Min ekskæreste gennem 4 år vil være venner

Spørgsmål

Fold ud

For et år siden slog min kæreste gennem 4 år op med mig. Det kom meget pludseligt. Han havde – med hans ord – ikke “kæreste-følelser” for mig mere. Han græd og græd, og jeg var derimod mere chokket. Han ønskede fortsat at være venner. Jeg var ulykkelig. Desperat for at få ham tilbage. Så jeg gik med til at ses. Flere gange, hvor vi sås, førte til kys osv. og de gange var meget kæresteagtige. Sådan varede det i 5 måneder. Indtil han sagde, vi sad fast. Vi ikke skulle kysse osv. Jeg følte, jeg blev slået op med igen. Men jeg er så ulykkelig forelsket, at jeg bare rejste mig. Igen. Og gik med til at ses som venner. Han sagde, han altid vil være tiltrukket af mig fysisk og psykisk, men vi sad fast. Vi aftalte at ses – og sås også en enkelt gang, hvor der ikke skete noget. Kun en kop kaffe. Vi aftale at ses igen.

Pludselig kontaktede han mig ikke i flere måneder. Før juleaften. Hvor han skriver glædelig jul. I mellemtiden er jeg kommet videre. Er begyndt at se en anden, og er glad igen – men da han skrev, blev jeg kastet helt tilbage. Han så mig i vores fælles hjemby i julen, men ignorerede mig flere gange. Min veninde spurgte, hvordan han havde det, og han svarede uhøfligt “du burde vide, hvordan jeg har det”. Små signaler der er underlige for mig. Siden jul har vi nu haft kontakt over SMS konstant i 2 måneder, og for nylig valgte vi at mødes til en kop kaffe. Det var så hyggeligt. Han udtrykte også dagen efter på SMS, at det var rigtig godt at ses og snakke igen. Vi har aftalt at ses igen snart. Jeg kan mærke, jeg har et håb om, at han savner mig. Jeg forstår ikke, han vil ses stadig et år efter han slog op. Men jeg kan også mærke, at jeg er helt tilbage igen, efter den kaffe, og tænker på ham. Håber. Den nye, jeg ser, er pludselig ikke så spændende mere. Og jeg er bare helt tilbage. Hvad skal jeg gøre? Spørge ham ærligt, hvorfor han pludselig ikke kontaktede mig, selvom vi havde aftalt andet? Se hvad han siger? Sige jeg ikke kan ses. Jeg savner igen. Jeg håber sådan, jeg kan få ham tilbage. Vi har haft er godt øje og kemi til hinanden i 7 år, og JEG føler, det nok skal blive os.


Svar

Kære du

Tak for din henvendelse til parvis.dk.

Hvor kan forelskelse, kærlighed og alle de følelser, der hører det til, være besværlige en gang imellem. Det lyder, som om du kører rundt i en rundkørsel, og ikke rigtig kan finde ud af, at få blinket af og komme videre. Samtidig lyder det også til, at du næsten har besluttet dig for, hvilken vej du vil ud af(?) Men alligevel er lidt usikker på om, det er den rigtige vej.

Du og din eks har kendt hinanden i ca 7 år. Du skriver, at I har haft god kemi, og et godt øje til hinanden i alle de år. I bliver kærester, men efter 1 år slår han op. Han er ked af det, du er chokeret (og ulykkelig). I bliver ved med at ses og er sådan “lidt kæresteagtige”, når I er sammen. Efter 5 måneder på den måde gør han det helt forbi. Han fortæller dog, at han nok altid vil være tiltrukket af dig både fysisk og psykisk. Efter nogle måneder, hvor du ikke hører fra ham, får du pludselig SMS fra ham, alligevel ignorerer han dig, når I mødtes. Nu har han så kontaktet dig igen, og I har skrevet en del sammen, og har mødtes. Og DU håber, tror måske, og føler at der er håb….

Jeg ved det jo ikke, men jeg forestiller mig, at han er din første store kærlighed. Og den første store kærlighed, vil altid være noget helt specielt. Man siger, at det er som fodspor i nyfalden sne. Sporene er så tydelige. Du har sikkert haft mange drømme og forestillinger om et fælles liv med ham. Så mange af dine fremtidsbilleder er bundet op på ham, og det som I sammen kunne skabe. Det er en sorg at sige farvel til disse drømme. 

Samtidig vil man ofte have tendens til kun at huske det dejlige, det berusende, det alt overvældende fantastiske og enestående, som man følte, oplevede og forventede. Lidt som at drysse “Hollywood-støv” over det hele.  Det giver et dejligt lys og glans over det. Det sætter sig spor og det kan være svært at opleve igen, fordi man netop har været der før. Der er nogle spor i forvejen. Lidt ligesom 1. skoledag. Den husker de fleste i detaljer, men de andre dage, som der var flere af, er mere udviskede.

Jeg er ikke ude på at nedtone dine følelser for ham, men blot at give et helikopter-perspektiv, og at nuancere det lidt. Jeg forestiller mig, at du allerhelst ser, at jeg giver dig “grønt lys” til at gå efter en ny start med ham. Det hverken kan eller vil jeg. Beslutningen er helt din. Jeg vil bare gerne give dig lidt stof til eftertanke.

Min første indskydelse var, at han godt nok har dig i sine hule hånd. Er det for groft sagt?

I har kendt hinanden i 7 ÅR, og han er helt sikkert ikke i tvivl om dine følelser for ham.  Eller måske blev han lidt i tvivl, da du begyndte at ses med en anden. Men det er han nok ikke mere. 

Han er muligvis i tvivl om egne følelser for dig, men om det handler om kærlighed til dig, eller om den bekræftelse han får, ved at du stadig drømmer om ham, kan jeg ikke sige. Og det ved han måske ikke en gang selv.  

Jeg kan være bekymret for, om du igen bliver svigtet. 

Du spørger, hvad du skal gøre. Jeg tænker, at tiden er til, at I begge tager ansvar, både for hinanden, men i høj grad også for jer selv. 

Vil jeg det her eller ej?  

Og det er ikke nødvendigvis en nem beslutning!!! Så mærk og tænk godt efter! 

Hvis I begge VIL, så skal det være 100%. Med det mener jeg, at det ikke skal være et øjebliks forblændelse, eller fordi man er bange for at såre den anden. I skal begge tage det ansvar at være oprigtige – også set på den lange bane. Det kærligste og mest respektfulde er at melde klart ud. Kærlighed og respekt for både sig selv og den anden. Det er så vigtigt, at I begge er helt afklarede. 

Hvis een af jer ikke kan/vil gå efter det 100%, så har I begge ansvar for at acceptere og respektere det. Hold jer på afstand. Giv ikke brændstof til håb og drømme hos den anden. Det er nemlig ikke særlig kærligt eller omsorgsfuldt.

Det lyder måske lidt som en kontrakt-forhandling, men jeg fornemmer din sårbarhed, fortvivlelse og håb, så det er en måde, hvor du kan sætte nogle grænser og passe på dig selv og dit hjerte. 

Jeg håber, du/I finder jeres vej gennem det. Og at det bliver med værdighed, kærlighed og respekt, uanset hvor det ender.

Alle gode og varme tanker til dig.