Vores kærlighedsbeholdere er tomme, hvordan fyldes de op?

Spørgsmål

Fold ud

Hej!

Vi er et ungt ægtepar, som har brug for lidt rådgivning og gode råd til ægteskabet. Situationen og problemerne er således:

M har svært ved, at tage ansvar for ægteskabet og for R. Han har svært ved, at være i et forhold, hvor han skal tage hensyn til ægtefællen og tænke på den anden i stedet for på sig selv. Han har svært ved, at tænke på et ”vi” og os som en familie, som han skal sørge for og tage sig af. 
R føler han gang på gang, at der er noget der brænder på i forholdet, men M ”læner” sig tilbage i stolen og gør intet. Men forventer, at R gør noget. R føler det er hende der holder det hele oppe, og er træt af, at M intet initiativ tager til selv, at arbejde med sig selv og få det her til at køre ordentligt igen. Det er R, der skal komme og sige til M hver gang R ingen kærlighed får, og det hele er noget lort. M har svært ved selv at se det, føler R. Men dog så er M godt klar over, at når vi har det ”godt”, så er det kun overfladisk. Og R er ved, at køre godt fast i, at det er hende den ligger på, og at R hele tiden skal minde M om, at give hende kærlighed, tænke lidt mere på os og på hende osv. Til gengæld føler M ofte, at han giver R kærlighed, men at hun afviser den.

Vi går tydeligvis forbi hinanden, men hvordan skal vi forstå den anden? Vi er godt klar over, at det har noget med vores kærlighedssprog at gøre, og vi vil derfor også i gang med at studere det mere, men er der andet? Vi begge, og især R føler ikke, at vi har noget sammenhold, samhørighed og fortrolighed i vores ægteskab, og det er en stor del af roden til, at vi begge er så såret og frustreret. Vi længes efter det begge to, men hvordan opbygge det? Og hvordan opbygge det på en god og sund måde, hvor vi begge får givet hinanden den kærlighed, som vi hver især har brug for? M føler, at han har gjort mange forsøg på at opbygge det, men vi kan begge godt se, at det ikke lykkes, grundet hvert vores kærlighedssprog. Eller kan der være andet?
 Vi har brug for hjælp til, at komme videre. Hjælp til at M kan arbejde med sig selv, så han kan lære at tage det ansvar i ægteskabet der skal til, og den opgave Gud har givet ham. Han har dog været meget rådvild i, hvordan og hvad han mere skulle gøre. Han har brug for hjælp til at lære, at vi er 2 i dette forhold og ikke kun ham selv. Han har brug for at vide, hvordan han bliver fastholdt ved ansvaret, og hvordan han praktisk skal udfører ansvaret. 
På den måde vil det også være medvirkende til, at R får noget kærlighed, som R ikke har fået siden vi blev gift.

Den smule kærlighed R har fået siden vi blev gift, har R haft svært ved, at holde fast i, da den så let bliver revet fra hende igen, fordi M så glemmer hende, og glemmer vigtigheden i at blive ved. Han har ubevidst den tanke, at bare R lige får lidt kærlighed i et stykke tid, så kan han få lov til at passe sig selv igen. Derved giver han hende ikke kærlighed. Hvad skal der til, for at han kan lave det tankemønster om, samt at kunne tænke på R og ikke kun sig selv? R føler det som om, at han synes det er en byrde for ham, at skulle give hende kærlighed og tage ansvar for os.

Vi har læst mange gode og opbyggelige bøger om ægteskab og kærlighed. Men det hænger ikke ved M. Han kan godt teorien i bøgerne, men han udfolder det ringe i praksis. Hvorfor har M så svært ved det? R gør sit bedste for at elske ham, men har det meget svært med en tom kærlighedsbeholder, og en mand, som R føler, ikke gør et forsøg på at holde det ved lige og gøre det vedvarende.

R har svært ved at give ham kærlighed, når hendes mand ikke kan tage vare på hende, og helt glemmer, at vi er i et ægteskab og dermed er 2. R føler sig overset og føler, at det kun er hende, der holder gang i ægteskabet.

M får heller ikke ret meget kærlighed, grundet at R har svært ved at give det, når hun aldrig får noget selv. Det er svært for R, at blive ved med, at give kærlighed til M, når han ikke giver noget til hende, og når hun har haft en kærlighedsbeholder på 0 de sidste mange måneder.

Hvordan kommer vi tæt på hinanden igen, og får givet hinanden den opbyggelige kærlighed, der kan holde ved?
 Vi har igennem de sidste 2-3 måneder haft meget fokus på dette og snakket meget om det, men vi er ikke rigtig kommet nogen steder hen. Så vi behøver lidt hjælp, rådgivning og noget konkret vi kan gøre. Til en hjælp er vores primære kærlighedssprog sådan: M – anerkendende ord. R – Tid til hinanden.
 Og som tidligere beskrevet er vi godt klar over, at vi går forbi hinanden med vores kærlighed, og vi vil derfor også lære hinandens kærlighedssprog bedre at kende.

Svaret må gerne være til os begge, men også bare til M. Vi har skrevet det sammen, så det giver et indblik i os begge.
Tak om I/du vil svare på dette!

Med venlig hilsen

M og R.


Svar

Kære R og M.

Mange tak for jeres henvendelse, der afspejler en problemstilling mange kan nikke genkendende til. Ikke desto mindre gør det ondt. På trods af I har det svært, har I læst bøger og kæmpet hver især. I har sammen søgt rådgivning. Det, at I har gjort det sammen og ikke bare én af jer vidner om, at I virkelig vil hinanden og har mod på at kæmpe videre.

Jeg vil kort ridse problemstillingen op, som jeg læser den:

Begge jeres kærlighedsbeholdere er tomme og energien til at fylde hinandens op, har I ikke, fordi I ikke føler, at der er noget at give af. I når ikke hinanden. Føler måske I lever på hver sin ø.

Mænd er fra Mars og kvinder er fra Venus

For mig at se, ser det ud til, der er visse forskelle på mænd og kvinder, I kunne have glæde af og kende. Ifølge John Gray – forfatter til: ”Mænd er fra Mars og Kvinder er fra Venus” – er mænd som elastikker; de har brug for at trække sig tilbage og være sig selv – være i hulen. Her løser de selv deres problemer og har ikke brug for kvindens assistance. Når de har fundet en løsning og har ladt op, kommer de ud med nyt gå-på-mod og energi og lyst til at være sociale. Efter nogen tid er de fyldt op og har atter brug for at trække sig tilbage til hulen. Mænd har ikke brug for, at kvinder skal løse deres problemer. De har først og fremmest brug for tillid fra deres kvinde, for det, de inderst inde drømmer om, er at redde deres prinsesse og nyde beundring fra hende. Fra hulen strækker de sig ud og vender tilbage. Så kære R sæt ham fri til at være sig selv, han skal nok komme ud af hulen, når han er klar. Jeg siger ikke, at dette er nemt; du vil nok føle dig både ensom og frustreret. Dine vrede følelser er helt forståelige og okay. Når han kommer dig i møde og gerne vil dig, så prøv at møde ham positivt og ikke med bebrejdelser og beklagelser.

Spørg evt. om I kan aftale at tale sammen 20 min i aften, hvor alle skærme er slukket og æggeuret er sat (er det ikke nok, kan I jo tage 20 min mere). Her kan du planlægge, hvad du vil sige og være forberedt. Fylder din forståelige vrede for meget, kan et lynafleder-brev være en mulighed, hvor du lader al din vrede komme ud på papir. Det er ikke meningen M skal læse det. Formålet med det er, at lette dig selv og få det ud af dit system, så du bliver i stand til at møde M konstruktivt.

Kvinder er som bølger

Om kvinder siger John Gray, at de er som bølger. På vej op af bølgebakken kan vi end masse og udretter store ting og har masser af energi, men det varer ikke ved. Vi må atter ned på bunden af vores brønd, hvor vi er sårbare og har brug for accept af, at det netop er der vi er nu. Mænd løser deres problemer i hulen. Kvinder løser dem ved at snakke. Her kan der godt komme tryk på. Ord som ’aldrig’ og ’altid’ og andre heftige ord kan godt blive brugt. Her er det vigtigt, at manden bare lytter kærligt og opmærksomt og ikke kommer med løsninger. Hun har brug for forståelse og måske et knus, så bliver hun fyldt op og føler sig forstået og elsket og problemerne føles straks mindre for hende. En kvinde har brug for at føle, at hun er mandens 1. prioritet.

Hvis kvindens problem ved manden er, at hun ikke føler sig set, at han glemmer aftaler, at hun føler sig forsømt og står med det hele; er det straks sværere for manden at lytte forstående og ende ud med et knus. Men prøv kære M. Det kan være nødvendigt at prøve at slukke for den indre dialog, hvor du straks går i forsvar, hvor vreden og følelsen af at blive uretfærdigt behandlet råder. Lyt til din R, forsøg at sætte dig i hendes sted og forstå hende – derved bygger du hende op.

Kære R og M. Dette var, hvad jeg havde til Jer i første omgang. Håber jeg ramte noget, I kan bruge. Skriv endelig tilbage, hvis I har brug for mere. Jeg har andre ting i værktøjskassen, hvis det første ikke slog til. Hvis det fortsætter med at være svært for jer, kunne det også være en mulighed, at søge par-samtaler ved en terapeut. Jeg ønsker jer alt godt videre frem; at det må lykkes jer at fylde hinandens kærlighedsbeholdere op og blive i stand til af og til at sluge en kamel eller to.