Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt

Spørgsmål

Fold ud

 

Hej Parvis.

Her er, hvad der fylder for mig:

Jeg elsker min kæreste! Jeg gør alt, hvad jeg kan for at være den bedste mand for hende, men jeg falder altid for kort. Jeg gør hende opmærksom på hver dag, hvor meget jeg elsker hende, og hvor smuk og dejlig hun er. Hun gør det samme ved mig, og det elsker jeg.

Problemet er, at hun skælder mig ud for de mindste ting, jeg ikke gør ordenligt. Det kan være en tallerken, der ikke er vasket ordenligt, eller at jeg ikke har støvsuget tilstrækkeligt godt. Hun er meget perfektionistisk mht. til rengøring og mener, at jeg er SÅ sjusket. Jeg ved godt, jeg ikke har de samme standarder til renlighed som hende, men jeg føler, at jeg prøver at hjælpe så godt, jeg kan, men jeg får altid skideballe over det mindste.

Vi flyttede for nyligt i en stor lejlighed, som jeg personligt renoverede med nyt gulv, maling og konstruering af møbler. I denne tid skulle jeg passe mit fuldtidsjob, passe min dødsyge lillebror og klargøre vores tidligere lejlighed. Alt dette med kun 24 timer i døgnet, og min kæreste skældte mig ud og nedgjorde mig, da hun ikke syntes, jeg gjorde tingene godt nok til et punkt, hvor jeg gik ned med stress.

Jeg har hver gang, jeg er blevet skældt ud, forklaret hende, at jeg ikke vil finde mig i det, og at jeg gør mit bedste. Jeg valgte til sidst at gå fra hende, da jeg en dag med travlt på jobbet, en lillebror, der havde brug for mig, og 8 timers arbejde i den nye lejlighed, med sideløbende skældud følte, at det blev for meget.

Jeg indvilligede i at gå tilbage til hende, da hun pludselig godt kunne se, at hendes opførsel var uacceptabel og lovede, at det aldrig skete igen. Det er nu 1 år senere, og jeg bliver stadig skældt ud som et barn. Jeg er en meget sårbar og følsom mand, og jeg har meget svært ved at sige fra, så hun forstår det.

Hun bliver ved med at snakke om, at vi skal giftes og have børn, men jeg føler ikke engang, hun kan lide mig. Jeg er deprimeret hver dag, da jeg elsker hende, men føler mig nedgjort til en værdiløs taber.

Jeg tager mig selv i at søge ud til mine forældre, fordi der ved jeg, at jeg bliver accepteret for den, jeg er og ikke får skældud..

Jeg knuselsker min kæreste, men mit selvværd er stødt nedadgående.

Jeg har talt med min kæreste om dette, og til tider kan hun også sige, at hun godt ved, hun ikke kan styre sit temperament, men dagen efter er den gal igen.

Jeg kunne virkelig godt bruge et godt råd.

– Den værdiløse

 


Svar

Kære brevskriver,

Tak for din henvendelse til os. Det lyder utrolig hårdt at være i et forhold, hvor du ikke føler dig værdsat. Jeg fornemmer på det, du skriver, at du begynder at tro mindre og mindre på dig selv og får sværere ved at sætte grænser, men i stedet søger andre steder hen for forståelse og accept. Du skriver også selv, at dit selvværd er faldende, og du underskriver brevet med ”Den værdiløse”. Det gør mig ondt at høre, at jeres relation er så nedbrydende for dig. Det er vigtigt, at du nu lægger mærke til, at det går den forkerte vej, og at du rækker ud om hjælp. For du fortjener at blive behandlet som det værdifulde menneske, du er.

Jeg kan læse, at du virkelig er glad for din kæreste, og at der stadig er noget i dig, der ønsker, at det kan fungere. Men hvis det får lov at fortsætte, som det gør nu, så kan du risikere at blive lige så presset, som du var, før I fandt sammen igen. Det må du ikke lade ske.

Jeg bliver nysgerrig på, om I har fået nogen hjælp til jeres parforhold, fx gennem parterapi? Hvis ikke, så vil jeg råde dig til, at bede din kæreste om at gå ind i et terapiforløb sammen med dig.

Du skriver, at du har snakket med hende om, hvordan du har det i jeres forhold, men jeg tænker, at I skal tage snakken igen. Fortæl hende, at du begynder at tro mindre på dig selv, at du føler dig deprimeret og værdiløs. Fortæl hende at du elsker hende, men at der er nødt til at ske en forandring, hvis du skal blive i forholdet. Fortæl hende, at I er nødt til at få hjælp til det. Det kan du godt tillade dig at forlange, da du allerede har givet hende en chance for at gøre det om efter jeres brud.

Der er en uhensigtsmæssig kommunikation mellem jer, hvor hun bliver ved med at træde på dig, og hvor du har svært ved at sige fra. Det kan man arbejde med i parterapi. Bag al adfærd ligger der en årsag, og jeg tænker, I skal blive nysgerrige på, hvorfor I gør, som I gør. Hvad er det, der tricker hende, når hun kritiserer dig? Er det fordi, hun virkelig er træt af en rengøring, der ikke lever op til hendes forventninger, eller ligger der noget andet bag? Måske føler hun sig usikker i jeres relation, eller måske har hun selv været udsat for meget kritik i hendes liv? Og hvad er det, der gør, at du har svært ved at sætte grænser over for hende? Måske er du bange for, hvad der sker, hvis du siger fra, eller måske har du givet op på, at det kan blive anderledes?

Der findes mange forskellige tilbud om parterapi, sandsynligvis også i jeres nærområde. Vi kan fx anbefale disse: https://parvis.dk/terapi/.

Du/I er også velkomne til at ringe til Parvis’ gratis rådgivningstelefon på tlf.nr. 24 25 40 25. Telefonen har åbent mandage kl. 19-22, og her kan du vende din situation med en af vores rådgivere.

Jeg håber, din kæreste vil være med på, at der skal forandres noget i jeres forhold. Hvis ikke hun er det, synes jeg, du helt alvorligt skal afgøre med dig selv, hvor meget mere du kan holde til. Du må tage dig selv og dit psykiske og fysiske helbred seriøst. Når du skriver om et dalende selvværd og en daglig depressiv følelse, så lyder det for mig som mere end nogle små skænderier i parforholdet, som nok skal gå over. Så lyder det for mig som en dysfunktionel dynamik i jeres relation, som er meget skadende for dig – og som der skal gøres noget ved. Derfor, hvis hun ikke er med på at arbejde med sig selv, så vil jeg råde dig til at tage afstand fra hende. Måske for en tid, måske ende forholdet helt. For du fortjener en partner, der bakker dig op, værdsætter den du er, og hvad du gør, og som bygger dig op i stedet for at rive dig ned.

Og så vil jeg råde dig til at gøre gode ting for dig selv. Gør ting som du kan lide, noget som gør dig glad. Og hav omsorg for dig selv. Det fortjener du. Det lyder som om, du knokler hårdt på flere fronter, og også har måtte være der for din lillebror. Men du har også brug for omsorg. Søg dem du er tæt på, del med dem, hvordan du har det, og tag imod den hjælp og støtte de kan give. Måske kan det også gavne dig at få individuelle samtaler hos en psykolog, psykoterapeut, præst eller lignende.

Jeg håber, svaret her kan være dig til gavn og opmuntring. Og jeg håber virkelig, at du med tiden må opleve, at din tro på dig selv vokser, og at du må kunne se dig selv som det værdifulde menneske, du er.

De bedste hilsner,