Konflikter efter utroskab

Spørgsmål

Fold ud

Kære Parvis

Har sådan brug for hjælp, -mødte manden i mit liv for ca 5 år siden. – Jeg er 45 og han 10 år ældre, vi var begge gift men blev hurtigt skilt og flyttede sammen. På et tidspunkt savnede min mand nærvær og intimitet og det blev til en konflikt, som vi ikke formåede at løse. Det resulterede så i, at jeg for godt et år siden fandt ud af at han havde en affære igennem 3 mdr, – kun sex ingen følelser (siger han). Den han havde en affære med henvendte sig til mig og fortalte mig om det. Jeg konfronterede ham, og først benægtede han men hurtigt. Herefter gik han til bekendelse og fortalte mig alt, jeg spurgte om (han skånede ikke sig selv).

Jeg har gået i terapi, vi har gået nogle få gange i parterapi, – og han går nu i terapi fordi utroskab har været et tema i hans liv.
Problemet er nu mig. – Jeg tør ikke/kan ikke finde tilliden igen, – stoler ikke længere på ham, er uhensigtsmæssigt vred (over små ting) og kan ikke finde ud af at tilgive ham.
Jeg ved at han angrer at have løjet og bedraget, – at han elsker mig højt, – men jeg er helt låst fast, – føler mig SÅ svigtet.
Nu hører vi ikke længere, hvad hinanden siger, og hører kun bebrejdelser og vrede mellem linjerne….
Hvad kan man dog stille op?


Svar

Kære spørger

Tak for dit spørgsmål. Jeg er oprigtigt ked af at høre om den svære situation, du står midt i, hvor din mand har været dig utro og du nu ikke kan finde tilliden til ham igen. Det lyder som om, du har analyseret jeres situation meget igennem, at I har haft en del professionel hjælp inde over, og alligevel er det fortsat meget svært.

Tilgivelse
Du skriver, du ikke kan finde ud af at tilgive din mand, men jeg tænker, at tilgivelsen er essentiel. Derfor har du et valg, du skal træffe forud for de næste ting, jeg kommer til at skrive om. Når jeg beskriver det som et valg, er det fordi, det ikke er let at føle sig frem til, om man kan tilgive. Når man står midt i sit livs mareridt og er såret – ud over alt, hvad man nogensinde har prøvet – kan det at tilgive virke helt uoverkommeligt. Hvis du føler, at det rent faktisk er uoverkommeligt at tilgive, og at du ikke orker at kæmpe mere, så kommer I aldrig til at finde hinanden igen – og det vil være forståeligt, for du er blevet svigtet.

Hvis du måske nok føler det uoverkommeligt, men du beslutter dig for at tilgive og at du vil arbejde med mistilliden, så kan du og din mand starte med det arbejde, jeg har skitseret i det nedenstående. Tilgivelsen fjerner ikke følelserne, men den giver mulighed for at kigge fremad i stedet for bagud. Det er et valg, du skal tage – når du har mærket efter i dig selv – og måske vendt det med en psykolog.

Fælles forståelse vigtig
Hvis du beslutter dig for at tilgive, og det derefter skal lykkes jer at komme godt videre – sammen – så tænker jeg, det er vigtigt, I får en fælles forståelse for jeres situation, som gør, at I kan agere mest hensigtsmæssigt fremadrettet. Jeg ved ikke, hvad I har snakket om med parterapeuten, men her er lidt tanker fra mig.

Jeg hæfter mig ved, du beskriver, at din mand var dig utro i en periode, hvor I ikke formåede at løse en intimitetskonflikt, at han benægtede men endte med at tilstå uden at skåne sig selv og at efter terapi, så er det nu dig og din reaktion, der er problemet. Det lyder som om, du undskylder din mand lidt, og i hvert fald tager din del af ansvaret også. Jeg vil minde dig om, at lige meget hvor svære konflikter eller udfordringer, man står overfor i et ægteskab, så giver det aldrig ret til, at man svigter partnerens tillid og er utro. Selvfølgelig har begge parter ansvar for at bidrage til at løse konflikter. Men det var din mand alene, der tog beslutningen om at være utro og som svigtede sit troskabsløfte til dig.

Når jeg minder dig om dette, så er det fordi, at denne måde at tænke på faktisk også legitimere de følelser, du står tilbage med; det giver dig ret til at være vred, såret, ked af det, frustreret eller hvad du måtte føle, og det giver dig ret til at have mistet tilliden til ham. Det er faktisk naturligt, at du har det sådan ovenpå utroskaben.

Hvis din mand og du begge kan være enige om at se jeres situation på denne måde, så giver det jer mulighed for at arbejde med mistilliden. Hvis I fortsat ser din mistillid som værende forkert, så tænker jeg ikke, I kan tage jer de forholdsregler, som jeg mener, skal til, hvis I skal komme ud af jeres krise.

Lang vej ud af krisen
Hvis I når til sådan en fælles forståelse, har I taget første skridt, men der er stadig lang vej ud af jeres krise. Selvom du virkelig ønsker at arbejde på tilliden til ham, så er du blevet ekstremt såret. Det vil gøre ondt længe, og det vil altid være en del af jeres historie. Dette skal din mand også acceptere og forstå. Han skal ikke skåne sig selv, men forvente, at du kan have brug for at tale det igennem igen og igen. Og han skal være villig til at gøre, hvad der skal til, for at du føler, du kan komme til at stole på ham igen. Det kan fx være, du har brug for at have adgang til hans telefon og computer, så du kan føle dig tryg ved, at han ikke kommunikerer med nogen, uden du ved det. Eller du har måske brug for meget klare aftaler en periode ift. hvornår han er hvor og med hvem, og at han ringer og tjekker med dig, så du ved, han har talt sandt – eller hvad end, der kan gøre dig tryg. Lige meget hvad, så er det forventeligt, at det bliver en lang proces, og den kommer til at koste megen energi fra jer begge, bare for at få rettet op på mistilliden.

Derudover skal I lige så langsomt prøve at nærme jer hinanden igen, sætte tid af til bare at være sammen, til at snakke, til at gå ture sammen, til at få opbygget en relation igen. Dette kalder også på megen, megen tålmodighed.

Jeg håber, at mine tanker kan være hjælpsomme ind i din ulykkelige situation, og jeg ønsker dig alt det bedste ind i de svære valg, du skal træffe og det arbejde, der ligger foran dig og jer.

Kærlig hilsen