Min kærestes chef
nedbryder hende

Spørgsmål

Klik for at vise/skjule

Hej

Jeg er en bekymret mand på 29. Min kæreste (samme alder) er ked af det næsten hver dag, hun kommer hjem. Hun blev for et år siden fastansat i et firma efter et par år som elev og har allerede fået et stort ansvarsområde.

Problemet er, at hendes kvindelige chef er en arbejdsnarkoman, der aldrig roser, og som nærmest bare forventer, at folk kan holde til at arbejde 16 timer i døgnet ligesom hende selv.

De er pt ved at skifte IT-system, hvilket gør, at alle i firmaet arbejder over. Min kæreste arbejder nu over 1-4 timer hver dag, hvor hun, pga. en anden kollegas sygdom, passer 1,5 kollegas bord oveni sit eget bord, som i forvejen er noget helt nyt. Hendes kollegaer er grå mus, som aldrig har turdet sige noget om den syge arbejdskultur, der hersker, hvor folk møder op, når de er syge eller har dårlig samvittighed, hvis de bliver hjemme. Min kæreste er meget samvittighedsfuld, så det nager hende, at hver gang hun sætter sig selv i forreste række, at chefen så ingen forståelse har for det. Hun har snakket med chefen uden held.

Jeg mener, at hun bør sige op, men det tør hun ikke, fordi hun mener at:

  1. Hun ikke vil kunne blive ansat, når hun er 29 uden børn (fordi de tænker hun snart bliver gravid).
  2. Hvis hun endelig skulle finde et job, så er ville hun have det ekstremt dårlig med sig selv, hvis hun efter kort tid blev gravid (vi har prøvet i et halvt år, men i så fald vil hun nærmest sætte det på pause).

Og her står jeg og har prøvet at sige, at det nok skal gå alt sammen. Hun bliver sur og ked, når jeg prøver at komme med løsninger og siger, at jeg ikke forstår det.

Er det virkelig så svært at finde job som kvinde i den alder?

Jeg mener, at hun holder sig selv i en pine. Så må børn jo komme i anden række, for hendes chef og det faktum, at hun er en udadvendt pige, som sidder i en afdeling, hvor der ikke bliver sagt et kvæk, kører hende psykisk ned.

Hvad gør vi? Hjælp.

Hilsen en fortvivlet og hjælpeløs kæreste 🙁

Svar

Kære du

Tak for din henvendelse! Vurderet på det, du skriver, er der ingen tvivl om, at du holder meget af din kæreste, og at du vil, at hun skal have det godt – og lad hende ikke være i tvivl om det! Og så bliver du sikkert også selv påvirket, når hun ikke har det godt. Du oplever ikke, at I står i en holdbar situation, så derfor har du brug for handling.

Lad mig først anerkende, at det lyder som et usundt arbejdsmiljø, din kæreste arbejder i. Det er ikke så underligt, at hun ikke bliver glad af at være der, når hun skal arbejde mange timer over, når hun føler forpligtelse til at sætte arbejdet først i sit liv, og når der ikke er noget socialt samvær på arbejdet. På baggrund af dette mener du, at hun bør sige op, men det lader ikke helt til at være din kærestes vurdering. Og nu spørger du, hvad I skal gøre.

Jeg kan ikke sige, om din kæreste skal sige op eller ej (eller om det er svært for kvinder på 28 år at få arbejde – det tror jeg afhænger af profession), men jeg vil komme med først et forslag til dig, og dernæst et forslag til, hvad I kan tale sammen om for at blive klogere på jeres uenighed om fremtiden.

Støtte til en presset kæreste

Jeg lægger mærke til, at du i dit brev til os skriver, hvad du mener, hun skal gøre. Det gør mig nysgerrig på, hvad hun mon siger til, at du mener noget om hendes situation. Jeg overvejer, om du mon kan støtte hende bedre end ved at mene noget om hendes situation og prøve at komme med løsningsforslag til hende? Jeg forstår godt, hvis det er det mest nærliggende for dig at ty til, men måske har din kæreste brug for noget andet? Har du spurgt hende om, hvad hun egentligt kunne ønske fra dig i hendes situation?

Jeg tror, at hvis hun skal sige op på jobbet, så er det nødt til at komme inden fra hende selv. Det er nødt til at være en beslutning, hun selv kommer frem til, er den bedste for hende og jer. Jeg kan godt forstå, at du håber, det er det, hun gør, men jeg tror, hun har brug for en anden støtte, indtil hun selv kommer frem til denne løsning.

Hvilken støtte taler jeg om? Hvis hun befinder sig på en arbejdsplads, hvor der ikke er tid til at tale sammen med kollegaer, og hvor hun ikke får plads til sine følelser og meninger, fordi hendes chef ikke er interesseret i dem, så tror jeg, du har en vigtig rolle i at være den ”kollega”, der lytter til hende, og som føler med hende, når hun synes, det er svært. Måske vil det gøre det nemmere for hende at tage på arbejde, fordi hun ved, at der er et frirum hos dig, når hun kommer hjem. Pas på med at blive endnu en ”chef”, der vil bestemme, hvad hun skal gøre, og hvad den rette løsning er.

Samtale om fremtiden

I forhold til at tale sammen om hendes fremtid på arbejdet og jeres fælles fremtid med hensyn til børn, har jeg her et par spørgsmål, I kan vende med hinanden eller lade jer inspirere af til en snak sammen. I er sikkert ikke enige, så giv jer god tid til at lytte til og anerkende hinandens holdninger.

  • Hvilke værdier er vigtige for jer ift. både job og familieliv? Hvordan stemmer værdierne overens med, hvordan I lever jeres liv lige nu? Hvordan kan I leve sådan, at det er det vigtigste, der får lov til at bestemme, hvad I skal gøre?
  • Hvorfor er det vigtigt for dig, at hun får et nyt arbejde? Er du bange for at miste noget af den kvinde, du elsker – at hun er udadvendt og glad, eller er der noget andet, der gør, at du har det stærke ønske? Hvorfor er det vigtigt for din kæreste at have sikkerheden i et job?
  • Hvor meget fylder ønsket om at få børn for jer? Kan det tænkes, at det påvirker jeres humør og samarbejde ift. jobbet?
  • Hvordan kan I støtte hinanden bedst muligt, nu hvor det er svært for jer begge? Hvordan har I indtil nu forsøgt at støtte hinanden?

Jeg håber, at mit svar på dit brev er en hjælp for dig og jer, og at I finder et godt samarbejde om jeres situation.

I ønskes det bedste,

Støt Parvis

Med MobilePay kan du nemt støtte arbejdet med din mobil. Ønsker du fradrag for gaven, skriver du blot dit CPR-nummer i beskedfeltet.

TAK for enhver gave!

Send til 94 907

Nomi Høeg Kristoffersen Psykolog

Se også:

Hans sexlyst er lav

Til brevkassen Hej Min kæreste er i gang med en udredning for ptsd (dårlig barndom), og derfor skulle han udfylde...