Kæresten og veninden

Spørgsmål

Fold ud

 

Kære brevkasse.

Jeg opdagede i dag, at min kæreste gennem 6 år (far til mit barn) har skrevet på en lidt for kærlig måde med min bedste veninde, som er forlovet, og vi ses også med dem begge som par. Han har været meget hemmelighedsfuld omkring, hvad de skrev sammen, men jeg har skudt det hen, fordi han havde snakket om en overraskelse til mig. I dag opdager jeg så, at han har skrevet lange kærlighedserklæringer til hende, hvor han skriver ting som, at hun gør ham blød i knæene og stum, men samtidig skriver han også, at han glæder sig til hendes bryllup – hvilket jo peger i en anden retning. Der stod ikke noget om en overraskelse eller mig i beskederne.

Vi har fået snakket ud om det, men på grund af en lidt hård opstart på vores forhold, hvor han nogle gange skrev lidt med eks’er, så har jeg svært ved at tro på ham nu. Han siger, at der ingen følelser er i det, og at han simpelthen gjorde det, fordi han var fuld og ville glæde hende, da hun var ked af det. Min veninde svarede venskabeligt tilbage. Det var tydeligvis en anden og mere venskabelig tone i hendes beskeder. Jeg kunne forstå på beskederne, at han tidligere har sendt lignende beskeder.

Men nu sidder jeg lidt og undrer mig over, at min veninde ikke har nævnt det for mig. Jeg ville i al fald sige det til hende, hvis hendes forlovede havde sendt mig lignende beskeder, for de var MEGET kærlige. Kan jeg overhovedet stole på hende, når hun vælger ikke at sige sådan noget til mig? Hvad bør jeg gøre? Og med hensyn til min kæreste, så vil jeg virkelig gerne stole på ham, men det er rigtig svært. For jeg synes jo ikke, at det er normalt at skrive sådan nogle ting til en veninde, medmindre det bunder i nogle mere kærlige følelser.. Han siger, at han ikke er tiltrukket af hende, og han har absolut ingen følelser for hende.

Jeg håber I kan hjælpe.

Hilsen en meget såret kvinde

 


Svar

Kære sårede kvinde

Tak for din henvendelse til brevkassen!
Når vi læser din henvendelse, vil vi gerne anerkende, at det giver mening, at du er såret, og at du synes, det er svært.

Vi hæfter os ved, at du fortæller, hvordan ”usikkerheden” eller ”utrygheden” er kendt helt fra jeres forholds begyndelse, og hvordan ”usikkerheden” og/eller ”utrygheden” ligesom banker på igen. Denne gang ikke kun i forhold til din kæreste men også i forhold til din veninde.

Når noget banker på, ser vi sådan på det, at det er vigtigt at tage sig af det, fordi det der banker på altid i en eller anden form er bærer af et budskab, som kalder på at blive ”taget sig af”.

Tilvalg og fravalg

Når vi er i nære relationer, det være sig parforhold men også tætte venskabsrelationer, er der ofte tre spørgsmål, som vi hele tiden søger svar på, eller som vi ”måler” relationens dybde på:

  1. Er du der for mig?
  2. Betyder jeg noget for dig?
  3. Kan jeg stole på dig?

Hvis vi kan svare ja på spørgsmålene, er vi ofte i ro og føler os betydningsfulde og elskede. Så kan der ske hændelser i vort liv med hinanden, som gør, at der bringes tvivl ind i forhold til at kunne svare klart JA på spørgsmålene. Som du skriver – jeg har svært ved at tro på min partner nu, og kan jeg stole på min veninde?

Det er, efter vores mening, refleksioner, der er vigtige at tage alvorlig og handle på, og det giver mening, at de dukker op hos dig. Vi har brug for sikkerhed og tryghed i forhold til vore nære relationer. Det, der dog ofte gør sikkerhed og tryghed til vanskelige eller drilske størrelser, er, at de begge er bevægelige. Vores oplevede sikkerhed og tryghed kan være større eller mindre og bestemmes ikke af, hvad vi SIGER, men af hvad vi GØR – altså vore handlinger. Jo kærligere handlinger jo højere sikkerhed og tryghed.

Ud over tilvalg af kærlige handlinger, spiller fravalg af ukærlige handlinger lige så stor en rolle i vores oplevelse af sikkerhed og tryghed. Dit ja til din kæreste ses ikke alene på baggrund af, hvad du gør af kærlige handlinger over for ham, det ses i lige så høj grad på dit nej til andre mænd, eller dit nej til hvad der kan skade jeres kærlighedsrelation. Mit ”ja” bestemmes altså i lige så høj grad af mit ”nej”.

Kontrol eller frihed i parforholdet

Ofte møder vi i terapilokalet, par, som står i en lignende situation som den, du beskriver, og ofte ønsker den sårede at få sikkerhed for, at det, som skabte utrygheden og tvivlen, ikke sker igen. Det har ofte medført, at parret har indført kontrol og/eller beviser for, at den ene og/eller den anden har ”rent mel i posen”. Umiddelbart kan vi godt tænke, at det kun er rimeligt og dermed en god ide, men ved nærmere eftersyn vil det afsløres, at det snarere er et fangenskab, hvor der er vogtere og indsatte, eller politi og dommere, der kæmper om bevisførelse og skyldig eller ikke skyldig.

Hvor der er fangenskab, er der ingen frihed. Derimod fører fangenskab ofte til slaveri, slaveri af rigtig og forkert eller ret og uret. Og slaveri fører før eller siden til oprør. På den måde er cirklen fuldendt – det vi aftalte eller indførte for netop at opnå god kontakt med hinanden, førte til endnu større afstand.

Kærlighedens væsen er helt modsat, som vi ser det. Kærligheden sætter fri. Ikke fri til at man kan behandle hinanden, som man vil, men fri til at tjene hinanden og arbejde på hinandens trivsel og velbefindende.

Grænser og afgrænsethed

Skal man så bare modtage, hvad man bliver budt? Nej! Kærlighedens væsen siger netop fra over for alt, der kan true kærlighedsrelationen mellem to.

Hvordan gør kærlighedens væsen så det? I stedet for at sætte grænser for partneren – ”Du må aldrig mere skrive med andre end mig” – sætter kærlighedens væsen grænser for en selv, den sætter værn op for en selv (det kalder vi for afgrænsethed). Grænser er altså noget jeg sætter for partneren. Afgrænsethed er værn, jeg sætter op omkring min egen person.

Det er vigtigt at reagere, når man mærker egne grænser overskredet, og at man markerer dem for partneren, uden at de indeholder beskyldninger eller anklager. Det vil blot få partneren til at søge dækning og forstærke forsvaret.

At markere egne grænser (være afgrænset) kunne lyde sådan her:

Til kæresten:
Da jeg opdagede, at du skrev sms’er med kærlighedserklæringer til vores veninde, var det som at få en kniv i maven. Jeg blev virkelig ked af det og såret – – og meget bange. Ked af det, fordi jeg har brug for, at jeg er din eneste ene. Såret, fordi jeg fik tanken, at jeg ikke formår at være nok for dig, og bange, fordi jeg har sådan brug for, at jeg kan stole på dig – – i alt – – i alle ting. Når du handler sådan, lukker jeg ned og mister troen på vores kærlighedsrelation. Jeg lukker også ned følelsesmæssigt, og jeg mærker, hvordan jeg får lyst til at trække mig fra dig, fordi jeg er såret og bange, og det er ikke godt for vores forhold. Jeg har brug for, at vi kan tale med hinanden om episoden, så vi kan genetablere kontakten med hinanden – – Vil du det?

Til veninden:
Venindens navn”, jeg er blevet usikker på, hvor jeg har dig, og om jeg kan stole på dig. Så jeg vil gerne tale med dig om de sms’er, du og ”kærestens navn” har skrevet med hinanden – – Vil du det? Jeg er vidende om, at du har skrevet sammen med ”kærestens navn” ad flere omgange, uden at du har fortalt mig om det. Jeg forestiller mig, at du har dine grunde til at have gjort, som du har gjort. Er du villig til at dele med mig, hvad der ligger bag, at du ikke har sagt noget til mig, eller at du ikke på det kraftigste har sagt fra over for ”kærestens navn” første gang, han skrev til dig?

Hvad skal du gøre?

Du spørger, hvad du skal gøre. Det er et stort spørgsmål, og samtidig stor tillid du viser til os som skribenter på brevkassen – tak for det. Vi håber, vi lever op til tilliden☺

Vi er ikke er så vilde med at svare: ”Sådan her skal du gøre”, for der er ofte flere veje at gå, og hvis vi låser os fast på én bestemt vej, så taber vi let nuancerne, eller vi får ikke tilstrækkelig med detaljer med i overvejelserne. Vi vil dog gerne dele med dig, hvad vi hæfter os ved og give et bud på en vej.

Ud over det vi har skrevet, er der en enkelt ting mere, vi hæfter os ved, og det er sætningen: ”Vi har fået snakket ud om det”. Hvad betyder det? Hvordan gør man det? Som vi ser det, så er det vi GØR ikke noget, vi kan ”snakke ud om”, det er derimod noget, vi kan tale om, og efterfølgende kan det ses i handling, apropos det vi har skrevet om ER og GØR ovenfor. Som vi ser det, er det endnu ikke synligt i handling.

Næsten til sidst skriver du: ”Og med hensyn til min kæreste, så vil jeg virkelig gerne stole på ham”. En vej kunne være at tage fat på det ønske sammen med din kæreste og arbejde hen mod det.

  • Hvad er vigtigt, hvis du skal være i stand til at genetablere tilliden?
  • Hvad forstyrrer eller ødelægger jeres kærlighedsrelation?
  • Hvad inviterer usikkerheden og utrygheden indenfor?
  • Og måske særligt interessant: Hvad får usikkerheden og utrygheden til at forlade jeres hjem igen?

Fordi det ofte kan være svært at skifte til afgrænsethed frem for grænsesættende, og fordi det ikke gør det lettere, når såretheden, usikkerheden og utrygheden er på besøg, vil vi foreslå jer at gøre arbejdet sammen med en terapeut, som kan hjælpe, vejlede og støtte jer, alt imens I investerer i hinanden og i jeres fælles barn.

En terapeut vil også kunne hjælpe jer med at finde fælles vej i forskellighederne. Det er jo ikke sikkert, at i såres af det samme!? Det er dog absolut væsentlig for kærligheden, at der tages hånd om forskelligheden.

Det er ikke forskelligheden, der gør ondt – Det er den brudte kontakt.

De bedste hilsner