Min kæreste har et negativt sind

Spørgsmål

Fold ud

Hejsa

Jeg har været i et forhold snart 10 år. Vi har 2 dejlige børn. Jeg synes altid vi har haft det meget tungt sammen. Jeg synes min partner har et meget negativt sind, og jeg har mine tanker om, at han kan have en form for angst.

Jeg har normalt altid været glad og livlig, men jeg kan mærke, energien er forsvundet. Jeg er ikke den person, jeg gerne vil være, og jeg har ikke det liv jeg gerne vil have.

Hvordan finder jeg svaret i mig selv om, om der er mere og kæmpe for?

Hvis det stod til mig lige nu, så var vi gået fra hinanden. Men nu er min kæreste gået til lægen og har fået henvisning til en psykolog. Skylder jeg ham, at han går i gang med det? Jeg tænker, hun jo også vil tale med mig på et tidspunkt. Men jeg ved ikke om jeg overhovedet vil fixe vores forhold. Jeg føler mig helt tom, og det eneste, jeg tænker på, er hvor godt jeg og børnene vil kunne få det alene.

Håber I kan hjælpe med et par klare tanker.

Venlig hilsen
A


Svar

Kære A

Tak for dit spørgsmål til brevkassen!

Det lyder som en svær situation, du står i. Du føler dig tom og tynget af dit forhold, og at forholdet har forandret dig i en negativ retning. Og du er nået dertil, hvor du føler dig overbevist om, at du og børnene ville få det bedre alene.

Nu spørger du, om der er mere at kæmpe for. Og du er i tvivl, om du vil kæmpe, og om du skylder din kæreste det.

Lad os starte med delen der handler om, hvorvidt der er mere at kæmpe for. Det kan være svært at afgøre på baggrund af de informationer, du har givet. Men jeg får ikke indtrykket af, at din kæreste har behandlet jer decideret dårligt? Men at han selv har haft det skidt, og måske derved har haft svært ved at opfylde rollen som kæreste og far på en tilfredsstillende måde. Du nævner selv muligheden for, at han kunne have angst.

Jeg ved jo ikke, hvordan du tidligere har adresseret problemet for din kæreste. Hvad har du mon sagt til ham, og hvordan har han reageret? I din proces kan du overveje de spørgsmål. Når du har givet udtryk for et behov, hvad har han så sagt eller gjort? Har han haft forståelse for dit synspunkt, har han prøvet at gøre noget for dig? Hvis du har opmuntret ham til at få hjælp, har han så afvist det?

Det lyder som om, at det, at du ville gå fra ham, har fået ham til at søge hjælp. Gad vide om han har været klar over, hvor svært det har været for dig at være i forhold med ham?

De spørgsmål kan være med til at afdække, om der kunne være mulighed for forandring. Hvis du kan sige, at du tidligere har forsøgt nærmest alt og der ingen forandring er sket, så kan jeg følge dig i at det er svært at forestille sig at tingene skulle blive anderledes denne gang. Men hvis du ikke har været tydelig i dit behov for forandring, så ja – så synes jeg, du skylder ham at han får muligheden for at gå gennem en proces.

Hvis du vælger at give forholdet en chance til, vil jeg opfordre dig til at blive helt afklaret med, hvad det er for et liv du drømmer om, og hvad det er for en person, du gerne vil være. Og tage det med i jeres fælles proces mod et anderledes par- og familieliv. Men også tænke i, om der er noget du selv kan gøre. Hvad er det, et liv uden din kæreste ville gøre dig i stand til? Og er det nødvendigt, at han ikke er der, for at du kan få det liv? Er det udelukkende din kærestes sindstilstand der har påvirket dig, eller kunne andre faktorer også have været med til at tage din energi og lyst?

En mulighed kunne være, at I tager en lille pause fra hinanden, hvor I hver især arbejder med jer selv, og jeres ønsker til hvordan livet skal udforme sig. At I hver især får lov til at mærke jer selv. Og at du bliver afklaret med om du har lysten til, og motivationen for at kæmpe. Kan du ikke genfinde den, så er beslutningen jo faktisk taget.

Jeg ved ikke hvor meget klarhed, det efterlader dig med. Men jeg håber at du har fået inspiration til din proces mod netop at få klarhed. Du kan overveje, om du ikke selv skulle tale med en professionel om dine overvejelser. At vælge om man skal gå fra hinanden eller blive sammen efter 10 år er en stor beslutning, særligt når I har to børn. Der er mange hensyn at tage i betragtning. Og lige nu er du rigtig træt. Så det at få støtte til at vurdere, om det, du baserer din beslutning på, er de følelser af uoverskuelighed, du har lige nu, eller om det reelt afspejler den historie I har sammen, kan være godt givet ud.

Jeg håber I finder en god vej frem for jer alle fire.

Med venlig hilsen