Langdistanceforhold i nyt forhold

Spørgsmål

Fold ud

 

Hejsa Parvis

Vi er et par på 21 og 23 år gammel, som har snakket sammen i over 6 måneder, hvor det derefter er blevet meget seriøst og er nu et lykkeligt kærestepar. Dog er vi så uheldige, hvilket vi vidste, at vi hver især bor i hver sin by. Aarhus og København. Dette har vi altid vidst. Dog er vi glade og enige om, at efter et år så flytter den ene eller den anden over til den ene (Grundet studie er vi låst pt). Dvs. vi har cirka 8 måneder, hvor vi skal pendle. Lige nu ses vi næste hver weekend, selvom en af os skal arbejde eller noget med vennerne, ellers så deltager vi i de ting, den anden nu skal – hvilket er en god ting. Problemet er dog, at min kæreste siger, at hun er en tryghedsnarkoman, hvilket gør \’farvel\’ om søndagen og nogle af de andre hverdage ekstra hårde for hende, fordi jeg ikke er i nærheden. For at mindske dette snakker vi tit sammen i telefon og har kontakt til hinanden hver dag – det glæder os begge. Selvom det er en periode. vi skal pendle og være fra hinanden, så er det ekstra hårdt for hende. Vi prøver at være åbne og sætte ord på vores følelser over for hinanden, dog ved jeg ikke altid, hvad jeg mere kan gøre, når hun kun siger, at hun er en tryghedsnarkoman og det er grunden til, hun får det skidt til tider. Jeg vil hende bare det bedste, men til tider føler jeg, at jeg ikke har nogle værktøjer til at mindske de dårlige dage for hende. Vi gør begge alt for at mindske det. Jeg vil dog håbe på, at vi begge fik værktøjer til at kunne afhjælpe problemet. Problemet opstår altid ved farvellet om søndag + en enkelt hverdag i ugen. Kort og godt vil hun have mig ved sin side hele tiden, og at jeg er der hele tiden, men pga. distancen og studie, er det ikke muligt de næste 8 måneder. Hvad kan jeg eller vi gøre for at få mindsket disse situationer?

Når vi er sammen i weekenderne, så er det meget intenst med en masse kærlighed, hygge, mad, bio, zoo og andre ting vi kan lave. Så farvellet er ekstra hårdt om søndagen.

OBS: Jeg føler ikke, det går ud over forholdet, da vi snakker godt om fremtiden, nuet, og hvad der alt kan gøres. Vi giver begge to hinanden plads, og vi har en god kommunikation. Men man er bare bange for at miste hinanden pga. 8 måneder, især mig, da hun synes 8 måneder er ekstra lange pga. de dårlige dage, hvor der er ekstra savn. Kærligheden fra vores begges sider er kæmpe stor, ingen tvivl der!

Håber I forstår min tvivl og kan hjælpe mig/os.

Mvh


Svar

Kære du (og jer),

Tak fordi du skriver og deler din tvivl, tanker og refleksioner med os. Det er et sejt og vigtigt skridt, du tager, når du skriver for at bede om hjælp. Jeg kan godt forstå din tvivl, og derfor er det også helt forståeligt, at du (og I) har brug for råd og værktøjer, som kan hjælpe jer til at mindske det svære farvel og den distance, som er mellem jer de næste 8 måneder. Jeg vil enormt gerne hjælpe, give råd og vejlede jer i den retning, som jeg tænker er den bedste for jer, selvom jeg selvfølgelig (og desværre) ikke kan komme med et endegyldigt svar på jeres spørgsmål. Jeg håber bare, at nogle af de tanker og refleksioner, der dukker op hos mig, når jeg læser det, du skriver, kan vejlede jer i den rigtige retning. Når jeg læser dine tanker, er det enormt tydeligt for mig, at du vil din kæreste det bedste. Det er tydeligt, at I elsker hinanden, og at I begge sætter pris på jeres forhold til hinanden. Derfor har I også allerede forsøgt at mindske det svære farvel om søndagen ved ofte at snakke i telefon sammen og ved at have daglig kontakt, som du selv skriver. Det er enormt fedt, at I allerede har forsøgt at imødekomme hinandens behov for at gøre det lettere for jer begge.

Tag et valg

Men selvom I har forsøgt at mindske det svære farvel, hører jeg dig også sætte ord på, at der stadig er store bekymringer, som fylder. En af dine bekymringer er, som jeg læser det, at du er bange for at miste hende. Du skriver, at det særligt er dig, der har denne bekymring, fordi din kæreste synes, at de 8 måneder er ekstra lange på grund af de dårlige dage med ekstra savn, som hun oplever. Min erfaring siger mig, at det kan være enormt hårdt at bekymre sig for at miste den anden. Jeg har lyst til, at dén bekymring skal blive mindre i dit hoved, og derfor vil jeg råde jer til, hvis ikke I allerede har gjort det, at tage en god, åben og ærlig snak omkring den bekymring, du går med. Snakken skulle gerne give dig en afklaring i forhold til, om du egentlig har grund til at bekymre dig for at miste hende. Denne afklaring kan for eksempel opstå ved, at I tager et valg. Min oplevelse er, at et langdistanceforhold fungerer bedst, når begge parter har taget et afklaret valg om at vælge hinanden til, selvom den næste tid (8 måneder i jeres tilfælde) kan blive hård. Valget, tror jeg, kunne give dig mere ro.

Råd til din kæreste

Jeg har også lyst til at give et par råd til din kæreste, som synes, at de næste 8 måneder kan være særligt svære, fordi det gør ondt at sige farvel om søndagen, som du skriver – og fordi der kan være hårde dage med savn. Jeg har lige lyst til at skrive, at jeg simpelthen føler sådan med hende, fordi jeg selv har haft de samme følelser af savn, som du beskriver, hun kan have. Dérfor har jeg lyst til at foreslå hende at søge hjælp og tryghed hos nogle mennesker, som er omkring hende i hendes hverdag, når du ikke er der. Det kan være en veninde, en forælder, en søster/bror eller en helt fjerde. Jeg oplevede i hvert fald bare selv, at det kan være rart at søge tryghed hos andre end ens kæreste, når man lever i et langdistanceforhold; det kan være rart at ”udfylde” den tomme plads, som du efterlader i hende, med nogle andre. Forstå mig ret – I skal ikke glemme hinanden og udfylde hinandens pladser som sådan; men jeg tror på, fordi jeg selv har erfaret det, at det kan være rart at opdage, at der er andre mennesker, som kan støtte og hjælpe, når ens kæreste er langt væk. Samtidigt med at I naturligvis skal blive ved med at have daglig kontakt, fordi det også er en enormt god idé – og en tryghed at have. Jeg har bare lyst til at opfordre din kæreste, og dig også, til at fokusere på hinanden i weekenderne, hvor I er sammen, og fokusere på de andre gode og rare mennesker, som er omkring jer i hverdagene, når I er langt fra hinanden – uden selvfølgelig at glemme hinanden. Der kommer jo, hvilket I begge kan have jer for øje, en dag, hvor I, som du skriver, gerne vil flytte sammen; dén dag kan i forventningsfuldt glæde jer til, imens I nyder den tid, I har lige nu, hvor I særligt har tid til at pleje de andre relationer, I har.

Jeg håber, mine tanker og refleksioner kan lede jer et stykke videre på den rette vej.

De bedste tanker og hilsner