Mangler nærhed

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse.

Jeg er gift på 22. år (har dannet par i næsten 29 år).
Jeg elsker min mand, han siger, han også elsker mig. Han plejede at være god til at sige “jeg elsker dig” og andre søde ting og lige give en kram eller kys. Vi kunne også finde på at have sex midt på dagen. Jeg har rost ham over, at han var god til at vise sin kærlighed.

Men efter, han var indlagt på sygehus i knap en uge, er det stoppet. Det eneste kys, der er nu, er det jeg giver ham, inden jeg kører på job.
Han har ikke lyst til at lave ting sammen med mig. Før gjorde vi rigtigt meget sammen (arbejde udenom huset m.m.), han vender ryggen til, når vi går i seng. Vi plejede at holde i hånd/ ligge i ske eller andet.

Han er ikke til samtaler, så bliver han bare vred (har prøvet også uden anklage, hvor jeg tager udgangspunkt i min oplevelse af det).

Det er ikke ret nemt at holde til. Jeg bliver så ked af det. Er meget alene fordi han hellere vil gå i værkstedet (før var vi mere sammen).

Han havde en depression for 3 år siden, hvor der heller ikke var nogen kontakt, det kom så igen efter 2-3 måneder og det har gået godt siden (Han har ikke depression nu). Skal jeg bare vente og så håbe på, at nærheden vender tilbage?

Hvis jeg prøver at lægge en hånd på hans skulder eller ryg, afviser han mig. Så jeg er her bare og taler med ham, når han synes.
Er det bare mig, der har midtlivskrise ?


Svar

Kære spørger

Tak for din henvendelse!

Når vi læser dine beskrivelser, får vi fornemmelsen af, at du og din mand har tabt nærheden og kontakten til hinanden, og det er et rigtigt smertefuldt sted at stå, og det giver SÅ god mening, at du bliver ked af det og ikke synes, det er nemt at holde til!

Ofte er det den brudte kontakt, som smerter i parforhold – selvom man ofte umiddelbart kunne tænke, at det som smerter, snarere er konflikter, forskelligheder, manglende berøring eller andet.

I parforhold har vi ofte tre spørgsmål ”på spil”

  • Er du der for mig?
  • Betyder jeg noget for dig?
  • Kan jeg stole på dig/regne med dig?

Disse tre spørgsmål søger vi igen og igen svar på hos hinanden på forskellig vis, og svarene bekræfter kontakten imellem os som par.

Vi får oplevelsen af, at du også, på forskellig vis, søger svar på disse spørgsmål hos din mand, og at du har forsøgt dig med bl.a. berøring, kys, ros og invitation til samtale. Vi får også fornemmelsen af, at din mand, af en eller anden grund, ikke er i stand til at besvare de spørgsmål – lige nu.

Det kan der være mange grunde til. Du skriver bl.a., at han lige har været indlagt på sygehus…. at han ikke har en depression, men at han har haft en depression….  at han tidligere har haft lyst til nærhed og at gøre ting sammen, men ikke nu efter indlæggelsen….

Du ved ikke, hvad der er i spil for din mand lige nu. Og vi og du kan kun gætte, når han ikke ønsker at tale om det. Måske er han svækket lige nu, måske er han bange for at få en depression igen, måske er han kommet i tvivl om, om han er okay, som han er, og som han har det lige nu, måske føler han sig presset lige nu, måske…….

Det kan være alt muligt, og så længe I ikke kan tale om det, kan det være rigtig vanskeligt for jer begge at stå i.

Selvom du ikke – lige nu – kan få svar på de tre spørgsmål, og selvom vi godt ved, at det er et utroligt smertefuldt sted at stå, vil vi alligevel opfordre dig til at arbejde med spørgsmålene – blot som svar til din mand. Altså – at du i en periode ikke spørger ham, om han er der for dig, om du betyder noget for ham, eller om du kan stole på ham/regne med ham.

Hvis han er presset af noget, kan spørgsmålene komme til at virke appellerende og som yderligere et pres for ham. I stedet foreslår vi, at du flytter dit fokus til at vise ham – at du er der for ham (også selvom han ikke formår at være der for dig – lige nu) – at han betyder noget for dig (også selvom han ikke viser, at du betyder noget for ham – lige nu) – at han kan stole på dig og regne med dig (også selvom det virkelig er en ensom post du står på – lige nu.) Altså ikke vente og håbe på at nærheden vender tilbage af sig selv, men gå efter at vise nærhed/give nærhed som en ”gave” til din mand.

Og ja – vi er klar over, at det er en kæmpe udfordring og opgave, fordi du står så alene lige nu. Derfor vil vi også meget gerne opfordre dig til at søge samtaler hos en terapeut, så du har en, der kan lytte til dine frustrationer, din ked af det hed og alene hed, og en som kan opmuntre dig til at kæmpe videre for kærligheden imellem dig og din mand, lige nu hvor det virker, som om du står alene i den kamp.

Vi tror på, at kærligheden er sliddet værd, og håber og ønsker virkelig for jer, at nærheden og kontakten igen må finde veje tilbage til jeres ægteskab.

De allerbedste opmuntringshilsner