Kan jeg elske ham igen?

Spørgsmål

Fold ud

Kære brevkasse

Min kæreste og jeg har været sammen i et år, og vi bor sammen. De første 7-8 måneder af vores forhold var der meget jalousi fra min side, bl.a. fordi han var mig utro og skrev med andre piger, fordi han lige skulle vænne sig til at være i et forhold. Efter utroskabet gik det op for ham, at han kun ville mig, og han ændrede sig betydeligt dér, og jeg fik nogenlunde tillid igen. Problemet er, at i starten af vores forhold elskede jeg ham virkelig over alt på jorden – har aldrig prøvet at være så forelsket før. Vi havde et fanstastisk sexliv. Han er stadig forelsket i mig, men den sidste måneds tid er jeg begyndt at føle mindre og mindre, og i dag føler jeg mig helt Tom for følelser. Har ikke lyst til sex, hverken med ham eller andre, så jeg gør det af pligt. Vil bare så gerne være sammen med ham, og det piner mig, at jeg er følelsesløs, og jeg ikke kan give ham det han kan give mig.

Håber I kan hjælpe.
Hilsen J

 


Svar

Kære J

Mange tak for din henvendelse! Jeg synes det er sejt, at du ser problemerne i øjnene og kæmper for dit forhold, for det viser, at du trods de manglende følelser ved, at der er noget mellem jer, der er værd at kæmpe for.

Desuden synes jeg, det er flot, at I har fået opbygget tillid igen efter din kærestes utroskab! Tillid er nødvendigt, for at kærlighed kan leve ordentligt, og det kan være svært at opbygge efter et tillidsbrud. Det kræver både af ham, at han viser dig, at du kan stole på ham, og af dig, at du giver ham lov til at vise det ved at gøre dig sårbar, selvom du så risikerer, at han misbruger din tillid igen. Du skriver, at du har fået tilliden ”nogenlunde” igen, så I skal sørge for ikke bare at kalde det et løst problem, hvis det stadig kræver lidt arbejde.

Du skriver, at du i starten af jeres forholde elskede ham over alt på jorden, og at disse følelser ikke er der mere. Når jeg ikke ved mere om dine tanker, kan jeg ikke svare nøjagtigt på, hvad der har ændret dette, men jeg vil dele to overvejelser med dig, som du kan tænke over:

For det første er det ikke unormalt, at man i et forhold starter med de store følelser på den berømte ”lyserøde sky”. Du nævner selv, at du aldrig har været så forelsket før, og måske ’forelskelse’ netop er nøgleordet: En forelskelse varer ikke evigt, men skal på et tidspunkt erstattes med nogle dybere og måske mere frivillige følelser. Det bliver nødvendigt at vælge at elske sin partner, når forelskelsen blegner. Der kan være dage, hvor det er svært, og dage, hvor det er nemmere. Det kan være, at din kæreste stadig er i forelskelses-fasen, og derfor ikke har de samme bekymringer og den samme oplevelse af manglende følelser, men hvis du snakker med ham om din situation, kan det være, I sammen kan prøve at vække dine følelser igen. Tilbring tid sammen, gør ting for hinanden, genopdag de sider, som I blev forelsket i hos hinanden.

Min anden overvejelse bunder i lidt mere fortolkning af din henvendelse, og måske er det helt forkert, men jeg vil alligevel nævne den for at være på den sikre side. Du kan bare ignorere dette afsnit, hvis det er helt forkert læst af mig. Du skriver i din henvendelse, at du føler dig ”tom for følelser” og ”følelsesløs”, samt at du ikke har lyst til hverken din kæreste eller nogen anden. Måske handler dette kun om, at du ikke føler noget for din kæreste, men i tilfælde af, at det er mere generelt, at du ikke kan mærke dine følelser (glæde, tristhed, vrede osv.), så tænkte jeg på, om der måske er andet, du kæmper med? Hvis du oplever dig følelsesløs generelt, kan det være et tegn på, at du enten har for travlt, eller måske har nogle følelser, du prøver at skubbe væk og glemme eller lignende. Hvis du kæmper med noget, vil jeg opfordre dig til at snakke med nogen om det – for eksempel din kæreste, veninder, familie eller en anden.

En sidste bemærkning fra mig er i forhold til det, du skriver om jeres sexliv lige nu. Du skriver, at du har sex ”af pligt”. Sex er intimt og sårbart, fordi ens partner får lov at komme helt tæt på. Hvis du har sex ”af pligt”, er jeg bange for, at det i stedet kan skubbe jer længere væk fra hinanden. Det kan være, du skal snakke med din kæreste om dette, og I ikke har sex, så længe du ikke har lyst, men kun gør det af pligt. Jeg ved godt, det er en svær samtale og måske en ærgerlig besked at skulle give din kæreste, men det kan være, at det er noget af det, der skal til, for at I kan finde hinanden igen, og dine følelser kan komme igen.

Endnu en gang, mange tak for din henvendelse! Jeg håber, du kan bruge (nogle af) mine tanker her.

De bedste ønsker og venlig hilsen