Kan ikke få kæresten i tale…

Spørgsmål

Fold ud

Min alder viser vist med tydelighed at problemer i parforholdet ingen alder har. Jeg har kigget meget herinde men ikke rigtig fundet svaret (hvis der er et) på min ulykkelige situation.

Min søde kæreste på 48 vil tilsyneladende af med mig. Vi har kendt hinanden i 5 1/2 år og det har været rigtige dejlige år sammen. Vi bor ikke sammen, jeg bor med min søn og min kæreste med sin søn, så det har jo været et forhold hvor man besøgte hinanden, når tiden var til det, men også et forhold hvor man kunne gå og glæde sig til at ses.

For nogle uger siden opdager min kæreste, at der er kommet en mystisk mail/nyhedsmail fra et datingbureau ind i min postkasse. Jeg sletter normalt altid disse irriterende mails så snart jeg ser dem men denne gang må jeg jo have lukke forkert ned på pcén. Jeg har engang oprettet noget der kan opfattes som en adgangprofil, det vil sige en profil uden nogen tekst eller andet. Hvorfor jeg egentlig har gjort det, kan jeg ikke engang give svar på – men når jeg kigger indad har det vel været nysgerrighed. Jeg har aldrig så meget som skrevet et komma til nogen på nogen datingside, da jeg elsker min søde kæreste overalt på jorden. Jeg har heller aldrig været hende utro – det kunne jeg ikke drømme om – men jeg har altså været inde og kigge og det sender jo et forkert signal og helvede bryder løs. En fredag for kort tid siden da det er sengetid bliver jeg konfronteret med denne opdagelse, men det viser sig, at der er mere end dette. Min kæreste siger pludselig at der er mange andre ting hun har ruget over i omkring et år, uden at jeg har kunne mærke noget overhovedet. Hun har et arbejde med skiftende vagter og dette bliver også brugt som undskyldning for at hun ikke magter al den planlægning mere. Det skal hertil siges at jeg er en fleksibel fyr, som er den der hyppigst kører til hendes by – så jeg har svært ved at forstå at det skulle være planlægning, der er problemet. Så drages min søn ind i billedet – han er for noget tid siden flyttet ind til mig, fordi hans mor har fået en hjerneblødning og den mand hun deler sit liv med dårligt tåler min søn, som ellers er en god dreng. Der var ikke andet at gøre end at få ham væk derfra. Nu siger min kæreste at dette også fylder i hendes samlede billede af vores forhold til trods for at drengen er meget forstående for vores forhold.

Jeg har været desperat for at få en dialog igang men bliver fejet af og kan ikke komme til orde på en ordentlig måde eksempelvis ved at sidde overfor hinanden og tale. Hun har fået fred i starten og jeg har været varsom med at presse hende. Her i sidste uge var der kun en måde at komme ind på og det var ved at sige at jeg fandt det nødvendigt at hente mine ting, når hun nu ikke kunne finde ord for at hun ville have mig. Der står vi så nu. Hun ringer af og til men vil intet drøfte. Lidt om hende: Meget konfliktsky, lavt selvværd men også en type der overøser med dejlige ord, som man tror på: “jeg vil altid være der for dig” – osv i lange baner med dette er jo nok ikke noget, der er langtidsholdbart selvom jeg jo tror på det hun siger. Jeg er så skuffet og vred over, at jeg har gået med en konfliktsky kæreste som tilsyneladende har haft egne tanker, som jeg ikke har været delagtiggjort i. Hvad pokker gør jeg, for der er noget på spil – selvom jeg godt ved at jeg må have en afklaring snart. Hvad er det der foregår?


Svar

Kære brevskriver

Tak for din henvendelse. Det er tydeligt, at du, som du skriver, må have en afklaring snart, for det er alt for hårdt, at gå i den uvished, du går i. Du er glad for din kæreste og ønsker ikke, jeres forhold skal ende.

Som jeg ser det, har du ret i, at det sender et forkert signal at oprette en profil i et datingbureau. Måske kunne det være på sin plads at bede din kæreste om forladelse for det. Det har såret hende og de følelser skal du tage alvorligt – og vise at du mener det, ved at slette din profil på siden.

Du er naturligvis også såret over hendes reaktion og alt det hun har gået med det sidste år uden at fortælle dig.

Hvis og når I skal have en snak, må du forsøge at holde dig på din egen banehalvdel, dvs. ikke anklage hende ved fx at bruge vendingen “du er…”, men mere sige: “Jeg oplever det sådan og sådan, hvordan oplever du det?” Brug jeg-budskaber.

I er kørt fast. Du vil hende så meget og er (tolker jeg) såret over hendes reaktion. Hun er (virker det til) i tvivl, om hun vil fortsætte jeres forhold. Hvis ikke hun magter det mere, må du acceptere det. Hvis hun alligevel stadig ønsker at fortsætte jeres forhold, må I have en snak om, under hvilke forudsætninger, hun vil kunne trives i det.

– Handler det om, hun ønsker mere af dig, at I fx skal flytte sammen?

– Hvad er det, der helt præcist gør det svært for hende, at din søn er flyttet ind hos dig?

– Er der noget du kan gøre for at hjælpe hende i det pres hun oplever i arbejdslivet?

– Hvordan oplever hun, at hendes søn og dit forhold er. Vil du ham? Vil du hele hende, inkl. hendes børn, hendes konfliktskyhed og svage sider?

– Da hun sagde hun altid ville være der for dig, mon så ikke hun mente det i situationen, da hun sagde det? Mener hun stadig det og hvis ikke, hvad har så gjort at hun ikke længere kan stå ved det?

– Du skriver at du elsker din kæreste overalt på jorden, hvad betyder det i praksis?

Du slutter din henvendelse af med at spørge, hvad det er der foregår. Jeg håber meget at I sammen må finde svarene på dette. Evt. kunne du vise hende dit spørgsmål og mit svar og lade disse danne udgangspunkt for en god og nødvendig snak I må have.

Jeg vil slutte af med at ønske dig alt godt i dit forhold til din kæreste og styrke til at komme igennem det, hvis ikke det lykkes for jer at komme hinanden i møde igen.

Kærlig hilsen