Svært ved kommunikation og nærhed

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse

Jeg har kommet sammen med min kæreste lidt over 3 år og vi har haft de samme problemstillinger igennem vores forhold. Det drejer sig generelt om intimitet og kommunikation. Min kæreste og jeg har sjældent sex sammen ca en gang hver 3/4 måned hvilket ikke er særligt meget for mig, mange gange bliver jeg heller ikke opfyldt af det sexuelle når vi er sammen, men det er ikke så vigtigt. Sex er ikke noget vi taler om, undtagen når jeg har behov for at prøve at få det til at fungere. Min kæreste siger han har problemer med det intime og jeg er blevet afvist af ham ved at han drejer sig om på siden, spørger om vi ikke skulle sove, tager mine hænder væk eller siger at det jeg gør føles grænseoverskridende. Jeg har selv været i et forhold før hvor min kæreste var meget vild med sex, vi havde det hver dag, men jeg overgav mig også tit, så jeg prøver at forstå min kæreste og lade ham være, hvis jeg kan fornemme det ikke skal være.

Min kæreste besøger næsten aldrig mig, da han ikke kan lide der hvor jeg bor, og han vil ikke have børn- noget som jeg går og tænker over og føler en lille lyst til. Han besøger mig sjældent, men jeg besøger ham i stedet. Hos ham har vi adskilte senge, og jeg er blevet placeret ovre i et hjørne, så min seng ikke er ved siden af hans. Når jeg besøger ham, er han meget på computeren også selvom vi har aftalt at skulle noget, kan der godt gå en time mere før vi kommer afsted og jeg føler tit, at skærmen er en hindring i at snakke med ham. Han bor desuden sammen med andre, så der er ikke så meget privatliv. Jeg har følt mig meget alene i vores forhold den sidste tid, og har prøvet at snakke med ham om det, men jeg tror ikke han forstår mig. Han forstår ikke at jeg har brug for at vi har mere intimitet. – Det behøver ikke være sex, men bare at holde i hånd og gå en tur fx, men jeg vil også gerne have, at sengen er henne ved hans, og vi kan lave pudekamp, læse en bog sammen eller udforske hinandens kroppe. Jeg tænkte forleden på at jeg slet ikke kunne huske, hvordan det var at have sex med ham, hvilket gjorde mig ked af det.

Jeg holder af ham, men synes det er svært at kommunikere og få ham til at forstå en smule af hvad jeg også tænker. Han bliver meget ked af det, når vi tager dette emne op og vi kan ikke finde nogen løsning, når vi snakker sammen, selv om jeg siger det, som jeg netop har fortalt, og prøver at få ham til at forstå at det er nogle behov jeg gerne vil have vi løser sammen og ikke deciderede krav. Jeg er måske heller ikke den bedste til at holde fast i mine behov, når vi snakker, da jeg hurtigt får en følelse af, at jeg skal trøste ham og så lukker ned for mine egne ønsker/følelser om at snakke med ham om situationen. Jeg tror ikke min kæreste vil i parterapi, jeg selv har været i terapi i mange år pga familieomstændigheder og er kommet ud på den anden side nu. Hos terapeuten har jeg også snakket om situationen med min kæreste, men jeg har ofte accepteret vores samliv. Jeg savner dog noget dybere, og det er så svært at fortælle uden at min kæreste misforstår, eller vi bliver kede af det, eller vi slet ikke får lavet om på noget. Jeg snakkede med min kæreste så sent som i forgårs om disse ting. Jeg rykkede sengen hen ved siden af hans, og ved aftenstide sagde han, at det var nemmere jeg lå ovre i hjørnet, så han kunne komme forbi da der var et skab ca 40 cm fra sengen og alt hans tøj lå på gulvet. Jeg opfatter det så som at han siger til mig, at han hellere vil have sit tøj liggende på gulvet end at jeg ligger ved siden af ham. Det bliver jeg ked af og jeg føler mig ensom. Jeg tænker dog tit, at det ikke hjælper at snakke om tingene, at der ikke sker noget. Måske er jeg ikke så modig.

Mon der er nogen “formel” på bedre kommunikation mellem os? Vi er begge over 30- min kæreste ældre end jeg. Han er min anden kæreste og længste forhold.


Svar

Kære kvinde

Efter at have læst dit spørgsmål sidder jeg tilbage med tanken om, hvor vigtig fortrolighed og intimitet er i et forhold. Som du også skriver, behøver det ikke være sex, men det at man har en fortrolighed og intimitet, som er dybere, end den man har med nogen anden. Det er derfor helt naturligt, at du oplever dig ensom i jeres forhold, når du mangler disse elementer. Som du skriver, har du mange gange forsøgt at tage snakken, men da det ikke har hjulpet, er det klart, du oplever det ikke nytter noget. Min erfaring er dog, at kommunikation er afgørende for et sundt og godt forhold.

Rimelige prioriteringer?
Du beskriver, at kommunikation og intimitet har været et problem for jer hele vejen gennem jeres 3 år lange forhold. Som jeg læser dit brev, er det ofte/altid dig der tager snakken om jeres forhold op – og dig der ender med at skulle trøste din kæreste. Du beskriver, at du føler dig ensom, og oplever at han prioritere en del ting over dig: plads til sit tøj, tid ved computeren, at være i sin egen lejlighed frem for din. Som du også selv skriver, kan man ikke stille krav, men omvendt tænker jeg, det er rimeligt at stille spørgsmålstegn ved hans prioriteringer. Du kan prøve at fortælle ham, at det er din oplevelse, at han prioritere mange ting over dig – giv ham gerne konkrete eksempler. Så kan han forholde sig til, om det er rigtigt eller ej, Hvis han ikke mener, at han prioriterer disse ting over dig, kan du fortælle ham, at du har behov for at mærke det i handling og ikke blot i ord. For at undgå at en sådan samtale bliver til en konflikt, er det altid en god ide at ”holde bolden på egen banehalvdel”. Med det mener jeg, at du fortæller ham din oplevelse af en situation – så konkret som muligt og tydeliggør at det er din oplevelse af situationen. Derefter kan du fortælle, hvad det gør ved dig – hvad det får dig til at føle om dig selv, om ham og om jeres forhold. Derefter kan du komme med nogle konkrete ønsker til din kæreste: jeg ville ønske at du… for det ville betyde … for mig. På den måde får du fortalt om din oplevelse, hvad det gør ved dig og hvad du ønsker af din kæreste – uden at kritisere eller dømme ham. Derved får han noget at forholde sig til samt mulighed for at fortælle sin version. På den måde kan en svær samtale få struktur, og man undgår at blive anklagende og bebrejdende.

I brevet beskriver du, at din kæreste giver udtryk for, at det er ham, der har problemer med det intime. Ved du/han selv hvad årsagen er hertil? Jeg bliver nysgerrig herpå, da jeg også bider mærke i, at han beskriver det grænseoverskridende at have fysisk kontakt. Jeg tænker, det vil gøre en kæmpe forskel – både for din kæreste og for jeres forhold – at I er nysgerrige på, hvad der er årsagen hertil.

Bevar modet
Til sidst har jeg lyst til at kommentere din bemærkning om at være modig – for det synes jeg, du er! Det er netop modigt at tage snakken op, at stå ved hvordan man har det – fordi det er så vanskeligt, og man kan være bange for at såre både sig selv og sin kæreste. Men det er absolut væsentligt at overveje, hvad der giver energi og glæde ind i sit forhold, og hvad der dræner forholdet for kærlighed. Det er vigtigt, at begge parter vil tage del i denne afstemning, så man ved hvad den anden ønsker og forventer, og man også ved, hvordan man kan opfylde den andens ønsker. Samtidig tvinger man også sig selv til at være bevidst om, hvad man selv ønsker sig af sit forhold, og hvad man er villig til at give afkald på.

Jeg håber, at I sammen kan finde en måde at få klarhed over jeres forhold på, så I får en relation, hvor I begge kan være trygge og nyde hinandens selskab.

De bedste hilsner

Linda Engholm Bøytler Rahbek