med nogen, sammen med dig

Du fortæller også, at din kæreste faktisk er rigtig sød og god ved dig.

Hvis man stiller det lidt på spidsen, kan man sige, at din overvejelse går på, om plus-siden vejere tungere end minus-siden. Du spørger, om du skal passe på med at gifte dig med ham, så det vil jeg forsøge, at sige lidt om. I sidste ende, er det jo dig, der vil skulle leve med ham, så det er jo din beslutning. Jeg vil gerne tilslutte mig dine betragtninger om, at et ægteskab ikke bare er for sjov og skal tages seriøst. Derfor er der rigtig god grund til at tænke sig grundigt om lige nu.

Du lever ikke længere som dig selv, men som en anden
Min anbefaling er, at du skal passe rigtig meget på. I mit perspektiv kan det, at han er sød og rar, ikke opveje de negative ting. Jeg ser to store problemer i det, som du beskriver.
Det første er, at han måske nok siger og viser dig, at hen elsker dig. I virkeligheden synes jeg ikke, det ser ud som om, han gerne vil dig, som du er. Han vil dig kun, hvis du kan være og gøre, som han har behov for. Dvs. at du må pakke hele den selskabelige og sociale del af dig selv væk, for at være sammen med ham. Han vil gerne, at du vælger ham til, men han kræver indirekte og ved manipulation (fx ved at tilbyde at betale din billet), at du vælger alle andre mennesker i dit liv fra. Ved at gøre det, får han den betydning, at du kommer til at vælge noget af dig selv fra, for at imødekomme ham. Den kvinde han får, er med andre ord i virkeligheden ikke dig, men en helt anden. Jeg tænker ikke, at du i længden kan holde til at være en anden end dig. Den slags kan man blive syg af.
Det andet store problem jeg ser, er hans misbrug. En person i et aktivt misbrug sætter dagsordenen for en hel families liv. Lige nu sætter han dagsordenen for dig og ham. Forestil dig, hvis du engang skulle have børn med ham. Hvordan ville det være, at overlade dine børn til en skæv hashrygende far?

Din kæreste har brug for hjælp
Din kæreste har det tydeligvis rigtig svært med sig selv. Sådan er det oftest med mennesker med misbrug. De problemer han har, har han brug for at få hjælp til. Hashrygning løser ikke problemerne, men er i sig selv en del af problemet. Ved hashrygningen nedsættes evnen til at tænke klart, tage fornuftige beslutninger og få retning på sit liv. Den hjælp, som han har brug for, tror jeg ikke du kan give ham. Måske du vil kunne støtte ham, hvis han fik hjælp, men du vil ikke kunne hjælpe ham alene.

Du vil gerne være glad
Du skriver nederst, at du bare gerne vil være glad. Det synes jeg du skal holde fast i.
Hvis du tager afsked med din kæreste, vil du sikkert for en tid blive rigtig ked af det. Det skal du holde op mod den smerte, det ville være, at leve et langt ægteskab, hvor du kun udlever en del af dig selv, og hvor omdrejningspunktet er din mand og hans behov.
Jeg synes du skal vælge ham fra nu, mens tid er. Det tror jeg i sidste ende, vil gøre dig mest glad.

Jeg håber, at vores råd også denne gang er brugbart.

De bedste hilsner fra