Løgn og tillid

Spørgsmål

Fold ud

 

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over et år nu. Inden vi blev kærester, datede vi i fem måneder. Min kæreste har aldrig, før han mødte mig, været vild med en pige/haft en kæreste. Han var derfor meget umoden på det punkt. Jeg selv har haft tre kærester og har gjort mig mange erfaringer med, hvad jeg søger.

I de første par måneder så vi kun hinanden maks en gang om ugen. Nogle gange kunne der gå to uger imellem. Efter to måneder havde vi set hinanden ca. syv gange. Festivalugerne starter, og jeg selv skal på Tinderbox, og han skal på Roskilde. Jeg spørger ham, inden vi siger farvel, om han mon har tænkt over, om han har lyst til at være sammen med andre, eller hvordan det hele lige står til? Jeg kan mærke på ham, at spørgsmålet skræmmer ham, men han siger, at hvis vi laver noget, så er det vel et tegn på, at det ikke skal være os… og mere snakker vi ikke om det. Da han går, bliver jeg ked af det, fordi jeg ikke føler, jeg fik en ordentlig afklaring, og jeg bliver usikker på, om han mon laver noget med andre. På Tinderbox kommer jeg selv til at give en fyr et tantekys.

Da min kæreste er på Roskilde, ringer han til mig og siger, at han savner mig, men samtidig kan jeg mærke, at der er noget galt. Han kommer hjem fra Roskilde, og vi ses dagen efter. Her hilser jeg på hans søster for første gang på facetime, og hun har åbenbart vidst om mig længe. Jeg er den første pige, han fortæller om til sin familie nogensinde. Dog har jeg konstant en følelse af, at der er sket noget. Den følelse tager jeg desværre med ind i vores forhold, og min kæreste bliver ved med at sige, at der intet er sket, bliver sur, giver mig skylden og siger, jeg skal tage mig sammen.

Her 1,5 år efter har han nu endelig bekræftet, at han den sidste dag på Roskilde lå i et telt med en pige, han kendte fra en grupperejse og kyssede med hende. Derudover havde han, den aften han kom hjem fra Roskilde, sex med en pige, der havde skrevet til ham på Instagram, da han var på Roskilde. Ingen af de piger sagde ham noget.
Han forklarer mig, at han på Roskilde kunne begynde at mærke, at han var vild med mig, at ingen havde fået ham til at føle sådan, som jeg gjorde, og at han ville se, hvad det kunne blive til med mig 100%.

Han havde altid troet, at han kunne styre, hvornår han skulle have en kæreste, og at det i hvert fald ikke skulle være der, og han var derfor bange for, om han var klar til noget seriøst, hvilke værdier han søgte, om han kunne finde ud af at være kæreste. Han var også bange for, om han en dag ville kigge tilbage og føle, at han ikke “havde løbet hornene af sig” = meget forvirret! Han havde derfor den umodne tanke, at hvis chancen bød sig, så TROEDE han, at det var en NØDVENDIGHED bare at gøre det, selvom at han kunne mærke, at han på INGEN måde havde lyst til andre.

Tankerne omkring en kæreste skræmte ham meget. Da hende pigen så kom hjem til ham, kunne han mærke, at det var helt forkert, men tænkte, at han blev nødt til at gennemføre det, så han med 100% sikkerhed ikke i fremtiden ville føle, han ikke havde løbet hornene af sig. Da de havde været sammen, fortrød han SÅ meget. Han blev sur på sig selv og pinlig over, at han overhovedet havde den tanke, at det måske var en nødvendighed, når det absolut ikke var det. Han kunne mærke, at det ikke sagde ham noget, og han jo bare ville have mig. Derfor valgte han ikke at fortælle mig det, fordi han var så bange for, at han ville miste mig. Der har ellers ikke været noget negativt i vores forhold, og vi er det bedste match i min optik.

Mit problem er, at jeg føler, det var mig, der ikke var god nok dengang, og jeg er bange for, at hans forklaring, om at han troede, det var en nødvendighed, ikke er reel? Mine forældre og nogle af mine veninder tror på ham, fordi han aldrig har haft en kæreste før og ikke vidste bedre og var forvirret over sig selv. Tror I på, at han kun havde sex med hende, fordi han troede, at det var en nødvendighed, og at han så virkelig fandt ud af, at det var det dummeste, da han var i det? Jeg er bange for, at det var, fordi han havde lyst til at lave noget med andre end mig, og at jeg manglede noget.


Svar

 

Kære du

Tak for din henvendelse! Det er forståeligt, at det er hårdt at få sin anelse bekræftet efter 1,5 år, når du fra starten har haft mistanken. Du har skrevet ’tillid’ som emne, og jeg forstår godt, hvis hans melding har slået revner i din tillid til ham. Jeg håber, at jeg kan hjælpe dig, selvom jeg ikke på magisk vis kan gøre det hele godt.

Du og din kæreste har været i et forhold i over et år, og jeg har indtryk af, at I har det rigtig godt sammen, indtil han har fortalt det her. Du havde allerede en mistanke efter Roskilde for 1,5 år siden, men han har benægtet, at der var sket noget indtil nu. Nu har han så afsløret, at han på Roskilde har kysset med en bekendt, og at han efter Roskilde har haft sex med en fremmed. Han forklarer det med, at han var forvirret i forhold til dig og følte det som en nødvendighed at ”løbe hornene af sig”. Efterfølgende fortrød han, og han valgte at holde det skjult for dig, fordi han var bange for at miste dig, hvis han var ærlig.

Jeg kan virkelig godt forstå, at du har det svært med det! Jeg tænker, at det vigtigste er at genopbygge tilliden mellem jer. Det er hårdt at finde ud af, at han har holdt sandheden tilbage i hele jeres forhold. Du beskriver, at du er bange for, at han gjorde de ting, fordi ”du manglede noget”. Jeg kan godt forstå bekymringen. Samtidig kan du prøve at tænke på, at I det seneste år, hvor I har været kærester, har han valgt dig til og alle andre fra, ligesom du har gjort over for ham. I vil gerne have hinanden, og du skriver, at I er et rigtig godt match. Dine forældre og veninder vil dig det bedste, og de tror på, at han ville dig, men at han gjorde det pga. sin forvirring. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg kan samtidig ikke forestille mig andet, end at han virkelig gerne ville dig, for det har han efterfølgende vist ved at blive kærester med dig og endda en kæreste, du ellers har haft det rigtig godt med. Igen handler det om tillid.

Det er vigtigt at have tillid til hinanden og tro på, at den anden vil én. Den tillid har I brugt lang tid på at opbygge, men med hans afsløring er tilliden gået lidt i stykker. Det tager tid at genopbygge. Det kan kræve, at han gentagne gange bekræfter dig i, at det er dig, han vil have, og det må du godt bede ham om. Uanset hvilken forklaring, der er rigtig, så har han fejlet ved ikke at være ærlig over for dig. Jeg ved ikke, om du kan genkende dig selv i det, men jeg overvejer, om ikke løgnen er mere skadelig for jeres forhold end selve det, han har gjort? Roskilde er længe siden, men løgnen har stået på indtil nu. Hvis du kan genkende dig selv i det, kunne det være en mulighed at snakke med ham om det med den vinkel: at du har svært ved, at han har løjet for dig helt indtil nu. Så må I snakke om, hvad I kan gøre sammen for at starte med at genopbygge tilliden mellem jer.

Du skriver, at du kyssede kort med en anden fyr på Tinderbox. Jeg ved ikke, om du fortalte dette til din kæreste, men uanset om du fortalte ham det eller ej, så kan du måske overveje, om du også var bange for at miste ham ved at fortælle det? Hvis du kan genkende den frygt, så kan det måske hjælpe dig med at tilgive ham for det. Det er stadig forkert, at han har løjet for dig, men hensigten har været, at han ikke ville miste dig. Hvilket jeg igen tænker må betyde, at han rigtig gerne vil dig.

Jeg håber, at I får snakket det godt igennem, og at han må få vist dig, at det er dig han vil have og dig, han vil kæmpe for. Det kan godt tage tid, før du har fuld tillid til ham igen, men det lyder også, som om at du rigtig gerne vil ham og jeres forhold. Måske kan du også blive inspireret af at læse denne artikel om tilgivelse, og om hvordan man kommer videre efter et tillidsbrud. Jeg håber, du kan bruge nogle af mine overvejelser.

Endnu en gang, mange tak for din henvendelse! Du er altid velkommen til at skrive til os igen.

De bedste hilsner