Min kæreste vil ikke have børn med mig

Spørgsmål

Fold ud

Vi begge bliver 32 i år. Vi har kendt hinanden i lidt over 3 år. Vi begge har et fint jobbet. Jeg har en gang lavet en abort for hans skyld, fordi det ikke var planlagt, for 2 år siden. Han sagde dengang, at vi sagtens kan få børn sammen. Hvilket jeg bare lyttede efter. Vi flyttede sammen 3 måneder efter. Vi bor sammen nu og har snakket sammen omkring med børn. Han sagde i starten, at han ikke var klar til at få børn, …. men så snakkede vi lidt videre til jeg har forstået ham, at han var usikker på mig, og han var alligevel klar til at være far og han vil gerne have, om det skal være mig, det er han usikker på. Jeg synes vi har det så godt sammen, vi har aldrig skændtes eller noget lignende før. Jeg har det godt med hans familie også. Det kan godt være , at jeg er udlænding og har boet her i kun 10 år. Jeg har været nærmeste husmor samtidig med, jeg har et fuldtidsjob. Han kan hellere ikke sige, hvorfor det ikke er mig, som skal have børn sammen ham. Er han måske bekymret om at have halv dansk halv asiatisk børn. …. Han har en gang spurgt om hvad jeg vil gøre hvis vores børn bliver mobbet i skolen på grund af udseende. Hvilket jeg synes er forkert at spørge om. Vi bor stadig sammen, vi fik snakket om det inden jul 2015. Vi har vores venner, da spørger hele tiden om, hvornår vi skal have børn. Jeg er meget ked af det indvenlig og jeg elsker ham så meget. Han siger også, at han elsker mig. Jeg tænker virkelig meget over, om jeg skal VENTE på ham til han bliver sikker på at have børn sammen med mig eller skal jeg bare GÅ min vej. Jeg er ked af det hver gang, når jeg ser børn. Selvfølglig vil jeg gerne have ham som far til mine børn. Men vi har planer om at købe en hund, når vi kommer hjem fra ferie.

Jeg vil gerne høre om hvad I synes om min situation…..

Mange kærlige hilsner


Svar

Kære kvinde

Tak for dit brev. Det lyder som om, du er meget afklaret med, at du vil have børn snarest muligt – og derfor føler dig tvunget til at vælge mellem at håbe på at din kæreste snart er klar til at blive far, eller forlade ham. Det er en vanskelig situation, du står i, og begge valg kan jo betyde, at der går længe inden du får et barn, som du så inderligt ønsker.

Når jeg læser dit brev, virker det umiddelbart til, at de ydre rammer er gode ift. at din kæreste og dig sammen vil kunne give jeres barn gode forhold at vokse op under. Jeg får også indtryk af, at din kæreste egentlig oplever sig klar til at blive far. Jeg bliver derfor nysgerrig på, hvad det er, der gør din kæreste usikker på, om han vil være far til dine børn. Jeg tænker derfor, det kan være en hjælp for både dig og ham, at I får mere klarhed over det. Du skriver, at han ikke selv kan sige hvorfor, og derfor tænker jeg, at I måske sammen kan være nysgerrige på, hvad der kan være årsagen.

Snak om bekymringerne
Du beskriver, at han muligvis kan være bange for, at jeres dansk/asiatiske barn kan blive moppet pga. sit udseende. Er det noget I har talt nærmere om? Måske kunne du spørge mere ind til, om det er tilfældet. Hvis han går med sådanne tanker, er det ikke ensbetydende med, at han selv er kritisk overfor dansk/asiatisk udseende børn, men måske nærmere frygter, at et barn, som han elsker ubeskriveligt højt, skal få negative kommentarer for sit udseende. Hvis din kæreste har den bekymring, er det vigtigt I får talt om det. Måske kan du fortælle, hvordan du selv oplever det at bo i Danmark og have asiatisk udseende. Vær ærlig og tal både om gode og mindre gode oplevelser, hvis du har haft sådanne. Uanset hvad I finder ud af, er årsagen til din kærestes tøven, er det vigtigt, at I tør tale ærligt om hvad I føler – også selv om det kan være rigtigt svært i denne situation, da det er meget følsomt. Men det er vigtigt I er ærlige – også selv om I ikke en enige. Vær nysgerrige på hvad hinanden føler og tænker om jeres situation.

Jeg kan meget godt forstå, at du bliver ked af det, når du ser andre børn, da det jo minder dig om præcis det, som du gerne vil have. Og når vennerne i bedste mening spørger hvornår I skal have børn, kan det også være svært ikke at blive ked af det. Mit bedste råd til dig er at tale med din kæreste om, hvordan du har det. Vær ærlig og beskriv overfor ham, hvordan du har det, og stil frimodigt de spørgsmål du gerne vil have svar på. Hjælp ham til at finde svarerne og vær forberedt på, at de svar han kan give ikke nødvendigvis er dem, du ønsker at høre.

Jeg ønsker jer alt det bedste.

Kærlig hilsen

Linda Engholm Bøytler Rahbek