Jeg stoler ikke på min kæreste

Spørgsmål

Fold ud

Min kæreste og jeg har haft et langt men turbulent forhold. Der har været utroskab og løgne fra hans side. Jeg har heller ikke været fejlfri, men betragter de fejltagelser jeg har lavet som konsekvenser af at være blevet såret. Vi har altså store problemer med tillid. For at gøre en lang historie kort, er vi kommet ind i en ond cyklus, hvor jeg nogle gang læser hans mails, eller tjekker hans søgehistorik. Jeg så nogle af hans facebook-beskeder til venner, hvor jeg ikke kunne genkende hans sprog, omhandlende dét at tage stoffer, hvilket det viste sig han har gjort op til flere gange de sidste ca. to år gætter jeg uden at fortælle mig det.

Så fandt jeg forleden en korrespondence med en af hans kvindelige kolleger, hvor jeg kunne regne ud, på det der blev skrevet, at de havde været tæt på at være sammen. Jeg konfronterede ham med det og vi fik snakket om det, og der havde været nogle ting i vores forhold der på en eller anden mærkelig måde gjorde, at jeg tilgav ham. Blandt andet at jeg nogle måneder tidligere var kommet til at kysse med en fyr til en fest. Og at vi har haft et ikke-eksisterende sexliv, fordi jeg har afvist ham. Det med at kysse en anden fyr er den eneste gang jeg har gjort noget sådant (på nær en gang for 3 år siden, hvor jeg var knust bagefter og fortalte det med det samme) og jeg synes selv jeg gør en indsats for at vi kan opretholde tillid – jeg tror bare at jeg gav op i et øjebliks svaghed/fuldskab. Det lyder barnligt, når jeg skriver det her, og jeg bliver pinligt berørt over at lyde som en teenager, når vi er i starten af 30’erne, og opfatter os selv som nogenlunde intelligente og fornuftige mennesker.

Men at han altid har sin telefon i lommen eller ved hovedpuden, når han sover. Eller at han aldrig kunne finde på at lade sin Facebook stå åben, men logger ud, så snart han er færdig derinde. Det gør mig skeptisk og bange, og forstærker mit behov for at overvåge ham. Jeg kan godt selv “høre” at vi har seriøse tillidsproblemer, men det er som om det kun er mig, det er gået op for. Han har begået mange dumme fejl, og de er kun blevet opdaget ved at jeg har set en mail eller en sms-besked, som jeg ikke skulle have set, og så har konfronteret ham med det. Jeg ved ikke hvorfor jeg tilgiver ham, og jeg føler at jeg sidder fast. Det er som om at vi på den ene side bare er et helt almindeligt par, der har det rart og godt sammen og bl.a. taler om at få børn. Men så er der den mørke side at forholdet, der dukker op en gang imellem.. Udover parforholdsproblemer oplever jeg ofte ensomhed. Jeg mangler mennesker i mit liv, der interesserer sig for hvordan jeg har det. Nogle der kan se at jeg ikke har det godt. Min kæreste er ligesom blevet min eneste ven, bare ved at være den eneste person, jeg tør åbne mig for. Selv om det måske for nogen lyder vanvittigt, så har jeg lyst til at kæmpe for at det her forhold skal lykkes. Han er den eneste jeg har. Han giver udtryk for, at han gerne vil det her. Men jeg har altid en følelse af at selv om jeg har kendt ham i 100 år, så er der et “sted” inde i ham, som jeg aldrig bliver lukket ind i. Jeg føler mig ensom, deprimeret og handlingslammet. Hvad skal jeg gøre?

K.


Svar

Kære K.

Jeg kan se I har tillidsproblemer. Tillidsproblemerne skaber utryghed og utrygheden øger mistilliden. Du beskriver også, at det er som om, der er et sted, du ikke helt kommer ind til. Noget som du ikke kender i ham og som formodentlig er med til at øge utrygheden endnu mere.

Ligeledes beskriver du selv, at han er din eneste ven. Du savner mennesker, der kender dig og kender til dine behov.

Det giver derfor god mening, at du kommer ind i en adfærd, hvor du tjekker ham, og det bliver jo ikke bedre af, at når du tjekker ham, så finder du rent faktisk nogle ting, som han har forsøgt at skjule for dig.

Det at tjekke er en naturlig ting at gøre, men også noget der øger afstanden, fordi han ikke føler du stoler på ham og han føler du har mistillid til ham – hvilket der jo også ud fra det du skriver, er en vis grund til.

Du kalder det selv en ond cyklus, og det er lige, hvad det er. Det er sådan med cyklusser i parforhold, at vi bidrager begge til dem. Jeg kan se, at du også har kysset med andre, så hvis han skulle skrive et brev, så ville han antagelig skriver andre ting om denne cyklus.

Utrygt forhold
Det jeg derfor mest læser i dit brev, er utryghed. Du er utryg ved ham, men jeg vil tro, han også er utryg ved dig. Du er nemlig kommet tættere på ham end mange andre er. Du ved ting om ham, som han måske helst vil, at ingen kender til. Så måske er I begge utrygge bare ud fra forskellige steder.

Selv i et godt, trygt og åbent parforhold vil parterne hver især have et inderste, der er skjult for den anden. en privatsfære, som ingen får adgang til. Når man er tryg ved hinanden og stoler på hinanden, er det ikke et problem. Det hænger sammen med at kunne give hinanden fri. En frihed til at dele det, man gerne vil dele med den anden og give den anden frihed til det samme. Kærlighed giver frihed – den trives ikke i kontrol.

I må arbejde med jeres forhold
Jeg tror, I skal opsøge en parterapeut. Når der har været utroskab, løgne, og misbrug inde i billedet, så er det åbenlyst, at det skal repareres. Du er nød til med tiden,at kunne stole på ham, og han er nød til med tiden, at tro på, at du stoler på ham, så I begge kan opleve tryghed. Dette forudsætter naturligvis at I stopper med det der på forskellig vis ødelægger trygheden.

Ensomhed
For din del tror jeg endvidere det kan være godt, at arbejde med din ensomhed og der hvor du er i livet. Gøre noget for at du får et liv, du mere ønsker dig. Det er ikke godt for parforholdet, hvis ens partner er den eneste, man har i livet. Det gør at man bliver alt for afhængig af netop denne ene person. Det kan føles godt en tid, hvis man har det godt, men når det så måske ikke går så godt i parforholdet, så vil man komme til at føle sig ganske alene.

Et større netværk vil måske også kunne hjælpe dig til at mærke efter, om det egentlig er et godt forhold for dig at blive i. Det kan være lettere at sætte grænser for hvad man vil være med til, hvis man har nogle gode venner, man kan støtte sig til.

Skal det være jer to
Jeg kan og skal ikke afgøre, om det skal være jer to, men et forhold kan sjældent fungere særlig godt, hvis der bliver ved med at være utroskab eller misbrug og løgne. Det kan sådan set kun fungere, hvis det er i det åbne, og dermed ikke omgivet af løgne – men det er jo de færreste, der vil fungere med det – og her jeg synes du skal passe på dig selv og mærke dine grænser for, hvad du vil udsættes for.

Jeg håber du kan bruge mine tanker til noget.

Venlig hilsen

Steen Kruse
Psykoterapeut