Min kæreste er i tvivl om vores forhold

Spørgsmål

Fold ud

 

Hej.

Jeg er en pige på 19 år, der lige for tiden har det svært med min kæreste på 23 år og ikke ved, hvad jeg skal stille op.

Vi har været sammen i lidt over et halvt år, og det har været det mest fantastiske halve år sammen. Vi elsker både hinanden og hinandens familier rigtigt højt og har desuden planer om at flytte sammen om nogle måneder. Vi er rigtig gode til at være os selv overfor hinanden, og har det generelt rigtig dejligt og sjovt sammen. Vi har aldrig været i tvivl om, at det skulle være os for altid.

For nogle måneder siden var vi i en periode, hvor vi skændtes tit over ligegyldige ting, hvilket tog hårdt på os begge to, og derfor fik vi en snak omkring det hele, hvilket hjalp rigtigt meget. Efter snakken har vi talt mange gange om, at vores forhold aldrig har været bedre. Vi har virkelig lært at sætte pris på hinanden og har lært at takle diskussioner og skænderier på den rigtige måde, så problemerne ikke bliver til større problemer, end de er.

Problemet er, at selvom vi har haft det så fantastisk sammen på det sidste, var vi til en fest for en uge siden hjemme ved ham, hvor min veninde spurgte min kæreste, om det var okay, at der kom to andre drenge på besøg, hvilket han sagde ja til. Selvom han havde sagt ja til min veninde, gik jeg efterfølgende flere gange over til ham, for at høre, om han var sikker på, det var okay, hvilket han også sagde ja til. Senere på aften havde jeg på fornemmelsen, at han var sur på mig, og derfor spurgte jeg ham, om der var noget galt. Han fortalte mig, at han var rigtig sur på mig over, at jeg overhovedet lod min veninde spørge ham, om de andre drenge måtte komme. Det var trods alt hans hus vi holdte festen i, så derfor tilbød jeg ham, at jeg kunne sige til drengene, at de skulle tage hjem. Han tog ikke imod mit tilbud, men begyndte i stedet at råbe rigtig meget ad mig, hvorefter han gik. Lige siden har vi ikke set hinanden.

Jeg skrev til ham dagen efter, om jeg skulle komme hjem til ham, så vi kunne få snakket ud om det hele, men han blev ved med at skrive til mig, at han ikke havde lyst til at være sammen med mig længere, og at han var sikker på sin beslutning. Nogle dage efter skrev jeg igen til ham, om det ikke var en god ide, at vi fik snakket ud om det hele, da jeg syntes, det var en dum ting at slå op over. Han fortalte mig, at han var blevet i tvivl i forhold til, om det skulle være os, og at han gerne ville snakke med mig, men at han ikke havde lyst til at se mig lige nu, da han ikke kunne kende sig selv i den måde, han opførte sig på overfor mig, og derfor havde brug for tid til at finde sig selv igen.

Hele situationen gør mig rigtig ked af det, og jeg føler mig magtesløs over ikke at kunne gøre noget. Han lovede mig blandt andet at skrive i går, da jeg fortalte, at det går mig meget på, men han skrev aldrig. Jeg ved, at han ikke er sur på mig. Jeg har nemlig snakket med hans ven, og han fortalte mig, at min kæreste er rigtig ked af den måde, han var overfor mig på, og at han ikke kan acceptere sin egen optræden. Jeg forstår bare ikke, hvorfor han ikke vil snakke med mig, at han ignorerer mig, og hvorfor han overhovedet er i tvivl, når han selv indrømmer, at jeg ikke har gjort ham noget?

Jeg tænker også bare, at hvis han virkelig ikke havde lyst til at være sammen med mig, havde han så ikke skrevet det til mig? Han ved også godt, at jeg stadig har nogle af hans ting – blandt andet hans husnøgle, så hvis han var sikker, havde han så ikke bedt om at få det tilbage?

Det skal også lige siges, at han har ikke noget imod at skrive med mig, sålænge vi ikke skriver om problemet eller “vores” fremtid, men han skriver stadig meget koldt.

Håber I kan hjælpe mig med, hvad jeg skal stille op.

Hilsen R


Svar

Kære R

Tak for dit brev, og for at du mærker efter og deler de følelser, du oplever i forbindelse med den situation, du og din kæreste står i.

Du og din kæreste lyder til at have været forelsket på en fantastisk måde, hvor I deler jeres inderste tanker og følelser med hinanden. Det er fantastisk at møde én, som man klinger med, og som man kan dele hverdagens op- og nedture med. Hvor er det dejligt, at du har oplevet det med din kæreste.

Den aften, du beskriver, lyder markant anderledes end resten af jeres fortælling, hvilket gør indtryk på jer begge. Jeg læser det, som om at du nu frygter at miste din kæreste, og er forvirret over hele forløbet og over din kærestes reaktioner. Man kan få mange idéer om, hvad der mon foregik og nu foregår i din kærestes tanker, men det er kun ham, der kan mærke og sætte ord på, hvad der egentlig fylder ham.

Du spørger, hvad du skal stille op. Det er et svært spørgsmål, fordi meget afhænger af din kæreste, da det er ham, som nu har taget styringen i jeres forhold. Han har taget en beslutning uden at inddrage dig, og giver dig ikke mulighed for at gøre fra eller til.

Din kæreste lyder chokeret over sin reaktion overfor dig, som er markant anderledes end, hvordan I ellers har behandlet hinanden. Han lyder til at være mere eller mindre i krise over sig selv og sit forhold til dig. Det er svært at håndtere, og han gør det ved at nægte at snakke med dig om hændelsen og jeres fremtid.

I den situation tænker jeg, at du ikke rigtig kan gøre andet end at være tilgængelig for ham – og i mellemtiden kan du tage stilling til situationen fra dit perspektiv.

  • Hvordan påvirkes du af din kærestes reaktion – både den aften til festen og efterfølgende?
  • Hvad skal der til, for at du nu kan være tryg i jeres forhold – og er din kæreste villig til at leve op til det, du måtte have behov for?

Jeg kan sidde med en frygt for, at du ikke mærker dig selv, fordi du vil gå langt for, at jeres forhold var som inden den aften til festen.

Ideelt set ender denne hændelse på samme måde som for nogle måneder siden, hvor I fik snakket konstruktivt om, at I skændtes for meget og efterfølgende kunne mærke, at den svære snak havde gjort forholdet mellem jer tættere. Men lige nu, kære R, står du lige midt i krisen, og slutningen på historien er endnu  ikke skrevet. Jeg håber for dig, at din kæreste åbner op for, så du må være med til at skrive jeres historie, og at den ender lykkeligt for jer begge – uanset hvad det indebærer.

De kærligste hilsner